Post date: 25-11-2012 16:49:45
Ved Solgårdens lukning stod en håndfuld mænd uden værested. De havde spillet billard sammen, men efter nedlæggelsen, var der ikke plads til deres bord på aktivitetscentret. Det blev flyttet til Lendum i et lille lokale. Mange timers hyggeligt samvær så ud til at være slut. Men en henvendelse til Sindal Billard Klub, har givet de gæve gutter mod på livet igen. De er blevet medlemmer af klubben, og nu spiller de sammen hver torsdag formiddag. En god løsning for alle parter, og hvis der er andre, som kunne tænke sig en hyggelig og social måde at være sammen på, så er der flere pladser omkring billardbordet på torsdagsholdet.