Uge 15 - 2023

Forrige nyheder kan læses her

Yahoo - sejr i kredskampen, læs de spændende detaljer og hvornår næste kamp er.

Old boys, hold 2 har på hjemmebane spillet kredskamp mod Thisted 2

Resultatet blev en sejr på 6-2.

Gunnar Muhlig (4,32) kom rigtig pænt fra start. Da modstanderen trådte i det samme spor, blev opgøret indledningsvis meget lige. Således bølgede det frem og tilbage, uden det dog gjorde den helt store forskel. Som opgøret skred frem fik han endelig skabt et lille hul. Et forspring han dog havde svært ved at fastholde. Modstanderen kom nemlig hele tiden nærmere. Med sit rolige gemyt fik han dog bremset fremfærden i tide. Således kunne han sluttelig trille en lille sejr i hus.

Villy Hansen (4,74) kom rimelig godt fra land. Modstanderen fulgte så nogenlunde med, hvorfor kampen indledningsvis bølgede frem og tilbage. Som dysten skred frem, fik han dog skabt et lille overtag. Forspringet havde han dog svært ved at bibeholde. Selv om modstanderen pressede alvorligt på, holdt han dog stand. Herved snuppede han sluttelig en lille men flot sejr.


Foran 4-0 ved halvleg var der således stor tilfredshed at spore hos hjemmeholdet og de mange fremmødte roligans. 


Kjeld H. Jensen (7,33) havde ikke den sædvanlige snert i køen, hvorved han forholdsvis hurtigt kom solidt bagud.  Modstanderen vedblev med at levere på et højt plan, hvorfor der blev holdt godt gang i scoringen. Der blev således rodet godt og grundigt i den store værktøjskasse efter brugbare løsninger. Selv om han af alle midler forsøgte at rette op på det forsømte, kom han dog aldrig helt tæt på. Således endte det, efter en ordinær indsats, med et meget stort nederlag.

Jens Dalsgaard (4,04) startede en smule langsomt. Herved blev han hurtigt sendt i den jagende rolle. Som kampen skred frem fik han mere bid, og kom derfor efterhånden mere og mere med i spillet. Foran kom han sandelig også. Afslutningen blev dog en smule hektisk, idet han pludselig havde alle tilskuernes øjne rettet mod sig. Her gik det også op for ham, at sejren skulle i hus, hvis spillerne skulle opnå samlet succes i holdkampen. Han prøvede at fremstå cool, men afslutningen blev dog en hektisk affære. Inden modstanderen kom alt for tæt på, lykkedes det nemlig at få de manglende to point på tavlen. Således kunne han sluttelig hive en meget smal sejr i land. 


Med sejren er holdet således blandt de 16 sidste old boys hold i Region Vest, som dækker Jylland og Fyn plus omkringliggende øer.

Næste spillerunde er allerede den 18. april klokken 10.00. Her skal holdet på udebane spille mod Silkeborg 5.

Old boys, hold 2

Jens Dalsgaard, Villy Hansen, Kjeld H. Jensen og Gunnar Muhlig