Hvornår skal du bruge dit UNI-Login til ForældreIntra?

• På ForældreIntra via skolens hjemmeside skal du altid logge ind med UNI-Login.
• I ForældreIntras app skal du kun logge ind med dit UNI-Login første gang, du bruger appen. Herefter vælger du en 4-cifret kode, som du fremover bruger til at logge ind. Du skal kun bruge dit UNI-Login, hvis du mister forbindelsen til skolen i appen.
• Bruger du allerede app'en, skal du ikke foretage dig noget dér.

Og så kan du i øvrigt læse meget mere om Uni-login til ForældreIntra her: http://www.aarhus.dk/uni-login

Udspillet fra Børn- og Unges personaleafdeling er, at der arbejdes efter, at Holme Skole har en ny skoleleder pr. 1. april 2018.

Proceduren er, at det er skolelederens nærmeste leder – områdechefen - der som ansættende leder, er formand for ansættelsesudvalget. I vores tilfælde er det Lene Ravn Holst, som også har udpeget ansættelsesudvalget.

Hun har udpeget følgende til udvalget:

• Skolens pædagogiske ledere + administrativ leder
• Tillidsrepræsentant for lærerne
• Arbejdsmiljørepræsentant for hhv. lærere og pædagoger
• Repræsentant for teknisk-administrativt personale
• Skoledistriktets dagtilbudsleder
• Formanden for skolebestyrelsen

Lene Ravn Holst var lige før juleferien med til et skolebestyrelsesmøde, hvor hun orienterede om processen. Bestyrelsen kom derefter med deres input til Svend Ladefoged, der som formand er bestyrelsens – og dermed forældrenes – repræsentant i ansættelsesudvalget.

Skal turde vise vej og udfordre personalet

Én af de ting, der er vigtigt for skolebestyrelsen, er, at det bliver en leder, som tør sætte en retning og sige: ”det er dér, vi skal hen.” Og vedkommende skal i den forbindelse turde udfordre sit personale på både faglighed og vanetænkning.

”Men det skal selvfølgelig ske med en føling for personalet og en god forståelse for at lave processer, hvor alle føler, at de bliver inddraget og har mulighed for at give deres mening til kende,” understreger Svend Ladefoged.

For ham og den øvrige bestyrelse er det også essentielt, at den nye leder forstår at balancere sit engagement og tilstedeværelse på skolen med de mere udadvendte aktiviteter. Det handler blandt andet om samarbejdet med Børn- og Unge-forvaltningen, område Horsensvej og i distriktet.

Det betyder blandt andet, at vedkommende forstår vigtigheden af et godt samarbejde med dagtilbuddet, som jo ’leverer’ hovedparten af skolens elever. Aktiviteter ud af huset skal dog doseres, idet det moderne begreb ’synlig ledelse’ for mange medarbejdere også betyder, at de bogstaveligt talt kan se, at lederen er tilstede på skolen.

”I forhold til skolebestyrelsens samarbejde med skolelederen er det vigtigt for os, at det er én, som vi kan fortsætte det dialogorienterede samarbejde med, hvor vi er blevet inddraget tidligt i udviklingsprocesser omkring større ændringer på skolen. Vi ønsker os fortsat en leder, der ser bestyrelsen som en ligeværdig samarbejdspartner – ikke bare nogen, der skal give et stempel på et budget,” fortæller bestyrelsesformanden.

Skolens stemme er vigtigt

Til at assistere Lene Ravn Holst er der tilknyttet en HR-konsulent fra forvaltningen. Hun har allerede mødtes med udvalgets medlemmer, så de hver især kunne komme med deres input til hvilke kompetencer og egenskaber, der er vigtige for dem hos den nye skoleleder. Ud fra det udarbejder konsulenten en jobprofil som, efter godkendelse i det samlede ansættelsesudvalg, munder ud i en egentlig jobannonce. Ifølge planen offentliggøres annoncen den 17. januar med ansøgningsfrist 4. februar.

På skoleområdet er det fastsat ved lov (folkeskolelovens § 44, stk. 7), at skolebestyrelsen skal afgive en udtalelse til kommunalbestyrelsen (i praksis den ansættende leder), før kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om ansættelse efter endte samtalerunder. Der er tale om både en ret og pligt for skolebestyrelsen til at afgive udtalelse.

”Overordnet er det vigtigste for bestyrelsen, at ledelsesteamet og medarbejderne kan se vedkommende som en god leder for dem og skolen, så vi vil naturligvis læne os tæt op af deres anbefaling,” understreger Svend Ladefoged.

Om alt går som planlagt, laves der aftale om ansættelse sidst i februar – og den 1. april kan Holme Skole hilse en ny skoleleder velkommen efter Allans 21 år på posten.

Det er fredag formiddag kort før første frikvarter i 0.a. Børnene har glædet sig hele morgenen, og endelig går døren op - ind myldrer hele 5.c. I hånden har de hver især en gave med til deres ’venskabsvenner’ i 0.a. Det er en bamsebog, som indeholder en masse sjove små lommer, lapper og låger – og en lille hjemmesyet bamse.

De store elever går sammen med deres venner fra 0. klasse i grupper på to små og to store og går på opdagelse i den nye bog. Nogen har skrevet et lille brev, som ligger i bogen, med en lille fortælling om bamsen. På gulvet sidder Kathrine fra 5.c sammen med sin ven fra 0.a, Alma. De sidder og kigger på den lille lyserøde bamse, som er en elefant.

”Den hedder Ella, det stod der i brevet. Den har også set film. Og se! Den har et tøjskab,” siger Alma.

Kathrine fortæller Alma, at de sammen skal tegne Ellas tøj og udfylde en masse andre ting i bogen.

”På de her lapper skal vi skrive, hvad Ella godt kan lide. For eksempel hvad den kan lide at spise, og hvad den elsker at lave,” forklarer Kathrine.

Det er blevet tid til frikvarter, og i dag er aftalen, at de små og store holder frikvarter sammen. Der kommer hurtigt gang i masser af gode lege udenfor – både for drenge og piger. Og så skal de snart mødes igen og arbejde videre med bamsebogen.

Vennerne skaber tryghed

Konceptet med ’venskabsvenner’ har været i gang i mange år, fortæller børnehaveklasseleder Ulla Tanderup. Egentlig hed det venskabsklasser, men det lidt dobbelte navn er opstået hos børnene, så nu bruger de voksne det også. Og aftalen – uanset hvad de kalder den - fungerer rigtigt godt for både små og store.

”Idéen med vennerne er jo, at gøre de små trygge ved de store elever helt fra starten. Skolen er en overvældende størrelse, når man kommer her i 0. klasse, og gennem den personlige relation får de små kendskab til resten af skolen. De finder ud af, at de store ikke er farlige,” forklarer Ulla.

Allerede på første skoledag synger hele 5. årgang for de nye klasser, og én af de første dage bliver små og store sat sammen i par. Blandt opgaverne er, at de ældste viser de nye skolekammerater rundt på skolen. Hvad der ellers sker i løbet af 0. klasse – og sommetider 1. – er forskelligt fra år til år. Det kan være småkagebagning til jul, ture ud af huset, at de store læser for de små, eller som nu et fælles projekt af en slags. Én ting ligger dog fast – til motionsdagen før efterårsferien løber vennerne sammen.

De store vokser med opgaven

Og som 5.c’s lærer fremhæver, er det ikke kun de små, der profiterer af det arrangerede venskab.

”De store ser virkelig frem til, at det er deres tur. De kan jo selv huske det, fra de gik i 0. klasse – at det virkelig betød noget, og for dem er det jo et tegn på, at de selv er store nu. Og de vokser virkelig i det her med at vise omsorg og tage ansvar for, at de små trives og er trygge, når de er sammen,” fortæller Cecilie Klitkou, som er klasselærer for 5.c.

Emma og Nicolina fra 0.a og Malou og Maja fra 5.c, som er midt i en omgang ’banke-banke-bøf’, er enige med lærerne i, at det er skønt at have en ’venskabsven’.

”Det er sjovt, når de kommer, og det er dejligt at lege sammen,” siger Emma, og Malou supplerer:

”Det er ret hyggeligt med de små. For eksempel får jeg altid et stort kram, når jeg møder Emma og Nicolina. Det er dejligt,” fortæller hun.

De sidste år har der kun været to 0. klasser, men tre klasser på 5. årgang. Så er der blevet trukket lod om, hvem der skulle være venskabsklasser – og så er den sidste klasse blevet uddannet Legepatrulje. Det er en anden vigtig trivselsopgave, hvor der i alle frikvarter er elever ’på vagt’, som sætter en eller flere lege i gang. På den måde er der altid et sted for eleverne i indskolingen at gå hen og få gang i en god leg.

”Det er cool at være klog.” Sådan lyder mottoet for Junior Talent, som så dagens lys i januar 2013 på Viby Gymnasium. Aarhus Kommune og Industriens Fond støtter projektet økonomisk – et projekt, som siden har bredt sig til resten af landet.

Viby Gymnasium definerer et Junior Talent som en elev, der har lovende akademiske evner, bred faglig dygtighed, nysgerrighed, lyst og vilje til at lære samt overskud til at yde en ekstra indsats. Det er en motiveret og engageret elev, som søger flere og sværere faglige udfordringer. Holme Skole har haft en del elever afsted på talentforløbet gennem de senere år, og lærer Randi Langballe Hansen roser det.

”Dem, vi har sendt afsted, synes, det har været rigtig spændende. Det er svært, de bliver udfordret fagligt, de bliver bombarderet med ny viden - og de elsker det. Samtidig er det fedt for dem at være sammen med andre unge, der er lige så dygtige og interesserede, som de selv er,” fortæller hun.

En cadeau til de fagligt stærke

I de fleste tilfælde er det lærerne, der prikker de fagligt dygtigste elever på skulderen og opfordrer dem til at søge – og det er lærerne, der skal godkende, at eleven er dygtig nok til at deltage. Randi oplever, at de unge er stolte over at blive valgt ud, og for dem, der måske er lidt usikre på egen formåen, er det en blåstempling af, at de kan noget særligt, som er værd at dyrke.

”At være en del af Junior Talent giver dem gejst og et boost, der rækker længere end de dage, de er der. Gymnasiet leverer supergod undervisning på et højt niveau og med spændende emner, som vi slet ikke ville kunne dække på samme måde her. Det giver også vores mest videbegærlige elever mulighed for at få stillet – og besvaret - de spørgsmål, som vi ikke har svaret på,” siger Randi.

Forløbet kører den sidste halvdel af 8. klasse og første halvdel af 9. årgang, og i det netop overståede forløb havde Holme Skole Meltem, Nanna og Kasper fra 9.X og Frida fra 9.Y med. De var i løbet af året gennem fem helddagstemaer med forskellige faglige fokusområder. I temaet ’Ondskab’ blev dét begreb diskuteret med psykologifaglige, religionsfaglige og mediefaglige briller med afsæt i tragedien på Utøya. The American Dream foregik på engelsk og havde primært en historisk, engelskfaglig og samfundsfaglig vinkel.