Klubaften d. 10/2-2014

Post date: 10-02-2014 21:45:18

Det var en hyggelig og underholdende aften, hvor der var mødt 13 spillere op.

Selvom aftenen var planlagt til makkerspil, blev det dog ændret grundet ulige antal. Der blev i stedet spillet i 4 puljer. Vinderen af hver pulje gik videre til finalerne. De 2 puljevindere med højeste snitprocent gik i finalen og de 2 andre dystede om 3. og 4. pladsen.

1. og 2. pladsen blev spillet mellem Kjeld og Ulf - hvor Kjeld efter 9 indgange kunne kåres som vinder.

3. og 4. pladsen blev spillet mellem Christian (HC) og Jens. Efter 8 indgange kunne Jens kåres som vinder.

Som afslutning på aftenen var der kaffe og kage + en masse snak.