Forårscup - 2023

Forrige nyheder kan læses her

Forårs cuppen blev etableret helt tilbage i 1979 og har lige siden stået på programmet som en årlig tilbagevendende begivenhed i klubben. 2023-udgaven er således nummer femogfyrre i rækken. 

Der var meget stor deltagelse, hvilket er glædelig, Karsten Brath og Kurt Rasmussen stod over og varetog det praktiske. Efter inddelingen af de tyve deltagere  i 5 puljer, kunne spillet påbegyndes. Alle var ivrige efter at få fingre i de gode præmier. Til andenpladsen var der nemlig et 1/2 års kontingent og til førstepladsen et helt års kontingent.  Der blev derfor fra start gået til "vaflerne", så den resterende del af formiddagen bød på intet mindre end spænding, dramatik og en masse godt billard. Ved middagstid blev der gjort et ophold, hvor en "selvbygger" bøfsandwich med tilbehør blev fortæret. Den vogn kunne alle bestemt være med på. Over middag blev de resterende puljekampe så afviklet. Først på eftermiddagen kunne regnskabet endelig gøres op. Der var ingen semifinale, de 2 bedste (flesth matchpoint og ved lige, så bedste snit% gik videre til finalen. Her fik  Michael Fischer femtepladsen, Jens Kallehauge fjerdepladsen og Gunnar Muhlig tredjepladsen.

Årets finale blev således et anliggende mellem Casper B. Caspersen og Erik Brogaard. Førstnævnte valgte som topseedet spillebord. 

Casper fik udlægget og bragte sig hurtigt foran. Erik svarede dog igen og tog efterfølgende en mindre føring. Casper forsøgte at forcere tempoet, men havde ikke held til sit forehavende. Erik fik således fornyet luft, og på mirakuløsvis fik han lidt efter lidt raget de manglende point til sig. Således kunne han sluttelig lade sig hylde som vinder af årets Forårscup. Erik har tidligere spillet finale i  1983, 1985, 1987, 2001, 2002 og 2016.  I 2002 blev det til nederlag, mens de øvrige finaler blev vundet. Med sin sjette turneringssejr i 2023-udgaven er han således den mest vindende gennem turneringens historie.

Første og anden pladsen

Fra venstre Erik Brogaard (nr 1) og Casper B. Christensen (nr 2)