Post date: Nov 25, 2015 5:28:40 PM
En travl uge for SBK med masser af kampe på programmet. Der var således stor kamp om titlen som "Ugens højdespringer". Nicklas Dahl snupper dog titlen for sin meget flotte optræden på serie 1. I den anden ende af skalaen, uden sidestykke, indkasserer Martin Mango titlen som "Ugens flop".
Den årlige julefrokost er nu afholdt. Hele 27 medlemmer deltog i det flotte arrangement. Der blev serveret grønkål med alskens tilbehør. Underholdning var der masser af. Bl.a. trak Kaj mundharmonikaen mens de øvrige efter bedste evne skrålede med på sangene. Alt i alt en meget særdeles vellykket og meget hyggelig aften.