Forårscup

Post date: 28-03-2017 04:43:53

Traditionen tro, blev Forårscuppen afviklet efter generalforsamlingen.

Præmiesponsorer var her: Mammas, Sparekassen Vendsyssel, Superland, Jyske Bank, Frisør Lindrup, Superbrugsen, Frisør Willy, Jane Sko, Brunø, Erling Christensen Møbler, Spar Nord Bank og Matas.

Deltagerne blev fordelt i fem puljer efter den enkeltes registrerede gennemsnit. De fem puljevindere og de tre bedste to´ere ville slippe gennem nåleøjet til de afsluttende cupkampe. Der blev således gået til vaflerne fra alle sider for at sikre det bedste udgangspunkt.

Puljevindere blev: Jesper Holmberg, Hans Chr. Jørgensen, Jørn Brath, Egon Jørgensen og Casper Caspersen. Bedste to´ere blev: Michael Fischer, Thorvald Jørgensen og Kjeld H. Jensen.

Efter at have seedet spillerne til afviklingsstigen var man nu klar til kvartfinalekampene, hvor det var vind eller forsvind. Her blev der sikre sejre til Jesper, Casper, Kjeld og Michael. Disse fire var således sidst på eftermiddagen klar til at tørne ud i semifinalerunden.

Jesper tog stikket hjem mod Casper og Kjeld sled sig til en smal sejr mod Michael.

Årets finale blev således et brag mellem Kjeld og Jesper. Jesper tog teten fra start. Kjeld var derfor på vej ned i sækken. Pludselig fik han dog ny morgenluft. En god serie, og der var igen lidt spænding om resultatet. Jesper havde dog fortsat de bedste muligheder, men han udnyttede dem ikke. Således kunne Kjeld slæbe sig over stregen til den helt store triumf. Således fik klubbens æresmedlem som den første sit navn på den nye FORÅRSCUP-pokal.