Forrige nyheder kan læses her
COVID-19 har atter sat sit præg på billard sporten og derved er klubben lukket til og med d. 4. Januar 2022. Der nåede at blive spillet et par kampe inden 2021 slutter.
Vi ser frem til at fortsætte sæsonen i 2022.
Erik Brogaard (0,82) kom rigtig flot ud af den første dekade. Alligevel havde han meget svært ved at følge med. Modstanderen strøg nemlig bare af sted ud over stepperne. Som et lyn fra en klar himmel ændrede opgøret pludselig karakter. Marginalerne var nu ikke mere med nogle af aktørerne, hvorfor det udviklede sig til en meget rodet affære. Da man tog hul på den tredje dekade var afstanden, kamphanerne imellem, således stadig den samme, nemlig minus 5 point. Erik fik så endelig rigtig god gang i scoringerne mens modstanderen forblev stregspiller. Herfra kunne han nu finde alle carambolager, uanset hvor på bordet ballerne befandt sig. Perioden blev således en meget ensidig affære. Med 15 scoringer mod 0 tog han således sluttelig en meget klar, men særdeles overraskende sejr.
Michael Fischer (1,25) kom akkurat som modstanderen hæderligt fra start. Mens han i en lang periode forfaldt til stregspil holdt modstanderen skruen i vandet. Bagud kunne han således indlede jagten på det forsømte. Således lykkedes det kort tid efter at få fornyet kontakt. Der blev naturligvis omgående svaret igen. Dette ryk gav således igen noget at spekulere på. Heldigvis holdt han hovedet koldt. Med virkelig koncentreret spil indhentede han ikke bare det forsømte, nej han gled sandelig også forbi. Herfra så han sig ikke ikke mere tilbage. Således sluttede det med en meget overbevisende og temmelig sikker sejr.
Runden blev afviklet i Sæby.
Han gik meget frisk til opgaven. Således indledte han med en yderst sikker sejr efter en rigtig god indsats.
I den følgende kamp fortsatte han i samme rille. Her blev det ligeledes til en meget flot sejr.
I den afsluttende puljekamp var han ikke prangende, men alligevel toneangivende. Da sejren var indenfor rækkevidde slog modstanderen pludselig kontra. Han måtte nu ud i efterstød. Her sikrede han sig de manglende point, og dermed uafgjort.
Han fik dermed pulje sejren. Dette rakte til en samlet placering som nummer 13. Til Grandprix-listen gav det hele 61 point.
På den samlede GP-liste rykkede han frem til en samlet placering som nummer 31
Fri carambole hold2 sluttede 2021 med en flot sejr