Forrige nyheder kan læses her
Så må atter holde lukket til en gang i det nye år - smittetrykket for COVID-19 er stigende, så både regering og forbundet har meddelt at vi holder tidlig juleferie. God jul til alle og ser frem til 2021.
Der var dog et par kampe, som blev afviklet i ugen.
Erik Brogaard (6,00) tog en meget flot åbningsbal. Således gav han positiv prøve på sin mangfoldighed. Allerede fra næste indgang blev den anden kind desværre vendt til. Marginalerne var ikke mere med, hvilket satte sit tydelige sprog på spillet. Kun i ganske få tilfælde kom der ordentlig træf på tingene, Til de fleste tider lignede det derfor mest, "Det bare kagemand". Den ringe indsats gav således et meget unødvendigt nederlag.
Niels Michelsen (8,10) blev ikke sat under det store pres. Således kunne han i ro og mag bygge spillet op. Som kampen skred frem satte han sig mere og mere på opgøret. Slutfacit blev således en meget stor sejr.
Bo Engmann (12,00) indledte ganske moderat. Da han først havde afkodet bordets beskaffenheder blev der således sat trumf på. Der blev nu rykket godt fra. Da modstanderen ikke havde held til at stikke en kæp i det velsmurte hjul, var banen således kridtet op til det, der senere blev til en meget sikker sejr.
Casper B. Caspersen (13,63) blev fra start sat under et voldsomt pres. Selv om han til tider var langt bagud, blev der dog arbejdet ganske solidt med tingene. Omkring sidste vending blev der således skabt kontakt. Herfra var spændingen meget intens. Close race holdt sig nemlig helt hen i målområdet. Her var en heldig sekvens med til at sikre, at det sluttelig lykkedes at hive en meget smal sejr i land.
Jens Dalsgaard (6,45) ydede en ganske fortrinlig indsats. Modstanderen fulgte med på den galej. Således blev der budt på små skiftende føringer, hvorved opgøret blev særdeles spændende. Da afgørelsen nærmede sig kom der desværre et mindre kiks, som sluttelig betød at han måtte indkassere et smalt nederlag.
Gunnar Muhlig (4,30) leverede en indsats omkring middel. Fra start blev opgøret således særdeles spændende. Der blev konstant budt på små skiftende føringer, uden det dog gav nogen afklaring. Close race gjorde således dysten særdeles højspændt. Gennem opløbssvinget gik det stadig side om side. På målstregen tabte han desværre pusten. Således måtte han desværre se sig besejret med ganske få pinde.
Poul Erik Thomsen (5,31) havde ikke den velkendte snert i køen. Således måtte han kæmpe for pointene. Selv om han var presset, så bibeholdt han hele tiden kontakten til modstanderen. Da afgørelsen nærmede sig måtte han desværre kapitulere. Således endte det med et beskedent nederlag.
Kjeld H. Jensen (5,89) kom fra start under pres. Samtidig hermed havde han ikke den naturlige flair for spillet. Marginalerne drillede således. Selv om han af bedste evne arbejdede godt med tingene lykkedes det dog aldrig at komme helt tæt på. Slutfacit blev således et klart nederlag.
Hans Chr. Jørgensen (4,82) leverede en ordinær indsats. Således havde han gennem det meste af spillet sine muligheder for at få succes. De mest gyldne af slagsen udnyttede han dog ikke, hvorfor han sluttelig måtte indkassere et beskedent nederlag.
Poul Erik Thomsen (6,73) leverede en koncentreret indsats. Således bragte han sig hurtigt i en meget gunstig situation. Når modstanderen kløede på, blev der omgående slået contra. Sluttelig kunne han således trille en meget sikker sejr i hus
Flotte sejre i deres serie 2 kampe