Uge 47- 2020

Forrige nyheder kan læses her

Restriktionerne omkring den muterede coronavirus i syv nordjyske kommuner er nu ophævet, hvorfor billardballerne i Hjørring kommune igen triller lystigt hen over det grønne klæde, men også årsagen til at denne uge kun omhandler én kamp.

2. division har på udebane spillet lokalopgør mod Skagen

Resultatet blev uafgjort 4-4, hvilket i grunden var meget passende.

Michael Fischer (15,00) kiksede starten totalt, hvorved han hurtigt blev sendt agter ud. Selv om han af alle midler forsøgte at indhente det forsømte, blev det på intet tidspunkt rigtig spændende. Altså et meget sole klart nederlag efter en noget flad indsats.

Jens Kallehauge (18,00) markerede sig positivt i første inning. Herfra gik det dog ned af bakke. Hurtigt kom han således i den jagende rolle. Pyntet på resultatet blev der, men desværre fik det ingen indflydelse da afgørelsen faldt. Altså et meget klart nederlag.

Joakim Nielsen (50,00) tog del i et særdeles spændende opgør. Det gode spil var således i højsædet for begge aktører. Joakim havde dog hele tiden en fod foran. Således kunne han sluttelig, efter en rigtig god indsats, trille en smal sejr i land.

Jesper Holmberg (35,29) tog taktstokken straks fra start. Således kom han meget hurtigt afgørende foran. Da han så scorede en serie på 170 point kom der naturligt ekstra pres på modstanderen. Denne forsøgte at slå tilbage, men uden held. Således kunne der i ro og mag sættes kurs mod mållinjen. Sluttelig blev det således til en meget sikker sejr.

Joakim Nielsen

tog en smal sejr efter en god indsats.