Uge 5 - 2024

Forrige nyheder kan læses her

wow en uge - lutter sejre. 

Old boys hold 2 har på udebane spillet mod Sæby 2.

Resultatet blev en sejr på 6-2

Gunnar Muhlig (5,92) tog sig en noget blød start. Herved kom han meget kvikt  i forfølgerens rolle. Forbavsende hurtigt fik han dog spillet stabiliseret. Herved kom der en rum tid, hvor close race blev essensen. Da det spidsede en smule til, hev han pludselig en meget flot spillet serie på 50 point ud af ærmet. Dette rettede straks op på styrkeforholdet. Modstanderen havde nemlig intet svar på raidet. Hermed kunne han forsvare forspringet frem til mål. Altså en meget sikker sejr.   

Villy Hansen (3,91) lagde fra land ved ofte at lave små scoringer. Modstanderen kørte bare på i det høje gear, hvorved han hurtigt blev spillet solidt agterud. Da modstanderen pludselig og helt umotiveret slog fuld bak, kunne han således sætte en storstilet spurt ind. Herved kom han et pænt stykke nærmere. Da han så efterfølgende afsluttede med en serie på 32 point, kunne han til sidst snuppe en meget smal sejr. 

 Jens Dalsgaard (6,96) kom fantastisk flot fra start, hvilket overrumplede modstanderen totalt. Godt foran var der således råd til en stille periode. Han kom dog hurtigt tilbage på sporet. Totalt ovenpå fortsatte han nu, med fuld fokus, sin ensomme færd mod mål. Således endte det også, efter en meget flot indsats, med en yderst komfortabel sejr. 

Kjeld H. Jensen (5,07) fik aldrig rigtig gang i det polerede spil. Imens løb modstanderen bare af sted i et meget vildt tempo. Alle tænkelige ting blev afprøvet, men alle tiltag løb desværre ud i sandet. Efter en flad indsats sluttede det derfor med et ganske klart nederlag 

Kampens spiller blev Jens Dalsgaard.

Old boys hold 4 har på udebane spillet mod Vraa 1.

Resultatet blev en sejr på 8-0

Henning Pedersen (4,53) havde måske indledningsvis lidt ferie billard i køen. Modstanderen havde heldigvis heller ikke særlig travlt. Herved blev opgøret langt mere spændende end velspillet. Side om side gik det således fremad i adstadigt tempo. Da han langt om længe kunne skimte mål snoren i det fjerne, slog han imidlertid straks over i galop. Hermed fjernede han den sidste rest af tvivl. Slutfacit blev således en meget sikker sejr.

Kurt Toft (3,02) kom særdeles godt fra start. Modstanderen havde fået samme glimrende ide, så kampen var ikke gammel, inden spændingen blev intens. Close race med skiftende små føringer blev således devisen det meste af tiden. Da afgørelsen nærmede sig, var intet endnu afgjort. En meget flot iscenesat spurt, gjorde dog sit til, at han sluttelig kunne hive en meget smal sejr i land.

Frank Pedersen (5,54) indledte ganske ordinært. Modstanderen fulgte trop, hvorved opgøret blev særdeles spændende. Det tætte følgeskab holdt sig således til langt hen i seancen. Da det spidsede en smule til, fandt han lige et ekstra gear. Således fik han det afgørende hul slået. Fuldt fortjent, kunne han dermed trille en ganske klar sejr i hus. 

Egon Andersen (8,80) skulle indledningsvis lige kapere sin nye rolle som førsteviolin på holdet. Dette betød, at han fik en meget træg start. Modstanderen arbejdede sig imidlertid ud i felten med meget raske skridt. Solidt bagud kom han derfor særdeles hurtigt. Han fik dog bøtten vendt, hvorved han nu kontinuerligt åd sig tilbage i opgøret. I slutfasen satte han tillige trumf på. Først med en serie på 38 point. Indgangen efter blev der så fulgt op med en kanoinserie på 40 point. Dette bragte ham tillige en lille smule foran. Modstanderen var nu mere end rystet, hvorfor han forholdsvis let kunne forsvare forspringet kampen ud. I ny sæsonrekord snuppede han således en smal men meget flot sejr.  

Kampens spiller blev Egon Andersen

Landsfinalen i individuel 3-bande

Bo Engmann 

Landsfinalen i individuel 3-bande carambole klasse C, afvikles lørdag den 17. februar 2024. Bo Engmann har fået hjemmebane i Brønderslev.

Egon Andersen

debuterede og storspillede som  ankermand. Med den flotte sejr bliver han  således ugens spiller.