Onsdagsklubben

Post date: Mar 20, 2012 7:50:54 PM

Stød i en tidslomme i Vendsyssel. Spar Nord Fondens udsendte reporter har været derude, hvor Long John Silver læner sig op ad et billard bord og dyster mod Ivan ”Den Grusomme”. Et sted hvor oversergenter slipper for opvasken, og hvor Spar Nord Fonden har gjort en lille forskel.

Reporteren åbner døren for enden af den stejle trappe, og straks bliver han ramt af en summen. Lyden af ældre mænd der snakker, blandet med lyden af elfenben, der støder sammen. Reporteren nikker ydmygt til det første sæt øjne, der kigger i hans retning og spørger:

” Ivan Simonsen, er han her?”

Sættet af øjne, vender sig og spørger en rundt om et hjørne i lokalet.

”Ivan, der er en, der vil snakke med dig!”

”Ser hun godt ud?”

”Det er en knægt”

Ivan Simonsen kommer rundt om hjørnet.

”Hej med dig, jeg beklager, at der ikke er så mange kvinder her, men de har altså lidt svært ved at samle ballerne”

Billard-(værksteds)- humoren bliver hængende lidt i luften, indtil Ivan bryder ud i et smil.

”Nej, velkommen til. Smid din jakke på stolen, så finder jeg en kop kaffe til dig.

Vi er på besøg i Sindal Billard Klub, og endnu mere præcist, til den ugentlige morgenkomsammen ved den grønne filt. Det er onsdag.

For en halv time siden, klokken 8.30 kom ni ældre herrer og en enkelt kvinde dryssende ind i klublokalerne. Nogen kører sammen i bil, mens andre kommer cyklende, med deres billardkø i en trækasse liggende over styret.

”Knægten” henter brød

Den typiske onsdagsrytme starter med en times spil ved bordene. Herefter følger ritualet at ”knægten” i selskabet bliver sendt til bageren efter rundstykker.

- Ja det er mig, der tit er ”knægten”. Jeg er vist yngstemand med mine 64 år. Men i dag er jeg sluppet, fordi du kom, fortæller Ivan Simonsen.

Bageren er nu ikke så langt væk, 48 skridt for at være helt præcis. Sindal Billard Klub ligger nemlig lige midt i byen, den har lejet sig ind i Super Brugsens bygning.

- Det er vi meget glade for. Det er dejligt, at vi ligger så centralt i byen, vi bor jo alle sammen lige i nærområdet. Men her har vi nu ikke altid ligget. Vi startede i 1974. Vi havde kun et bord. Et P.O. Pedersen-bord til 7.000 kroner. Det var dyrt dengang, og føj for pokker, hvor var det bord tungt, da vi skulle løfte det ind i vores lille lokale. Senere flyttede vi til Købmand Budolfsens lokaler, hvor vi fik plads til to borde, da vi rykkede muren til baglokalet ned. Nu er vi så flyttet hertil, hvor vi har fem borde, fortæller Keld Jensen, der er medstifter af klubben.

Forberedelse er nødvendigt

Morgenmaden er vigtig i det her selskab. Den her onsdag sidder der ti personer tæt pakket omkring et lille træbord.

- Socialdemokraterne sidder på den korte bænk, for de er færrest, fortæller Ivan Simonsen og bryder ud i et grin og fortsætter:

- Nej spøg til side, så bliver der ofte diskuteret heftigt her ved morgenbordet. Hvis ikke man har læst dagens avis, er det ikke sikkert, man kan følge med. Vi kommer rundt om det meste. Lige fra hvad Helle Thorning lige har sagt i medierne til snak om hjemmerøverier – det kan godt blive ret højlydt.

Morgenmaden er forbi, og folk bevæger sig ind til bordene, hvor man ved at trække lod fra en kortbunke, finder ud af hvem modstanderen er ved de fem borde.

Venter stadig på øl

Klubben har omkring 40 medlemmer, og på væggene i klublokalerne hænger der adskillige beviser på, at det er en af de mest traditionsrige billardklubber i landet. På diplomer kan man se at utallige mesterskaber er blevet hentet til Vendsyssel. Heriblandt kan nævnes 11 danske mesterskaber til Susanne M. Sørensen. Hun er her dog ikke i dag.

Klubben har også sin egen turnering, Sindal Open, der hvert år tiltrækker spillere fra hele landet. For to år siden var det faktisk en fra klubben, der vandt førstepræmien på 2.000 kroner:

- Jeps det er rigtigt, ”Bagermesteren” vandt turneringen for to år siden. Jeg husker at han lovede os øl, men vi har stadig ikke fået dem, fortæller Ivan Simonsen, mens han griner bagud, hvor det netop er ”Bagermesteren”, der er modstanderen.

Klubben har elleve turneringshold, og med den årlige åbne individuelle turnering Sindal Open bliver der spillet meget ved de fem borde i Sindal Billard Klub, så derfor skal bordene en gang imellem gås efter i sømmene.

- Vi har lige fået penge fra Spar Nord Fonden til at udskifte klæderne på bordene og gå banderne efter. Det er vi rigtigt glade for, de får jo nogle tæsk i tidens løb. Prøv i øvrigt at lægge hånden på bordet. Kan du mærke det? Der er varme i. De er præcist 22 grader varme, så ruller ballerne længere. Vi har nok de hurtigste borde i Jylland, fortæller Keld Jensen, tydeligt stolt.

John Silver er langt fra kunst

Der er fuld gang i den ved bordene, og selvom de ti spillere er meget forskellige i niveau, gør et golf-lignende handicap-system, at alle kan spille mod alle. Det giver intensitet, og en masse udråb ved bordene.

”Nu skal I se kunst”, udbryder John ved et af bordene. John med det logiske sørøverkælenavn ”Silver” lægger pres på sig selv, inden han går til bordet, hvor et af yndlingsstødene venter. En sømandstatovering kigger ud under det oprullede skjorteærme.

Bang!

John Silver støder hårdt til den røde bal og er så langt fra kunst, som han kan være. Den røde bal rammer en hvid, hvorefter rød går direkte i hjørnehullet. Ingen af keglerne væltede.

Satans!

- Generelt er billard ikke bare tyk cigarrøg og bajere. Vi er seriøse og ordentlige. Vi møder op til holdkamp i pæne mørke bukser med hvid skjorte og mørk vest. Det er klubdragten. Og så har man selvfølgelig sat sit hår. Her om onsdagen er det dog mere afslappet. Det er med hjemmefutter på og så giver vi hinanden en masse røg. Det er jo samværet der tæller, det er derfor vi er her, fortæller Ivan Simonsen

Oversergenter vasker ikke op

Det er blevet Ivans tur i matchen mod ”Bagermesteren”, og imens Ivan ”Den Grusomme” gør klar til stødet, lister Bagermesteren over til reporteren. Der skal betales tilbage for historien om de manglende øl:

- Lagde du mærke til at Ivan var væk, da vi alle sammen ryddede af bordet og vaskede op efter morgenmaden? Han skal af en eller anden grund altid ned og sætte p-skiven lige efter morgenmaden. Jeg har aldrig set en P-vagt i Sindal, og vi har aldrig set ham vaske op, siger Bagermesteren, mens han griner.

”Oversergenter vasker ikke op”, lyder det ovre fra et andet bord, med henvisning til Ivans fortid i militæret.

Tonen er skarp og sarkastisk, men rigtigt kærligt ment. I Sindal Billard Klub, kender folk hinanden, de kender historierne, og er så meget sammen, at de sammen fortæller nogle nye.

Sådan!

John Silver har endeligt fået gang i spillet. Han trasker målrettet rundt om bordet, mens den ene hvide bal lige har tromlet alle fem kegler og givet sørøveren en masse point på kontoen. Kampgnisten og fokus er genvundet:

Så er vi i gang! Nu skal der dælme dræbes nogen pinde (Red.: pinde lig med kegler)