Demokrati er ikke bare noget, vi snakker om

Elevdemokrati er ét af Holme Skoles fokusområder, og blandt andet derfor har vi i år nedsat tre elevråd svarende til skolens tre afdelinger. De to yngste elevråd har på egen krop erfaret, hvad det vil sige at være valgt som repræsentant for nogen andre, og de har netop fremlagt kammeraternes ønsker for skolens ledelse. Det er nærdemokrati i børnehøjde. 

Med to elever fra hver klasse på 0. til 3. årgang er der fyldt godt op i mødelokalet på kontorgangen. Især fordi der i dag ikke kun skal være plads til Ane Tøfting og Tine Brock, som er de to lærere, der står for elevrådet i både indskoling og på mellemtrinnet. Også skoleleder Allan Hjortshøj og indskolingsleder Laila Nielsen skal finde en stol for bordenden, for i dag er elevrådet forsamlet til ære for dem. De skal have præsenteret de ønsker, som alle på årgangene er blevet enige om er vigtige. 

Den første lille gruppe gør sig klar med den plakat, som de skal præsentere. Overskriften er ’Indepauser’, og på de små farvede udklip på plakaten står de fire underoverskrifter ’Drøm’, ’Fordi’, ’Ønsker og idéer’, ’Det kan vi gøre’ og ’Det kan ledelsen gøre’.

”Vi vil gerne have mulighed for at blive indenfor i nogle af frikvarterene, for eksempel kunne årgangene, pigerne/drengene eller klasserne være inde på skift. Vi har brug for at slappe lidt af, og så kunne vi for eksempel spille spil, læse, hvile os eller lave lektier,” læser de op fra plakaten. 

Gode – og gratis – idéer

Den næste gruppe kommer under overskriften ’Renere gange, toiletter og udearealer’ med gode argumenter for og idéer til at ændre ved hygiejnen og give lysten tilbage til at gå på toilet på skolen. De har idéer til, hvordan ledelsen kan bakke op, men er også med på, at det i høj grad kræver en adfærds- og holdningsændring fra eleverne – og dét vil de gerne være med til at lave en kampagne omkring. 

De sidste to grupper dykker ned i ønsket om flere hytteture og sjovere legepladser – herunder mere hensyn til bevægelseshandicappede. Og for begge emner argumenterer de igen med afsæt i deres egen trivsel og kommer i øvrigt med forslag, hvor de har tænkt i løsninger, der ikke nødvendigvis koster en masse penge, men måske bare kræver dialog, ny organisering eller indskærpelse af aftaler. 

”Det er nogen rigtigt gode idéer, I har. Og jeg synes, det er så godt, at I ikke bare vil købe en masse. I har mange gode forslag til, hvordan eleverne selv kan være en del af at løse de ting, I synes, der er problemer med,” siger Allan. 

Han og Laila får overrakt de fire plakater med resultatet af det arbejdende elevdemokrati, så nu ligger bolden hos dem.

”Ligesom I har været frem og tilbage ved jeres klasser, skal vi nu også ud og fortælle om jeres idéer til lærerne, pædagogerne, de andre ledere og skolens bestyrelse. Men næste gang vi ses, har vi svar på om og hvordan, vi kan opfylde jeres ønsker,” forklarer Laila, inden lederne takker for mødet. 

Processen der er gået forud for dagens fremlæggelse har været lang, men eleverne har virkelig taget det seriøst, forklarer Tine Brock.

”De har været meget mere aktive, end vi overhovedet havde turdet håbe på. De har synes, det har været sjovt at få indflydelse og har ikke været bange for at byde ind og give deres mening til kende. Heller ikke de yngste, selvom der jo er stor forskel på at gå i 0. og i 3. klasse,” siger hun. 

Elevrådet giver flere venner og mere selvtillid

Eva og Sixten er repræsentanter for 2.A, og de er enige i, at det er rigtig sjovt at få medindflydelse. Som deres ’kolleger’ i elevrådet har de været frem og tilbage i klassen af flere omgange for først at samle alle idéer ind, dernæst sortere, prioritere og samle dem under overskrifter – og så igen gå tilbage i klasserne for at få flere input på de udvalgte emner. 

”Det er rigtig godt, at det ikke er elevrådet, der har bestemt det hele, men at klassen hele tiden var med. Så ved vi, at det ikke kun er os, der gerne vil have de ting; det er alle børnene,” siger Eva. 

”Og det er virkelig rart, at eleverne bliver spurgt, så det ikke kun er de voksne, der får lov at bestemme det hele. I elevrådet er vi rigtigt gode til at hjælpe hinanden lige fra 0. til 3. klasse, men det er lidt underligt. Det føles lidt som om, vi bestemmer over hele indskolingen,” funderer Sixten. 

Ud over at de har været glade for selve arbejdet i elevrådet, ser de begge en social gevinst også. Man lærer flere børn at kende fra de andre årgange og gennem dem flere fra deres klasse, så man får ganske enkelt flere venner på skolen. 

”Jeg kan sagtens anbefale at være i elevrådet. Det er megasjovt, og man føler, at man er mere med i hele skolen. Det er også en god måde at få mere selvtillid på, fordi man føler, man er vigtig for klassen og bliver mere respekteret,” fortæller Eva. 

Nu glæder de sig bare til at få ledelsens tilbagemelding på, hvor mange ønsker, de kan få opfyldt.

 ”Og så skal vi spise kage; de har virkelig fortjent en belønning for det her arbejde,” griner Tine Brock. 

4.-6. klasse får opfyldt masser af ønsker

Også elevrådet på mellemtrinnet (4.-6. klasse) har fremlagt deres idéer for ledelsen. De har allerede fået feedback, og der kommer til at ske noget på følgende områder:

Kantinen

• Der blev lavet et kantineudvalg, som skal arbejde videre med fx ideer til mad, eller hvordan pauserne i kantinen fungerer.

Frikvarter

• Det bliver undersøgt, om der kan komme flere mål, og lærerne arrangerer en turnering for mellemtrinnet.

• Det undersøges om der kan komme flere 'ostebaner' – det kommer an på hvad det koster. 

• Ledelsen arbejder videre med en idé om mere udsmykning i skolegården. Det kunne fx blive et emne til næste festuge.

• Der kommer en ’dåsesten’ i skolegården. 

Toiletter 

• Der vil blive bygget 6 nye toiletter til mellemtrin og udskoling. 

• De ældste toiletter (bl.a. ved Undergrunden og ved biblioteket) vil blive renoverede. Skolen og en central pulje finansierer dette.

• Der kommer en ny slags låse på de nye toiletter, så de ikke nemt kan åbnes udefra.

• Der bliver forsøg med, at hver klasse får sit eget toilet og ansvaret for at holde det rent. Det har været succesfuldt i indskolingen. 

Sammenhold

• Lærerne arbejder på, at der fremover skal gøres noget særligt for at modtage de nye 4. klasser, så de føler sig velkomne på mellemtrinnet. 

• Muligheden for turneringer og pauser i gymnastiksalen i frikvarteret undersøges, da det kræver voksenstyring.

• Idéen om en vinterfest – måske bare på mellemtrinnet - tages op med lærerne.

Kimen til en tryg skolestart sås tidligt

Når de nye elever i 0. klasse står i skolegården i deres stiveste puds og med funklende nye skoletasker til august, er det starten på deres skoleliv. Men det er også kulminationen på et langvarigt overgangsarbejde – og ikke mindst – samarbejde med Holme-Rundhøj Dagtilbud. Faktisk starter mødet mellem børn og skole allerede i 3-4-års alderen til glæde for begge parter. 

Den fineste opgave for både skolen og daginstitutionerne op til skolestart er, at alle børn er trygge ved at skulle forlade dét sted, hvor mange af dem har haft deres dagligdag i fem år. Det sker ikke over natten, så allerede når børnene er 3-4 år, har de det første møde med skolen, idet hver indskolingsårgang er koblet med en af børnehaverne i distriktet.

Det kan være en 3. klasse, som arbejder med faglig læsning, der inviterer til højtlæsning og matematikløb for de mindste. Eller det kan være en 2. klasse, som i et forløb om vind i Natur/teknik tager på besøg i en børnehave med deres hjemmebyggede drager, så de kan hjælpe hinanden med at få dem i luften. 

”Det er vigtigt for os, at det bliver en god oplevelse for de små, men at der også er et fagligt indhold i det for vores egne børn. Det synes jeg, vi lykkes med, og børnehavebørnene synes, det er spændende at være sammen med skolebørnene,” forklarer pædagogisk leder for indskolingen, Laila Nielsen.

Det sociale fællesskab er vigtigste gods

Hun er Holme Skoles repræsentant i den gruppe, som sætter rammerne og laver aftalerne for overgangssamarbejdet i distriktet. Her sidder også to pædagogiske ledere fra Holme-Rundhøj Dagtilbud heriblandt Christina Pedersen fra den integrerede institution Elverhøj, og hun er glad for, at overgangen til skolen sker i et samarbejde. 

”Jeg tror, det betyder meget, at vi som dagtilbud er med til at sikre en god og tryg overgang til skolen. Vores arbejde med det sociale fællesskab har en grundlæggende betydning for det afsæt, de får. Og de senere år har vi oplevet, at skolen også finder dén del vigtigere, end at børnene kan bogstaverne og tallene – for dét skal de nok lære på skolen. De sociale færdigheder og fællesskabsforståelsen er vigtigere at have med sig,” siger Christina Pedersen. Udover de tidlige møder sker der naturligt en intensivering af overgangssamarbejdet i det sidste år frem mod skolestart. Her møder børnene med jævne mellemrum de børn fra de øvrige institutioner, de skal starte i skole med. 

”Der er blandt andet besøgsdag for børnehaverne, hvor de kommer på skolen, og når dagtilbuddet arrangerer to hele dage i Hørhaven for alle skolebørn, kommer der to medarbejdere fra vores SFO derud og er med. Det er en god måde at lære dem lidt at kende på forhånd. Og så holder vi overleveringsmøder inden klassedannelsen, hvor pædagoger fra institutionen mødes med børnehaveklasselederne og videregiver viden om børnene, hvis ellers forældrene har takket ja til det,” fortæller Laila Nielsen.

Holder fast i festlig indskrivning på skolen

Sideløbende med de ting, der sker i samarbejde med dagtilbuddet, har skolen fire arrangementer før skolestart, som forældrene er inviteret til – de tre af dem sammen med børnene. Ét af dem er en festligholdelse af indskrivningen, selvom det formelt for længst er overgået til en digital løsning.

”Vi holder fast i, at invitere elever og forældre op på skolen alligevel. At fjerne indskrivningen på skolen vil næsten være som at afskaffe gaver juleaften. Skolestart er stort for alle børn, og jeg tror, det har stor symbolværdi – også for forældrene. Det markerer for børnene, at nu starter deres liv som skolebarn snart, og det giver anledning til mange snakke derhjemme. Jeg tror mange forældre bruger den der med ’nu skal du snart starte i skole, så skal du selv kunne …’,” griner Laila. 

Billederne er fra april sidste år, hvor daværende 3.a havde besøg af 4-5-årige fra Kløverhulen til højtlæsning fra fagbøger og matematikløb i skolegården.

I Holmestral er dansk + spansk = engelsk

Holme Skole har de sidste fire år haft et samarbejde om engelsk som fremmedsprog med Escola Mestral fra Barcelona i projektet ’Holmestral’. Det er frivilligt om eleverne melder sig til den ekstra undervisning, hvor de digitalt deler fælles engelskfaglige projekter med de spanske elever. Projektet starter i 4. klasse og kulminerer på 6. årgang, hvor de mødes først i Holme og efterfølgende i Barcelona. 

Holme Skoles samarbejde med Escola Mestral i Barcelona startede som et EU-finansieret Comenius-projekt i 2010, hvor omdrejningspunktet var uddannelse af lærere. Da projektet stoppede, lavede Holme Skole en aftale om at fortsætte samarbejdet med spanierne - først i form af lærerudvekslinger, siden med eleverne i fokus.  

For eleverne på Holme Skole er det et frivilligt tilvalg at være med i projektet, som er en time om ugen ud over den almindelige engelskundervisning. Det er der cirka to tredjedele af 4. årgang og omkring en tredjedel af 5. og 6. årgang, der har takket ja til. Samarbejdet med Mestral fungerer på den måde, at lærerne på de to skoler aftaler et emne og en afleveringsform, som gælder begge hold. Eleverne udveksler fx slideshows, film og mails, og i månederne op til deres første møde, hvor de ved, hvem de skal bo hos, kommunikerer de med hinanden via talebeskeder, chat og Facetime. 

”Det her projekt handler jo rigtigt meget om engelsk i anvendelse. De skal bruge det engelske for at præsentere sig selv, skolen, danske traditioner og højtider og så videre. Og det er ægte kommunikation, for der sidder nogen i den anden ende, som skal høre eller læse det. Og de forstår det kun, hvis det foregår på engelsk,” forklarer lærer Mette Hindsgaul, som sammen med Mie Staun og Lonni Elgaard Sørensen står for Holmestral.

Allerede bedre til engelsk

Ida fra 4.C sidder som sine kammerater i Holmestral og arbejder koncentreret ved den bærbare computer, selvom klokken nærmer sig 15 torsdag eftermiddag. Hun er i gang med at beskrive sine daglige rutiner på engelsk i et slideshow, som snart skal sendes til Barcelona.

”Det er lidt anderledes end de andre engelsktimer. Det er sjovere, når der nogen, som bor i et andet land, der skal se det. Og jeg synes, det er sjovt at tænke på, at dem vi skriver med og ser video af, skal vi se om nogen år. Det glæder jeg mig til,” siger Ida. 

Hendes søster går i 6. klasse og er også med i projektet, som for hendes årgangs vedkommende nærmer sig kulminationen med besøg fra Barcelona sidst i april. Her bliver én af de spanske elever indkvarteret hjemme hos Ida, så dér får hun lejlighed til at snakke engelsk derhjemme også. Det glæder hun sig lidt til, for hun synes allerede, hun er blevet meget bedre til engelsk. Midt i maj er der genvisit i Barcelona. 

Engelsk er fremmedsprog for begge skoler

I projektet lærer de danske elever en masse om kulturen og hverdagslivet i Barcelona, men med engelsk som formidlingssprog. 

”Det vigtigste i vores samarbejde med den spanske skole er det engelskfaglige indhold. Og selvom det kan virke underligt, at det ikke er en engelsk skole, er pointen med det, at eleverne er sidestillede. Engelsk er et fremmedsprog for alle, og vi kan se, at de derfor tør mere, når de andre heller ikke har det som modersmål,” fortæller Mette Hindsgaul.  

Projektet er ret unikt – blandt andet fordi det strækker sig over relativt mange år – og skolens ledelse, medarbejdere og bestyrelse prioriterer det fortsat højt, fordi der er så mange faglige og sociale gevinster over de tre år, det kører.

”Det er et stærkt projekt, fordi børnene i tre år arbejder hen mod det samme veldefinerede mål. Udover at de bruger en ekstra time i klasselokalet om ugen, er de i fællesskab ude og tjene egne penge til turen, som i sig selv er en sund erfaring at gøre sig. Det er samtidig et projekt, der styrker sammenholdet på tværs af årgangen, og så er det bare en kæmpe oplevelse – både menneskeligt og kulturelt – at være på besøg hos eleverne og på skolen i Barcelona,” siger pædagogisk leder på mellemtrinnet, Per Diinhoff, som selv var på besøg på Escola Mestral sidste år. 

Særlige behov varer ikke altid evigt

På 21 af Aarhus Kommunes folkeskoler er der specialklasser – én af dem er Holme Skole. Hos os har vi otte klasser fordelt fra 0. til 9. klassetrin, og eleverne kommer fra hele Aarhus. Selvom eleverne er i et specialpædagogisk tilbud, har de mulighed for at spejle sig i de øvrige elever, og der er hele tiden elever, der både har timer i specialklasser og de almindelige klasser. For nogle børn betyder den specialpædagogiske indsats, at de sluses ind i en almindelig klasse i udskolingen. Én af dem er Johan, som i dag går i 2.g på Viby Gymnasium. 

Hver morgen og eftermiddag kører et ret stort antal taxaer op foran Holme Skole. De afleverer eller henter elever fra vores otte specialklasser, som kommer fra hele Aarhus. I en specialklasse er der kun 6-7 elever (8-10 elever i udskolingen) i hver klasse, og der er som udgangspunkt både en lærer og en pædagog i klassen i alle timer. Det er PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), der står for økonomien ligesom det er dem, der beslutter hvilke børn, der skal gå hos os, og hvordan klasserne skal sættes sammen.

I modsætning til elever på de deciderede specialskoler kan vores elever med specialpædagogiske behov spejle sig i jævnaldrende på normalområdet, hvilket Simon Fenger finder vigtigt. Han er leder for det pædagogiske personale i alle skolens specialklasser. 

”Vi fordeler klasselokalerne, så de to elevgrupper møder hinanden. For eksempel er udskolingsklasserne i den samme del af skolen som alle de andre. Jeg synes, det er en god måde for vores elever at opleve at verden er mangfoldig, og at mennesker i den er forskellige. Det er både berigende og dannende for dem som mennesker at lære det,” siger han. 

I forlængelse af denne tanke nævner Simon Fenger, at i de yngste klasser går specialklasseeleverne i SFO sammen med alle de andre børn, så der kommer de ind på livet af hinanden, og det fungerer ifølge ham supergodt. 

Krav om flere afgangsbeviser

Mange af skolens ældre elever ser heller ikke kun specialklasseeleverne på gangen eller i skolegården, for i en del tilfælde kommer eleverne ind og er med i normalundervisningen. 

”I dag skal flere gerne have et afgangsbevis, fordi det betyder meget for, hvilke muligheder de har bagefter. I specialklasserne er det faglige niveau meget forskelligt, selvom der er så få elever, så det kan være svært at klæde alle godt nok på til en afgangsprøve,” fortæller Lars Kræmmer, som er lærer i de ældste specialklasser. 

Samtidig er det hans oplevelse, at eleverne selv gerne vil ind i de helt almindelige klasser – simpelthen ud fra et ønske om bare at ville være ligesom alle de andre – at være én af flokken. 

Når det sker nu og da, skyldes det, at medarbejderne er lykkes med kernen i deres arbejde – at løfte børnene. Lærere og pædagogers fineste opgave er at udvikle børnene socialt, fagligt og personligt. Hvis eleven samtidig modnes i 6.-7. klasse, som Lars Kræmmer har oplevet en del gange, så de særlige behov er minimeret, kan han eller hun helt eller delvist fortsætte den sociale, faglige og personlige udvikling i en normalklasse.

Fra specialklasse til gymnasieklasse

Èn af de elever, hvor det specialpædagogiske behov forsvandt med årene, var Johan Bisgaard, som i dag går i 2.g på Viby Gymnasium. Han fik en autismediagnose som lille og gik derfor i specialbørnehave og siden specialklasse på Holme Skole. Men i løbet af 8. klasse vurderede lærerne, at han var klar til at blive sluset ind i en 7. klasse – først i engelsktimerne og sidenhen i dansktimerne. Det gik så godt, at han i 9. klasse gradvist var i en almindelig klasse i flere og flere fag. Efter jul var han overflyttet helt.

”Det var lidt af et skift. Undervisningsformen var meget anderledes, fordi der jo var mange flere elever. Jeg havde troet, at det ville være svært socialt. Jeg havde nogle negative tanker om, hvordan de andre ville se på mig, men de tog så godt imod mig, så efter en måneds tid følte jeg mig som en del af klassen,” husker Johan. 

Der er stor rummelighed

Johan er et eksempel på, at det kan give et højere selvværd og mere selvtillid, når det lykkes at blive sluset ind i en normalklasse. Men ofte er det tanken om, ’hvad de andre tænker om os’, som fylder i hovederne på de ældste elever i specialklassen og som kan være en stopklods for dem, oplever lærer Lars Kræmmer. De føler sig overbeviste om, at de andre ser på dem som meget mærkelige. 

”Heldigvis oplever vi, at vores kolleger er rigtigt gode til at klæde eleverne på til at modtage kammerater fra specialklasserne. Så når de kommer i klassen, oplever de faktisk en kæmpe rummelighed. Deres nye klassekammerater ser dem ikke som anderledes. De synes, de er ligesom dem, men har bare nogen særlige behov,” fortæller Lars Kræmmer.

For Johans vedkommende forsvandt hans udfordringer lige så stille, efterhånden som han blev ældre. Hans angst, problemer med at være sammen med mange mennesker og fysiske tics mærker han intet til i dag, hvor han er en velfungerende gymnasieelev.

”Når jeg tænker tilbage, er jeg næsten selv overrasket over, at jeg er dér i dag. Det er en personlig og faglig sejr, at jeg klarer mig godt og får gode karakterer – det gør mig glad og stolt,” siger Johan, hvis fremtidsplaner er at blive politibetjent. 

Flertallet af skolens specialklasseelever går videre i det, der hedder STU – ’Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse’. Det er en individuelt tilrettelagt uddannelse, som kan bestå af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder. Et forløb på STU styrker både personlige, sociale og faglige kompetencer, så de unge er bedre rustet til at deltage i voksenlivet og eventuelt kan begynde på en uddannelse eller komme i arbejde. Uddannelsen tilpasses den enkelte unge og kan foregå på efterskoler, højskoler, husholdnings- og håndværksskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler eller værksteder.