Post date: 21-12-2015 18:42:24
Årets sidste klubaften blev afholdt med 13 deltagere, hvoraf 3 nye potentielle medlemmer. Deltagerne blev delt ind i 4 puljer og så blev der spillet nogle herlige kampe.
Den afsluttende snak var over nogle æbleskiver og kaffe.
De 4 puljevidere blev Villy, Karsten, Thorvald og Kjeld. Thorvald havde det rette tempo og held, så han havde aftenens højeste snit på 168,17%. De blev alle belønnet med lidt godt til julen.
Michael gav en omgang øl i anledningen af sin fødselsdag og dermed indtræden i old-boys ligaen. Han er dog stadig optaget af arbejde og derved får de nuværende old-boys spillere ikke ham at se om formiddagen.
Vi ser frem til at se de 3 nye i det nye år.