Uge 5 - 2019

Uafgjort har præget ugens kampe..læs mere om resultaterne herunder.

2. division har på udebane spillet mod Viborg

Resultatet blev uafgjort 4-4

Michael Fischer (14,28) tog føringen fra spids. Da modstanderen ikke havde særlig meget at byde ind med, blev der ikke de store sværdslag om pointene. Uden at imponere kunne han således stille og roligt trille en meget sikker sejr i hus.


Jens Kallehauge (18,21) var ikke helt oppe i gear. Således fik modstanderen i alt for høj grad lov til at præge opgøret. Der blev dog kæmpet forbilledligt, og hele tiden holdt han sig indenfor rækkevidde. I slutfasen blev det desværre stolpe ud. Således måtte han lidt unødvendigt indkassere et lille nederlag.


Joakim Nielsen (50,00) viste fra start stort initiativ. Koncentration og spilforståelse gik hånd i hånd, hvorved han lynhurtigt havde slået et meget stort og afgørende hul. Skruen blev mesterligt holdt i vandet. Sluttelig blev den flotte indsats således omsat til en særdeles overbevisende sejr.


Jesper Holmberg (32,76) blev fra start sat under alvorligt pres. Han fik således ikke den nødvendige ro til at bygge spillet op. Han prøvede naturligvis af alle midler, at få stabiliseret sit spil. Forehavendet mislykkedes, og således måtte han sluttelig indkassere en ordentlig ørefigen.


I fjerdesidste spillerunde tog Asaa en meget sikker sejr på 8-0 over Spjald, hvorved kredsmesterskabet blev en kendsgerning.

SBK er nu alene på andenpladsen, idet der er et enkelt point ned til Spjald. Spændende bliver det derfor i kommende spillerunde, hvor netop disse to mandskaber krydser klinger.

Serie 3 hold 1 har på udebane spillet mod Frederikshavn 2

Resultatet blev uafgjort 4-4

Karsten Brath (3,63) var absolut ikke i sit vanlige es. Herved blev spillet en smule forkrampet. Modstanderen udnyttede åbningen til at blande sig solidt i dysten. Spændende blev det nu, idet aktørerne fulgtes pænt ad. i Slutfasen måtte han imidlertid slippe grebet. Således trak han sluttelig den korteste kø. Altså et noget unødvendigt nederlag.


Frank Pedersen (5,06) styrede begivenhederne straks fra start. Presset på den store klinge blev han aldrig. Således kunne han sluttelig, efter en rigtig god indsats, trille en meget sikker sejr i hus.


Egon Jørgensen (5,25) havde udvalgt særligt udstyr til denne dyst. Snart en kort, så en lang. Fejl håndtering af værktøjet slog dog til tiden spillet i stykker. Modstanderen, der var huskendt, udnyttede forholdene optimalt. Opgøret udviklede sig således i en uhyggelig spændende retning. Close race blev det derfor helt hen i slutfasen. På målstregen fik han skudt brystet frem, og således lykkedes det at sprænge målsnoren først. Altså en særdeles smal sejr efter en god indsats..


Hans Chr. Jørgensen (5.69) gjorde det rimelig godt. Da modstanderen kopierede, blev det en rigtig spændende kamp. Der blev givet og taget efter bedste evne, dog uden at det gav nogen endelig afklaring. På opløbssiden mistede han desværre en port, hvilket sluttelig betød, at han måtte indkassere et meget smalt nederlag.

Old boys hold 1 har på udebane spillet mod Skagen 2

Resultatet blev en meget sikker sejr på 6-2

Jens Dalsgaard (3,69) tog teten straks fra start. Da modstanderen slet ikke kunne følge ham i dette raid, blev det nærmest spil til et mål. I overbevisende stil kunne han således sluttelig trille en meget flot sejr i hus.


Gunnar Muhlig (4,10) greb taktstokken fra første færd. En god føring blev således hurtigt etableret. Autopiloten blev slået til, og således kunne han i ro og mag tage en sikker sejr.


Poul Erik Thomsen (5,30) fandt på ingen måde storspillet frem. Herved inviterede han ufrivilligt modstanderen op til fælles dans. Opgøret udartede sig nu i en meget spændende retning. Konstant blev der budt på skiftende små føringer. Dette holdt sig helt hen i slutfasen. Da afgørelsen skulle falde, havde han held til at slå et lille hul. Derved lykkedes det at snuppe en meget smal sejr.


Kjeld H. Jensen (7,44) var denne gang ikke i sit es. Hulkant og den røde tomat spillede ham ofte et puds. Dette fik selvtilliden til at sive langsomt ud. Værktøjskassen blev gennemrodet, men han fandt desværre ingen brugbare løsninger. Sluttelig måtte han derfor indkassere et meget stort nederlag.

Med sejren forsvarede holdet førstepladsen i kredsen. Der er imidlertid lagt op til en meget spændende afslutning, idet modstanderne i de resterende 3 spillerunder alle befinder sig i top fire.

Fri carambole hold 2 har på hjemmebane spillet mod hold 1

Resultatet af det interne opgør blev 2-2

Bo Engmann (1,34) bød Erik Brogaard (0,69) op til dans på det grønne klæde.

Erik tog starten i fin stil. Bo tog dog straks over, og bragte sig godt i front. Der blev taget og givet, og pludselig var der ved 18-18 igen balance i regnskabet. Bo tog en dyb indånding. Herfra forsvandt han i det fjerne, idet en serie på 8 point totalt slukkede lyset for Erik. Altså en meget overbevisende sejr til Bo.


Casper B. Caspersen (0,75) krydsede klinge med Michael Fischer (0,85). De to kamphaner tog den i lange perioder meget med ro. Skiftende føringer var der, men absolut ikke noget der rykkede en hel masse. Casper fik pludselig raget lidt point til sig. Således fik han skabt noget der lignede en klar føring. Michael kom dog stærkt tilbage. Med en serie på 8 strøg han glat forbi. Casper formåede ikke at svare igen, og således kunne Michael sluttelig tage en meget flot sejr.

Med det uafgjorte resultat forsvarede hold 2 sin øjeblikkelige førsteplads i kredsen.

Holdet ligner derfor mere og mere en kommende kredsvinder. Kommer der imidlertid en såkaldt gummiarm, er hold 1, på andenpladsen, naturligvis klar til at tage over, så kredsmesterskabet kan blive i klubben.

Joakim Nielsen ..

.. tog flot sejr efter godt spil.