Forrige nyheder kan læses her
Vi er meget tæt på, at have et hold, som bliver kredsvinder...uha det bliver spændende om de holder pladsen.
Casper B. Caspersen (10,97) spillede et fornuftigt pot, dog en lille smule under daglig vande. Modstanderen pressede alvorligt på allerede fra start. Herved kom han hurtigt i den jagende rolle. Forsøget på at hente det forsømte bar kun delvis frugt, hvorved det akkurat ikke lykkedes at få stukket en kæp i modstanderens velsmurte hjul. Slutfacit blev således et ret så stort nederlag.
Bo Engmann (11,47) kom meget fint ud i felten. Modstanderen fulgte resolut trop. Herved udviklede opgøret sig i en særdeles spændende retning. Små udsving til begge sider var der, men ikke noget som fik den helt store betydning. Som kampen skred frem fik modstanderen dog presset sig et lille ben foran. Fighten blev nu intens, men det længste strå fik han desværre aldrig fat i. Modstanderen holdt således stand, Sluttelig blev det derfor til et ret så klart nederlag.
Gunnar Muhlig (4,42) spillede fra start ret så frisk fra leveren, Med stor akkuratesse i spillet sprintede han således afsted, og det i et opskruet men kontrolleret tempo. Herved havde han på rekordtid fået opbygget et yderst markant forspring. I kampens sidste halvdel kom devisen "højt at flyve, dybt at falde" desværre i spil. Han gik nemlig totalt i stå, alt imens modstanderen fik mere og mere bid. Som forspringet skrumpede, blev han således mere og mere rådvild. Forkerte og især forhastede beslutninger blev nu anvendt. Således havde han desværre intet modsvar, da aktørerne mødtes lige efter opløbssvinget. Slutfacit blev derfor et spinkelt, men meget unødvendigt, nederlag.
Villy Hansen (1,31) havde desværre mandolinen indbygget i køen. Således kiksede han starten totalt. Han rodede dog godt og grundigt i værktøjskassen, men fandt desværre aldrig frem til noget brugbart. Det forblev således stolpe ud. Modstanderen udnyttede prompte de mange gode tilbud, hvorfor det sluttelig endte med et uhyggeligt stort nederlag.
Jens Dalsgaard (6,00) kom frisk ud i marken. Han fik dog hårdere modstand end tidligere set. Alligevel havde han en indre følelse af velvære. Således var han hele tiden et lille skridt foran. Et par gange overvurderede han dog sine evner, hvorved han kiksede de valgte dessiner. Hver gang slap han dog godt fra det. Sluttelig kunne han således trille en lille, men dog sikker sejr i land.
Kjeld H. Jensen (9,25) tog teten straks fra start. Herved havde han hurtigt bragt sig i en gunstig position. Solidt foran satte han ubevidst kadencen ned. Det fjernede straks det gode og sammenhængende spil. Men ved hjælp af mange små scoringer fik han elimineret streg spillet. Samtidig hermed holdt han tillige kontinuerligt snor i modstanderen. Således kunne han i ro og mag sluttelig lade sig notere for en meget overbevisende sejr,
Det uafgjorte resultat gav nærmeste konkurrent, Skagen 4, muligheden for at reducere forspringet i toppen af rækken. Skawboerne magtede dog ikke opgaven, idet de noget overraskende, måtte tage hjem fra Frederikshavn med et nederlag på 2-6 i bagagen. Før tredjesidste spillerunde indtager SBK således førstepladsen i kredsen med et forspring på 6 point. De to hold krydser i øvrigt klinger i anden sidste spillerunde, så der er endnu intet afgjort. Skawboerne har dog allerede udråbt Sindal-mandskabet som kredsvindere. Men, men - fra vores side sælges der ingen skind, før bjørnen er skudt. Scenariet er nemlig, at der endnu mangler 1 point på kontoen for at gøre førstepladsen 100% konvertibel.
Martin Bast (4,14) gik frisk til opgaven. Faktisk leverede han en rigtig god indsats. Uheldet var bare, at modstanderen var helt vild i varmen. Den fine indsats blev således ikke foldet ud efter fortjeneste, idet modstanderens raid totalt overskyggede hans mange fine detaljer i spillet. Da han således blev holdt i et solidt skruestik, måtte han sluttelig indkassere et alt for stort nederlag.
Jørn Brath (3,92) markerede sig straks fra start. Således kom han rigtig godt fra land. Modstanderen leverede ligeledes varen. Herved blev opgøret meget spændende. Krigerne kæmpede således længe og indædt for at nedlægge keglerne. Close race holdt sig således helt hen til opløbssvinget. Her røg koncentrationen et meget kort øjeblik hvorved han desværre mistede en port. Herved måtte han sluttelig lade sig notere for et meget lille nederlag.
Egon Jørgensen (3,64) havde ikke den sædvanlige snert i køen. Herved kom han til at arbejde ekstra hårdt for pointene. Alligevel fulgte han forbavsende godt med. Da det mod slutningen spidsede lidt til, blev de svære dessiner forholdsvis nemme, mens de lette pludselig blev meget svære. Den planlagte finish lykkedes derfor ikke som forventet. Således måtte han sluttelig indkassere et meget smalt nederlag.
Poul H. Pedersen (5,75) fik indledningsvis ikke så meget at arbejde med. Da han desværre ikke magtede at skabe kampen selv, måtte han stiltiende se til mens modstanderen på egen hånd erobrede verden. Gang i det polerede spil fik han således aldrig, hvorved gamet udviklede sig mere og mere i en ukontrollerbar retning. Han gjorde naturligvis det han kunne, men det forblev altsammen kun kosmetik, Slutfacit blev således et mega stort nederlag.
leverede god indsats, men mødte overmagten.