Vi ved jo godt – også børnene – at julen egentlig er en fejring af Jesu fødsel og dermed en kristen fest. Men når vi som skole har en række julerelaterede arrangementer og indslag, er det i lige så høj grad et udtryk for vores kultur og skal være med til at give lidt lys, god stemning og følelse af fællesskab i en ellers mørk tid på året.

Det er den anden fredag i december, og skolens gange er tomme, for det har ringet ind og klasserne er gået i gang med første time. Pludselig banker det på døren og ind kommer to julemænd med hver sin bakke fyldt med kakaokrus. Eleverne tager hjerteligt imod de rød- og hvidklædte mænd. Ikke kun fordi de er bevæbnet med kakao og endda flødeskumssprøjter, men også fordi de selvfølgelig har luret, at det er to af skolens ledere, som midlertidigt har meldt sig ind i Nissebanden.

”Som ledere vil vi gerne bidrage til at lave god stemning på skolen og være med til at gøre tingene lidt anderledes. Når vi træder ud af den vante rolle på den her måde, er vi synlige i skoledagen på en anden måde, end vi plejer. Det afdramatiserer os som ledere, når børnene oplever os som julemænd og ser os fjolle rundt i Supernissen,” siger skoleleder Allan Hjortshøj.

FÆLLESSKAB UANSET BAGGRUND

Julemandsbesøget er bare én af de juletraditioner, skolen holder i hævd. Der er også klippedagen, Luciaoptoget, indskolingens juleshow med filmen om Supernissen tre gange i december og julegudstjenesten den sidste dag før juleferien. Men hvorfor alt det juleri – der er jo også elever på skolen, som ikke holder jul derhjemme?

”For os handler det om julen både som en kulturel og en religiøs begivenhed. Vi er en dansk folkeskole, og for børn er julen en vigtig begivenhed, som vi tager med ind skoledagen de tre uger op til ferien. Jeg tror på, at de forskellige små og store arrangementer i december giver en følelse af fællesskab uanset social og kulturel baggrund,” forklarer skoleleder Allan Hjortshøj.

GAK OG JULELØJER I INDSKOLINGEN

Fællesskabsfølelsen er også et bærende element for lærer Pernille Gamborg i Indskolingens Juleshow, som hun og kollegaen Mikkel Langballe er idémagerne bag. Showet går over scenen tre gange i løbet af december, og sådan har det været i så mange år, at ingen længere husker hvornår det startede.

Dét, de til gengæld husker, er alle de ting, der hører til showet. Julesangen, som tæller ned til jul, hvor alle skal op at stå og lave trin og fagter. Den indleder hvert eneste drej på Jule-lykkehjulet, der danner rammen om en række faste elementer til hvert show: Børnenes optræden for hinanden, Gangnam-julestyle, fortællingerne om Habakuk, der er bibelhistorier med et twist og pingvinens numsedans. Og sidst – men ikke mindst - dagens afsnit af den filmede føljeton om den sure pedel Kåre og Supernissen, som altid får hjælp af en flok børn til at redde julen.

DET ER ALTSÅ HELT TOSSET

” Jeg oplever, at det giver børnene en stor glæde og følelse af fællesskab at være sammen om den tradition, hvor de mærker, de voksne har lagt nogen kræfter i det. Jeg synes, vi har fundet en god form med mange skift og masser af bevægelse, gak og løjer hele tiden og genkendelse fra gang til gang og fra år til år. Og vi bliver ved, fordi børnene elsker det,” fortæller Pernille Gamborg.

Det bekræfter Alberte og Frida fra 1.A. Frida synes, Habakuks historier er ret skægge, og at det er rigtig sjovt at danse Gangnam-julestyle, hvor man skal svinge med nissehuen.

”Det er vildt sjovt, at man skal noget nyt hele tiden. Man keder sig aldrig,” siger hun. Alberte nikker og supplerer:

”Det er ret sjovt, fordi jeg selv er med i filmen om Supernissen i år. Jeg synes også, det er spændende hver gang, hvor lykkehjulet lander. Og så kan jeg rigtig godt lide, når vi skal lave numsedans – det er altså helt tosset,” griner hun.

Og sådan er det af og til her på Holme Skole – helt tosset!

Som i eventyrene, kan vi på Holme Skole ikke nøjes med at feste en enkelt dag, når vi skal fejre skolens 275-års jubilæum i 2017. Det kommer til at strække sig over otte måneder helt fra 9. januar til 26. august og involverer en række festligheder for både forældre og nuværende såvel som tidligere elever.

Søndag den 8. januar er egentlig den rigtige 275-års-jubilæumsdag. Og skolen kunne selvfølgelig have valgt i bedste 1742-ånd at kalde alle børn i søndagsskole, men i stedet markeres det mandag den 9. januar for elever og medarbejdere. Det bliver noget med flag, fakler og morgensang i skolegården. Eleverne kommer i dagens løb til at arbejde med at lave fødselsdagshilsner til den gamle dame Holme Skole. Og så foregår resten af fejringen, når vejret bliver lunere, så der er mulighed for udendørs aktiviteter.

”En del af skolens historie er jo, at aulaen brændte i 1973, og vi har ikke en stor hal med plads til mange mennesker. Derfor vælger vi simpelthen at tænke hele 2017 som et jubilæumsår, så vi kan invitere gæster i vores gode udendørs rammer, når vejret er til det,” forklarer skoleleder Allan Hjortshøj.

SKOLEFEST OG TEMAUGE

I det nye skoleår bliver uge 34 – fra mandag den 21. august til torsdag den 24. august – en temauge for alle elever. Ugens arbejde slutter af med et arrangement for alle om torsdagen, hvor blandt andet forældre, rådmanden og skolens samarbejdspartnere i området inviteres. Her kommer der fx boder med et historisk tilsnit. Fx med gamle danske spil og lege.

I forbindelse med emneugen udkommer også årsskriftet, som bliver en særlig jubilæumsudgave.

”Eleverne kommer i ugens løb blandt andet til at fordybe sig i skolegang i gamle dage i et samarbejde med Den Gamle By og med børns rettigheder gennem århundreder. I den forbindelse skal de også samle ind til fordel for børn i andre i lande, der ikke har de samme muligheder som dem selv,” fortæller Allan.

JUBILÆUMSFEST FOR TIDLIGERE ELEVER

Endelig bliver der en jubilæumsfest for skolens tidligere elever lørdag den 26. august. Her bliver det ledelsen, skolebestyrelsen og en flok ’gamle’ elever, som er tovholdere og sørger for at alle dem, der har haft sin skolegang de sidste 275 år, får et sted at mødes og fortælle røverhistorier fra skoletiden.

”Vi har jævnligt besøg af jubilarer, som er lykkedes med at finde hinanden gennem ihærdigt detektivarbejde. Senest i april i år var 15 tidligere elever fra en klasse, der gik ud i ’68, forbi til en rundvisning. Så det vil jo være sjovt, hvis de tidligere elever selv gør en indsats for, at de bliver så mange som muligt til at fejre skolen den dag,” siger Allan Hjortshøj.

På det digitale ’Kridt for Kids og Unge’ kommer der også løbende nyt jubilæums-relateret stof, blandt andet ligger der allerede lidt om skolens historie. Vel mødt til et festligt 2017!

Da det før sommerferien sidste år blev nødvendigt at stramme den økonomiske livrem ind, besluttede skolen at spare udgiften på at trykke det gammelkendte Kridten. Erstatningen er henholdsvis Holmegangen for de voksne og Kridt for Kids, som udkommer på en skærm nær dig og dit barn.

”E-Kridten eller Kridt for Kids er primært et elektronisk medie fra børn og unge på Holme Skole til børn og unge på Holme Skole, men vi inviterer selvfølgelig også forældrene til at kigge med hver gang, der bliver udgivet nye sider,” fortæller lærer Pernille Gamborg, der ligesom i papirudgaven står bag layoutet og i det hele taget holder tov i udgivelsen.

Som i Kridten er det Peter Riis, der har taget de gode billeder, mens de fleste indlæg kommer fra lærere – eller ideelt eleverne. I skoleåret 16-17 er målet, at det udkommer fire gange i alt. Kridt for Kids handler om - som det altid har gjort med Kridten- at fortælle de gode historier fra undervisningen, men også om at skabe en større nyhedsformidling til børnene og de unge om de mange spændende ting, der foregår på skolen. Både det man selv er med til og det, de andre årgange laver. Hver afdeling har sin egen side, så tag at kig forbi dem alle, så I ved hvad der rører sig rundt omkring i alle skolens kroge. Specialklasserne og sfo har ikke en selvstændig ’fane’. Artikler der fra ligger under henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, alt efter hvilket klassetrin de handler om.

DET DIGITALE GIVER NYE MULIGHEDER

Det er naturligvis ikke helt det samme at sidde der ved sin skærm som at sidde og bladre i papir-Kridten. Til gengæld er der mange andre fordele ved det digitale format - ud over at det aldrig er længere væk end mobiltelefonen.

”Man får en advisering på ForældreIntra, når der er udgivet nye sider, så man er ikke afhængig af, om det kommer op af barnets taske. Og så giver det jo mulighed for at bruge andre medier end i papirform – helt oplagt er det selvfølgelig med små videoproduktioner,” siger Pernille.

I de nye Fællesmål indgår et langt større fokus på kommunikation og formidling i alle fag end tidligere. Derfor er det også oplagt, at lærerne på sigt tænker formidlingen til e-Kridten ind i fagene, så indlæggene primært laves af børnene og de unge i undervisningstiden.

Så selvom det er ærgeligt at skulle afvikle papirformatet, giver det nye muligheder for at udvikle noget nyt, som måske faktisk passer bedre ind i skolens digitale virkelighed, som den ser ud lige nu. God læselyst.

Du kan læse Kridt for Kids lige her.

Som på de fleste andre arbejdspladser er vi på Holme Skole optagede af hele tiden at blive bedre til vores opgave. Det sker lige nu blandt andet gennem et udviklingsprojekt for lærerne på mellemtrinnet faciliteret af Undervisningsministeriet. Målet er gennem vidensdeling at udnytte forberedelsestiden bedre og dermed få endnu højere kvalitet i undervisningen.

Når man skal udvikle nyt, har det som regel den bedste effekt at bede dem, der har fingrene i det til dagligt om at gøre det. Derfor har Undervisningsministeriet i udviklingsprojektet ’Praksisnær udvikling af folkeskolen’ inviteret skoler i 29 kommuner til at undersøge, hvordan der kan optimeres på forskellige områder af undervisningen.

BRUGER HINANDENS FORBEREDELSE

I Aarhus er Holme Skole én af de tre skoler, der er med, men kun lærerne på mellemtrinnet. Det har været rigtig vigtigt for dem selv at forme projektet, så det gav mening for dem – og i sidste ende forhåbentlig giver endnu bedre undervisning til eleverne.

”Vi fik sammen med konsulententen fra ministeriet snakket os frem til, hvad der kunne være interessant for lige præcis os. Vi besluttede, at afprøve om man i højere grad end tidligere kunne bruge hinandens forberedelse. Det skulle i første runde ske ved, at man afprøvede en kollegas undervisningsforløb, mens den, der havde lavet det, overværede undervisningen,” forklarer pædagogisk leder for mellemtrinnet Per Diinhof.

GIVER NY INSPIRATION AT SE KOLLEGAEN

Og netop det sidste viste sig at være rigtig givtigt for den, der havde lavet forløbet. For de ting, der ikke stod beskrevet i kollegaens materiale – hullerne – blev ofte fyldt ud af kollegaen på en anden måde, end man selv havde tænkt. Og dér blev det lærerigt.

”Det har været en megafed oplevelse. Det at se den anden lærers måde at gøre tingene på har givet rigtig god ny inspiration til én selv. Det har givet ro til at få øje på en masse nye ting, når man kun skulle sidde på sidelinjen og ikke selv deltage. Og så har det været en gave at have tid og rum til fagspecifik sparring med kollegaen efterfølgende,” fortæller lærer og afdelingskoordinator på mellemtrinnet Mette Hindsgaul.

Når projektperioden udløber, er det meningen, at skolen selv skal arbejde videre og udvikle på projektet.

PASSER GODT MED LÆRINGSPLATFORMEN

”Vi skulle gerne komme til at mærke, at vi kan spare noget forberedelse ved at dele materialer og idéer med hinanden endnu mere, end vi har gjort tidligere,” siger Mette.

Hun glæder sig over, at projektet passer som fod i hose med ’Læringsplatformen’, som hun og kollegerne skal i gang med at bruge. Det er en digital platform, hvor lærere landet over kan dele undervisningsforløb med hinanden – netop for at få mest muligt ud af hinandens ressourcer.

ERFARINGER BREDES UD TIL HELE LANDET

I den kommende periode arbejder lærerne med at undersøge, hvornår børn får det største udbytte af undervisningen, og hvordan man mest hensigtsmæssigt giver feedback til elever. Når året er omme, laver Evalueringsinstituttet en række publikationer med de resultater og erfaringer fra de 29 kommuner, der har haft den største effekt. Desuden vil der være en række seminarer, hvor udvalgte lærere fra projektet deler deres guldkorn. Så måske får ikke kun vores elever, men også resten af landets lærere glæde af det arbejde, vi lige nu laver på Holme Skole.