Uge 36- 2021

Forrige nyheder kan læses her

Endnu en uge med kampe og nogen har fundet stor formen, mens andre kæmper med at komme i gear efter den lange pause. Alt i alt en god uge og de fleste hold har efterhånden været i kamp i den nye sæson....vores 2. division mangler at spille første kamp.

Old boys hold 3 har på udebane spillet mod Hjallerup 1

Resultatet blev en meget flot sejr på 6-2

Thorkil Molsen (3,13) spillede frisk til fra start. Modstanderen fulgte trop, hvorfor opgøret blev særdeles spændende. Små skiftende føringer var der konstant, idet ingen af aktørerne magtede at trække afgørende fra. Side om side gik det således ind på opløbssvinget. Her mistede han desværre et skridt, som sluttelig betød, at han lidt unødvendigt måtte indkassere et meget smalt nederlag.

Frank Pedersen (3,65) var ikke ligefrem oppe på "lakridserne". Alligevel havde han held til at neutralisere modstanderen. Således holdt han konstant fronten. Efter et meget langt og sejt træk, kunne han således sluttelig hive en lille sejr i land.

Ulrik Nielsen (9,61) havde frisk luft i lungerne, hvorfor han fra første fløjt bare strøg ud i felten. Hurtigt efterlod han således modstanderen langt bag sig. Det opskruede tempo blev bevaret, hvorfor den flotte opvisning sluttelig kunne veksles til en tårnhøj sejr.

Poul Erik Thomsen (8,15) startede meget blødt op. Dette medførte at modstanderen havde forholdsvis let ved at følge med. Kampens første halvdel bød således på close race, herefter blev tempoet skruet voldsom op. Da modstanderen ikke kunne matche dette raid, kom der straks en god effekt af forceringen. Med hæl og tå driblede han sig nu med største lethed gennem samtlige af banens forhindringer. Pointene faldt således som perler på en snor. Sluttelig kunne han således trille en overbevisende og dermed sikker sejr i hus.

Fri carambole hold 2 har på udebane spillet mod Taars 2

Resultatet blev uafgjort 2-2

Erik Brogaard (1,04) kom nydelig fra start. Alligevel kom han til at arbejde meget hårdt for pointene, idet modstanderen pressede alvorligt på. Det forsømte blev hentet, og en serie på 6 point gav tillige et godt forspring. Herfra gik klappen desværre ned. Døren til gaveboden stod tillige på vid gab, hvorfor spillet gennem en lille dekade smuldrede. Modstanderen udnyttede flot åbningen til at bringe sig i oplagt position. Selv om der til sidst blev pyntet på resultatet, blev det kun kosmetik. Altså et noget unødvendigt nederlag.

Michael Fischer (0,78) kom forholdsvis flot fra start. Modstanderen fulgte forbavsende godt med. Således blev der stillingskrig ved 9-9. En serie på 7 gav dog ny forhåbning for succes. Uden at være prangende havde han pludselig skabt et meget fornuftigt forspring. Herfra fulgte en dekade, hvor det desværre konsekvent blev stolpe ud. Modstanderen havde dog millimeterne med sig i denne periode, hvorfor denne højst uventet havde bragt sig i en særdeles gunstig position. Ved matchbolden blussede nervøsiteten dog op. Michael skulle nu score 8 point uden modscore, hvis sejren skulle i hus. Først kom 2 point, så yderligere 2 point. Så fulgte 4 streger, hvor alt således lå for fødderne af modstanderen, Denne brændte dog dem alle, og smed sluttelig tillige en yderst livgivende direktør. Her viste Michael endelig sin skarphed. Med en sikker hånd scorede han de manglende 4 point. Sejren blev således på mirakuløs vis akkurat hevet i land på aller yderste mandat.

Poul Erik Thomsen

..sikrede sig en stor og sikker sejr.