Uge 10 - 2019

Forrige nyheder kan læses her

I denne uge er der også afholdt Generalforsamling og dermed også udnævnelse af "Årets SBK'er". Her faldt valget på Erik Brogaard. Han modtog hæderen for sin store indsats med udfærdigelse af klubomtaler og skarpe kampreferater uge efter uge for de spillede turneringskampe. Generalforsamling og forårscuppen kan du læse mere om i forrige nyheder.

Herunder er der god læsning om ugens kampe og nogle hold blander sig i toppen af puljerne.

Serie 3 hold 2 har ude spillet mod Tårs 3.

Resultatet blev en meget smal sejr på 5-3.

Thorvald Jørgensen (4,35) havde ikke det sædvanlige drive over spillet. Samtidig hermed var modstanderen rigtig skarp. Således havde han mere end rigeligt bare med at holde trit. Mod slutningen fik han atter kontakt. Da der manglede sølle 2 point blev der lukket, og således måtte han helt ud på det yderste, bare for at sikre uafgjort. Missionen lykkedes, og således kunne han nyde den lille triumf.


Kurt Toft (4,56) havde nogle blafrende sommerfugle at baske til. Selv om han gik meget stille med dørene, var der bestemt ikke megen ro på banen. Modstanderen gjorde det nemlig til en meget svær dyst. Close race med små skiftende føringer gjorde det derfor uhyggelig spændende. På opløbet fik han pludselig bedre bid i underlaget. Det gav lige den nødvendige luft, således han sluttelig kunne hive en meget smal sejr i land.


Poul Erik Thomsen (5,04) var ligeledes tynget af kampens betydning. Det polerede spil udeblev, og således måtte han appelere til de gode fighteregenskaber. Der blev nu krig om pointene. Kønt var det bestemt ikke. Kamphanerne gjorde tæt følgeskab, så på opløbssiden var der stadig ingen afgørelse i sigte. På opløbet fandt han en lille åbning, hvilket han mesterlig udnyttede til at slæbe en lille sejr i land.


Poul H. Pedersen (5,33) blev fra start presset op i en krog. Hurtigt var han således sendt langt bag ud. Han kæmpede således godt for sagen, uden det dog bragte ham tilbage i dysten. Således måtte han sluttelig indkassere et meget klart nederlag.


Med den smalle sejr klamrer holdet sig fortsat til førstepladsen i kredsen.

Holdet er oversidder i sidste spillerunde, hvorfor aktørerne kun kan følge med fra sidelinjen. De fleste medkompetanter er heldigvis allerede siet fra. Tårs 1 er således eneste reelle tilbageværende trussel. Fuld gevinst til Tårs 1 vil nemlig sende holdet ned på andenpladsen, mens alle andre resultater vil gøre SBK til kredsmester.

Old boys hold 2 har på hjemmebane spillet mod Brønderslev 6.

Resultatet blev uafgjort 4-4.

Jørn Brath (7,37) kom flyvende fra start. Med rigtig godt overblik og fornuftigt dessinvalg sendte han lynhurtigt modstanderen flere længder bagud. Han holdt fokus hele vejen. I ny personlig rekord kunne han sluttelig sikre sig en meget overlegen sejr.


Erik Markman (5,76) ydede en meget fornuftig indsats. Modstanderen kopierede hvorved opgøret fik en meget spændende karakter. Aktørerne gjorde således hinanden følgeskab langt hen i dysten. I den afgørende fase svigtede koncentrationen et kort øjeblik, hvilket sluttelig betød, at han måtte indkassere et smalt nederlag.


Kurt Toft (5,66) leverede en fin indsats. Uheldet var bare, at modstanderen havde lidt små travlt. Således kom han ret hurtigt i den jagende rolle. Spurten blev derfor sat meget tidligt. Pyntet på resultatet blev der, men helt tæt på kom han ikke, Altså et klart nederlag efter en indsats over middel.


Poul H. Pedersen (7,37) spillede på de fine strenge. Modstanderen hoppede straks med på vognen. Således blev opgøret særdeles spændende. Skiftende små føringer forhindrede på ingen måde dette fakta. På opløbet drømte han om en snickers, hvilket straks gav ham ny energi. Han slog resolut til. Således kunne han sluttelig sikre en meget smal sejr.

2-mands hold 1 har ude spillet mod Tårs 1

Resultatet blev et klart nederlag på 0-4

Thorvald Jørgensen (5,60) og Poul Erik Thomsen (6,92) gjorde begge en ganske god indsats. Deres uheld var bare at modstanderne havde syvmilestøvler på. Slutfacit blev derfor at begge aktører led ganske klare nederlag.

2-mands hold 3 har ude spillet mod Sæby 1

Resultatet blev uafgjort 2-2.

Bo Engmann (11,08) gjorde det ganske fornuftigt. Modstanderen lagde sig i samme rille. Herved blev det straks en smule op ad bakke. Alle forsøg på noget konstruktivt blev omgående neutraliseret. På trods af en godkendt indsats, måtte han sluttelig indkassere et ganske klart nederlag.


Casper B. Caspersen (12,62) tog teten allerede fra start. Således kunne han i ro og mag udbygge føringen indgang efter indgang. Med autopiloten slået til kunne han sluttelig trille en meget sikker sejr i hus.

Erik Brogaard...

... blev valgt til Årets SBK´er på den ordinære generalforsamling - STOR tillykke !