Forrige nyheder kan læses her
Sæsonen nærmer sig en afslutning, meeen der er et par kampe endnu. Du kan læse om de spændende kampe herunder-
Casper B. Caspersen (1,15) tog part i et særdeles spændende opgør. Aktørerne holdt nemlig så meget øje med hinanden, at close race ikke var til at komme uden om. Hele tiden bølgede det således frem og tilbage, uden det dog gjorde den helt store forskel. Ind på opløbet gik det ligeledes side om side. Da afgørelsen skulle falde, var Casper i en enkelt sekvens en smule uheldig. Modstanderen udnyttede naturligvis åbningen. Således blev slutfacit et meget smalt nederlag.
Bo Engmann (1,23) var oppe mod en virkelig god modstander. Kampen fik således en meget taktisk karakter. Da ingen af kamphanerne kunne trække afgørende fra, blev det således en meget spændende dyst. Udsving til begge sider var der naturligvis, men dog ikke noget som blev kampafgørende. I målfeltet havde Bo pludselig et lille fortrin, som han på bedste vis udnyttede til at sikre sig en yderst smal sejr.
Egon Jørgensen (0,166) slog sine folder i billardsalonen, mens konen, ifølge pålidelig kilde, for en enkelt aften, havde fuld kontrol over fjernbetjeningen. Hvem der zappede sig bedst gennem aftenen har vi dog ingen anelse om. Billard mæssigt gik det i forhold til sidst en lille smule frem ad. Langt de fleste dessiner var denne gang særdeles velvalgte. At så præcisionen ikke altid var den skarpeste, tog bestemt ikke entusiasmen fra ham. Han havde tillige en rigtig god evne til at trække tempoet ud af kampen, hvilket gjorde, at der trods alt blev en habil dyst ud af det. Anstrengelserne rakte dog, som ventet, ikke til sejr.
Erik Brogaard (0,96) fik en meget elendig start, idet marginalerne slet ikke var med. En bred periode med snigere, gjorde at han relativt hurtigt kom langt bagud. Han kæmpede dog indædt, og med en serie på 5 kunne han igen fornemme modstanderen på langsiden. En ny femmer kom på tavlen, og det så pludselig en smule mere lyst ud. Han kæmpede således videre. Selv om træfsikkerheden ikke var i top, kom han hele tiden nærmere. Pludselig var han kun et enkelt point bagud. Modstanderen speedede nu op, og med en flot spillet serie på seks blev der igen lagt afstand. Erik svarede dog hurtigt igen. På ingen tid havde han fået sat fire point på hånden og dermed stod han pludselig med en overraskende matchbold. Han lagde an, men til den helt store skuffelse, holdt dessinen desværre ikke vand. På første tur susede ballen nemlig under en my forbi og på returen skete akkurat det samme. Modstanderen var nu presset, men alligevel kold som is. Med en ny serie på seks blev der nemlig lukket og slukket. Altså et meget surt show, hvor det hele endte med et meget træls nederlag.
Thorkil Molsen (4,12) havde allerede under bilturen "hidset" sig selv op til narrestreger. Han fablede således konstant om, at han havde en virkelig god mavefornemmelse for en sikker sejr. Drømmerierne bar tilsyneladende frugt. Med meget sikker og dermed rolig hånd, trillede han nemlig fra start ballerne behændigt rundt på bordet. Der blev simpelthen vist meget eminent billard, med en masse flotte point til følge. Modstanderen gjorde alt for at hænge på, men måtte hurtigt sande, at der bare ikke var noget at stille op. Opvisningen fortsatte, således kunne han sluttelig sikre sig en uhyggelig stor sejr.
Henrik Vangsted (4,06) var ikke så højtflyvende som tidligere, hvorfor han kom til at slide ekstra hårdt for pointene. Close race med skiftende små føringer var der således praktisk talt gennem hele matchen. Lige før målstregen kiksede han desværre en gylden mulighed, hvilket sluttelig desværre betød et mindre nederlag.
Frank Pedersen (4,55) gik meget optimistisk og særdeles frisk til opgaven. Da der absolut ingen problemer var med at nedlægge pindene, kom han særdeles hurtigt i den styrende rolle. Helt naturligt kunne han ikke holde udgangs tempoet i kog hele vejen. Den nedsatte kadence betød så nogle småfejl i ny og næ. Det fik dog på sigt ingen betydning, idet modstanderen ikke kunne følge med selv i det moderate tempo. Slutfacit blev således en usvigelig sikker sejr.
Poul Erik Thomsen (5,82) lagde forbavsende hårdt ud. Således kom han da også meget hurtigt ret så pænt foran. Han blev af succesen lullet en smule i søvn, hvorfor han noget unødvendigt kom til at sløse lidt med tingene. herved oppede modstanderen sig, og fik hurtigt skabt fornyet kontakt. Herefter gik det i en rum tid med close race, hvor det bølgede lidt frem og tilbage. Kort før målstregen, hvor der kun manglede to point, var modstanderen i en gunstig situation, men brændte dog det gode tilbud. Da chancen så bød sig, var Poul Erik særdeles cool. De manglende point blev nemlig omgående lagt ned. Det obligatoriske udlæg til modstanderen stod nu i vejen for fiasko eller succes. Den gyldne mulighed fra pletten, blev på det skammeligste brændt, Således endte det, alt for spændende opgør, alligevel lykkeligt. Slutfacit blev nemlig en uhyggelig smal sejr.
Kurt Toft (3,35) var en smule langsom i starten. Han pressede dog på, og pludselig fik han bid. Det forsømte blev nu indhentet, og sandelig om han ikke også tog en klar føring. Da han havde muligheden for at lukke kiksede han desværre. Modstanderen kom nu nærmere, og der opstod lidt panik. Han fik sig dog i tide slæbt over målstregen. Han måtte nu afvente modstanderens efterstød. Det gik sådan, at den manglende sjat blev scoret. Således måtte han desværre lade sig spise af med uafgjort.
Karsten Brath (3,02) sad fast i startblokken. Således varede det en rum tid før han fik point på kontoen. I gang kom han, men da han øjnede lidt spænding, mistede han desværre igen grebet om kampen. Således måtte han sluttelig indkassere et ret så klart nederlag.
Egon Jørgensen (4,76) tog part i en meget tæt og dermed spændende kamp. Aktørerne bød konstant på små ubetydelige udsving til begge sider. Close race holdt sig derfor en rum tid, Langt henne i dysten fik han endelig slået hullet, hvorved han kom godt foran. Kadencen kunne han dog ikke holde, hvorved han utilsigtet mistede grebet om kampen. Han nåede dog i mål før det igen blev rigtig spændende. Således sluttede det med en lille sejr.
Poul H. Pedersen (4,65) havde absolut ikke marginalerne med sig. Således kom han meget skidt i gang med opgøret. Han havde dog held til at hive tempoet ud af kampen, hvorfor han alligevel så nogen lunde kunne hægte sig fast på bagsmækken. Han sloges således godt for tingene, men han fandt desværre aldrig helt tilbage på sporet. Da han i slutfasen havde sine muligheder, løb det desværre ud i sandet. Således måtte han indkassere et lille men noget unødvendigt nederlag.
drømte stort og tog efterfølgende en meget sikker sejr