40 års jubilæumsturnering

Post date: 28-01-2014 16:52:40

I anledningen af klubbens 40 års jubilæum (14/1-2014) vedtog bestyrelsen, at det skal fejres med en intern turnering d. 25/1-2014.

Der var 19 deltagere, som havde tilmeldt sig og mødte også op på dagen.

Arrangementet startede med rundstykker, kaffe, the og en lille skarp til at få humøret helt i top.

Michael Fischer og Jacob Harding havde tilrettelagt turneringen. Der var 4 puljer og man skulle spille til 16 x årssnittet + 30, dog minimum 70 og intet maksimum.

Spillet kunne nu begynde og der blev set mange finesser ved bordene, nogle som kan findes i en bog om billard andre mere fra frifantasi og som sikkert ikke kan gentages.

Ved 13-tiden var der frokost, som bestod af skipperlabskovs med brød og rødbeder + øl/vand og en snaps.

Spillet blev genoptaget således vi kunne komme nærmere en afgørelse i puljerne.

På sådan en god dag hører også eftermiddagskaffe til, så der var lækre kanelsnegle og god gammeldaws æblekage med flødeskum....uhmmmm.

Puljerne blev afsluttet og de 8 spillere til kvartfinalerne var Eva Olesen, Hans Chr. Jørgensen, Erik Brogaard, Kjeld Jensen, Bo Engmann, Karsten Brath, Michael Fischer og Knud V. Mikkelsen

Af disse blev der 2 semi-finaler mellem Knud V. Mikkelsen og Karsten Brath + Kjeld Jensen og Michael Fischer. Knud og Karsten kæmpede en indædt kamp i godt 35 indgange, men det blev Karsten, som kunne strække armene i vejret og skulle møde Kjeld i finalen.

Her var Kjeld bedst og kunne således lidt før kl. 20.00 kåres som vinder af jubilæumsstævnet - Kjeld var også den eneste tilbageværende spiller, som var med da klubben blev stiftet.

Michael Fischer vandt over Knud V. Mikkelsen og dermed blev placeringen således:

1. Kjeld Jensen

2. Karsten Brath

3. Michael Fischer

4. Knud V. Mikkelsen

Der var nogle præmier i løbet af dagen. Dels fik Casper et ur, således han fremover kunne møde til tiden, både interne turneringer og holdkampe. Kjeld Jensen fik også en præmie for han for første gang i 40 år har spillet en kamp uden at skyde den røde i hul.......kampen blev også spillet på carambolebordet.

Under Billeder/Galleri kan du se nogle billeder fra dagen.

I dokumentet tilknyttet dette indlæg er nogle af billederne indsat med lidt tekst/forklaring.