Post date: 17-12-2015 14:39:20
Ja, så blev den sidste kamp i 2015 spillet. Det er lokalopgøret i 2-mands keglebillard.
Glædelig jul 🎅 og godt nytår 🎇
Hold 1 har hjemme spillet mod hold 2.
Det interne opgør, som samtidig markerede julepausen, fik et meget spændende forløb, så det var måske meget passende, at holdene delte i porten med cifrene 2-2.
Thorvald Jørgensen (8,12) viste simpelthen storform. Han gjorde alle valg af dessiner rigtigt, og således snupper han ud over den sikre sejr tillige titlen som "ugens højdespringer".
Hans Chr. Jørgensen (6,75) gjorde det ganske vist også særdeles glimrende. Selv om han bed godt fra sig, måtte han sluttelig bøje sig for overmagten.
Michael Fischer (15,60) bød Ivan Simonsen (6,22) op til dans. Dansen viste sig dog ikke at blive særlig køn, men til gengæld var spændingsniveauet særdeles højt. Dette traditionsrige opgør mellem de to kamphaner bød således på alt andet end godt spil. Sluttelig kunne Ivan for en gangs skyld endelig smage sejrens sødme. Og så gjorde det jo ikke noget, at han efter en god oplevelse fik titlen som "ugens flop" smidt over på Michael´s skuldre