Generalforsamling

Post date: 08-03-2015 14:12:33

Lørdag d. 7/3 blev der afholdt generalforsamling i klubbens lokaler.

Der var mødt 15 medlemmer op. Vi startede med rundstykker og kaffe, hvorefter Thorvald blev valgt til dirigent - han kunne bekræfte, at der var indkaldt til generalforsamling iht. vedtægterne.

Ulrik aflagde formandens beretning, som lagde stor vægt på, at det er en god klub vi har. Der har i året været nogle gode arrangementer, som er med til at styrke sammenholdet i klubben.

Derefter blev det Jacobs tur, som kunne fortælle om turneringerne i løbet af året og at vi i denne sæson allerede har et hold, som er pulje vinder + 2 hold, som selv kan afgøre det i den sidste kamp - spændende.

Regnskabet blev fremlagt af Karsten, som kunne offentliggøre det bedste resultat i klubbens historie. Det blev også understreget, at dette ikke var grund til at hvile. Der er stadig stort behov for at der bliver arbejdet med at få nogle på vores 2 aftaler (EnergiNord og F24/Q8). Det var også skuffende, at til det eneste arbejdsarrangement - SIFs julefrokost - kun var 5 aktive medlemmer ud af de 12, som vi stillede med. Der var sågar 2, som deltog bare fordi Kurt kender dem. Det kan vi gøre bedre i 2015.

Kontingent og øvrige satser fastholdes.

Vi kom nu til valg til bestyrelsen - Kurt Rasmussen og Karsten Brath var begge på valg og modtog gerne genvalg, det blev modtaget med tak og de fortsætter dermed deres arbejde i bestyrelsen. Jacob var ikke på valg, men ønskede at træde ud. Ulrik havde talt med Thorvald og Martin herom, Thorvald var ikke interesseret, men det var Martin....dog med hjælp fra Michael og Jacob.

Ulrik overrakte en vingave til Jacob for hans store og gode indsats i klubben og bestyrelsen.

Årets SBK'er skulle også vælges og der var indstillet 4 personer - Jacob, Karsten, Erik og Thorvald - det var Jacob, som modtog de fleste stemmer - vi ønsker Jacob tillykke med det velfortjente valg.

Under evt. blev det kort drøfter, at vi skal se på rygepolitik/lov. Det blev besluttet, at bestyrelsen ser herpå og alle er - som altid - velkomne til at aflevere forslag i postkassen eller direkte til bestyrelsen.

Generelforsamlingen blev afsluttet med en stor tak for fremmødet.