Kære Forældre og andre interesserede!

Velkommen til Holmegangen. Vi er stadig i Coronaens kløer, og det præger naturligvis indholdet i nedenstående.

Vi stilles gang på gang overfor nye udfordringer. Nye retningslinjer og nye snitflader for at samarbejde, nye vinkler på det, vi holder mest af : børn og unges læring og trivsel.

Genåbning for de yngste

Den 8. februar fik vi 0. – 4. årgang og deres lærere tilbage til skolen i fysisk fremmøde. Det var en kæmpestor lettelse, for små børn og virtuel undervisning er ikke en god kombi. Vi skal have rigtig øjenkontakt og opleve, at vi er i rum sammen om alt det, vi skal lære. Sammen. Selvom vores elever i 0.-4. kl faktisk klarede hjemsendelsen rigtig flot, så var det en stor lettelse at have dem tilbage på skolen. Efter den lange tid med fjernundervisning havde vi brug for at stille skarpt på trivsel, samvær og de gode skolevaner igen. Februar bød på frost, sne og kælkemuligheder og det kolde flotte vejr var en god ramme for at komme ud sammen og mærke samværet på kælkebakken i varmt tøj. Børnene var glade for at vende tilbage. De voksne ligeså. Stille og roligt har der nu indfundet sig en hverdag igen, der trods restriktioner mere og mere ligner den, vi kender så godt. At arbejde med trivsel er for vores yngste elever også at arbejde med de glade, sunde og kendte rammer og vaner. At arbejde med tryghed i læringsmiljøet og oplevelsen af at være tæt på venner, lærere og pædagoger igen.

Fortsat trivsel for de ældste

Anderledes har det set ud for vores elever på 5.-9. årgang. De har nu i meget lang tid siddet hjemme foran skærmene, og både deres lærere og I forældre oplever, at det for manges vedkommende bliver tiltagende svært at holde motivationen oppe. Det er fuldt forståeligt. Men – vores elever klarer den utrolig flot og det har de faktisk gjort hele vejen igennem. Heldigvis har vi mulighed for at lade de elever, der er hårdest ramt, komme fysisk i skole og få hjælp til den daglige

undervisning. I næste uge bliver Trivselsgrupperne en realitet, og herudover er der en perlerække af gode initiativer fra lærere og pædagogers side i forhold til, hvordan vi sikrer børnenes trivsel gå godt som overhovedet muligt. Vi krydser fingre for et fortsat faldende smittetal og godt gang i vaccinerne, så vi kan få vores elever tilbage i skole, så snart det er muligt.

Farvel efter 30 år på Holme Skole

Som I kan læse i portrættet nederst i rækken af artikler herunder, har vi sagt farvel til vores tekniske serviceleder igennem 30 år – Thomas. Det er næsten en epoke, der er slut, og Thomas vil blive savnet. Både for sine faglige kompetencer og den grundighed, hvormed han har sikret vedligeholdelsen af skolen, men også for sit helt særlige personlige tilsnit til opgaven. Børn og voksne på Holme Skole ønsker Thomas det allerbedste i det selvvalgte otium, der givetvis vil blive aktivt med familie og sommerhus og andre gode interesser.

Vi kan med stor glæde byde Kim Skaadegaard velkommen på posten som ny Teknisk Serviceleder. Kim kender skolen og os alle igennem sin tidligere ansættelse i Teknisk Administrativ afdeling og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet om nye opgaver.

Slutteligt er der kun tilbage at ønske god weekend. Foråret er over os. Det pibler frem med bebudere, og det er sæson for at komme ud og nyde vejret.

De bedste hilsener

Ditte

Det sociale fællesskab skal genoprettes

Fredag den 18. december gik eleverne fra 0.-4. klasse hjem på juleferie. Først den 8. februar kom de tilbage på skolen efter fem ugers nødundervisning hjemme. Efter genåbningen har Holme Skole valgt at udnytte muligheden for at planlægge, så der er de bedste betingelser for lav smitte og høj trivsel. Klassefællesskabet og trivslen har for mange lidt et knæk – og alle sejl er sat ind for at genoprette begge dele.

Jo flere lærere og pædagoger, som kommer i berøring med forskellige klasser på en dag, jo større er risikoen for at en eventuel coronasmitte. Derfor ser skemaerne for de klasser, som er tilbage på skolen helt anderledes ud, end da de gik på juleferie.

”Vi har faktisk ikke sat fag på skemaet – men kun medarbejdere. Og for at få færrest kontakter for både elever og medarbejdere har vi kun i alt tre lærere og pædagoger på hver klasse. Det giver så samtidig den fordel, at der er mere ro og plads til at lave trivselsarbejde i klasserne,” fortæller Laila Nielsen, som er pædagogisk leder af afdeling 1.

Elever var nervøse for at starte igen

Frem til sommerferien giver en nødlov nemlig skolerne mulighed for størst mulig frihed og fleksibilitet til at omlægge undervisningen og lave lokale løsninger, der tager udgangspunkt i elevernes konkrete behov. Fagligt såvel som socialt. Og da det faglige har haft fine kår under corona-hjemmeskolen, er det især socialt, lærere og pædagoger sætter ind, nu hvor eleverne er tilbage. Også selvom der allerede under nedlukningen var spot på trivslen.

”Mens de var hjemme holdt vi en-til-en trivselssamtaler, tog morgenrunder med hvordan de havde det og lavede forskellige challenges for at booste fællesskabet. Vi bad også forældrene om at sende os en trivselsstatus på deres barn. Her gav mange udtryk for, at børnene savnede det sociale med kammeraterne,” fortæller dansklærer i 4.a Tine Brock, som et eksempel på nogle af de tiltag hun og kollegerne allerede lavede i januar.

Og havde de været i tvivl, blev det hurtigt tydeligt for lærerne, da eleverne kom tilbage, at de skulle fokusere på klassens trivsel og relationer.

”Mange var simpelthen nervøse for at starte igen. De havde svært ved at fornemme deres position i klassen på afstand og var derfor søgende og usikre, da de kom tilbage. Var der dannet nye venskaber, mens de havde været væk? Var de gamle grupper og fællesskaber forsvundet? De var usikre på deres plads i klassen, og hvor de skulle høre til,” siger Tine og er overbevist om, at det samme billede gjorde sig gældende i andre klasser.

Mange gav udtryk for ensomhed

Det var tilfældigvis uge 6 skolen startede igen – og altså Sex og samfunds Uge sex – så klassen dykkede ned i et af de forløb, der er designet til netop den aldersgruppe. Og det handlede ikke som sådan om sex – men om venskaber, identitet og pubertet.

”Vi så blandt andet fire kortfilm om den samme udfordringskonkurrence men set fra fire børns perspektiv. Det gav et godt udgangspunkt for at forstå det her med, at de andre måske ser eller opfatter tingene anderledes end en selv. Det gav mange gode snakke om hierarkier, om gode og dårlige måder at have magt i en gruppe og om at turde sige fra. Og vi brugte sanserejser som en konkret metode til at få alarmhjernen og nervesystemet til at falde til ro,” forklarer Tine.

Hun tog udgangspunkt i den ensomhedsfølelse, som mange havde givet udtryk for at have, og kunne derfor også til dels berolige nogle urolige forældre med, at deres barn ikke var alene om det.

”Det er jo en aldersgruppe, hvor de modnes, og hierarkier og gruppekonstellationer ændrer sig. Det kender vi jo godt fra alle de andre år; det er naturligt. Men jeg mener klart, at den reaktion vi oplever nu, hvor mange sætter ord på en følelse af ensomhed, er coronarelateret. Og jeg synes, det hjælper, at de får sat flere ord på de følelser, bliver rummet i det og netop opdager, at de andre har det lige sådan. Vi er også i god dialog med forældrene, som er glade for, at vi i samarbejde med dem tager hånd om det,” siger Tine Brock.

Alle klasser gør noget forskelligt

Men det er selvfølgelig ikke alvorssnak om følelser det hele. Der har også været – og er - masser af plads og tid til at bruge hele dagen på kælk i parken bag Sognegården eller til at lege og spille bold. Både i 4.a og i alle de andre klasser, som er tilbage på skolen.

”Det gode ved den her organisering er, at hvert team gør det, som matcher den enkelte klasses behov og lærernes spidskompetencer. Der er mange måder lærere og pædagoger arbejder med, at eleverne er sammen i fællesskabet og finder ind i både sociale og faglige samarbejder med hinanden igen,” siger pædagogisk leder Laila Nielsen.

4a på kælketur

Fokus på trivsel og fællesskab i en onlinetid

I mediebilledet fylder fortællingen om mistrivsel blandt de ældste elever, som stadig får onlineundervisning, mere og mere. Ministerie og forvaltning har fokus på det – og det har Holme Skole naturligvis også. Rundt i de forskellige klasseteams er der mange gode idéer i spil for fortsat at nære klassefællesskabet og det sociale liv, ligesom fastelavnsbolle-besøget på ’festlig fredag’ også havde omsorg og trivsel som omdrejningspunkt.

”Det var den bedste arbejdsdag i hele den her nedlukning!”

Sådan siger lærer Jørgen Bligaard Olsen om den sidste dag før vinterferien, hvor han sammen med kollega Lotte Kjelstrup – i hver sin bil – var på rundtur til eleverne i 9.y med en fastelavnsbolle til dem hver. Langt de fleste af kollegerne på 5.-9. årgang var på samme vis rundt til deres klasser – og mon ikke de har haft det lidt på samme måde?

Det er svært, når man ikke er sammen

Hele idéen om ’festlig fredag’, som lærere i alle klasser planlagde med fokus på trivsel og fællesskab, startede egentlig med, at Jørgen og Lotte gerne ville ud og se alle deres elever i øjnene.

”Vi er bare langt væk fra dem med den skærm, hvor det kan være svært helt at fornemme, hvordan de har det. Der pejler vi mere efter, om de dukker op til undervisning, og om de afleverer det, de skal. Det er svært at fornemme hinanden, så vi er afhængige af, at de siger noget. Vi har haft trivselssamtaler med nogen og snakker også i mindre grupper om, hvordan de har det. Men det ér sværere, når man ikke er sammen med dem,” fortæller Lotte.

Derfor fortalte de ledelsen, at de gerne ville ud på et udendørs besøg hos alle elever – i afstand og godt afsprittet naturligvis – og bad om lov til at købe noget lækkert til eleverne at tage med rundt. -Og derfra udviklede idéen sig til en trivselsdag med fastelavnsboller til alle skolens elever.

Vi var helt høje!

”Idéen var at vise de hjemsendte elever, at vi – og Holme Skole – tænker på dem. At vi gider tage ud og besøge dem, og at vi faktisk drager omsorg for dem,” forklarer Jørgen.

Og det var faktisk lige præcis den oplevelse Hanna fra 9.y havde af lærernes besøg.

"Jeg var overrasket over, at lærerne gad køre ud til os. Altså jeg ved godt, at det er deres arbejde at undervise os, men at de også tænker på hvordan vi har det, er faktisk ret fedt. Det var forfriskende at se dem i øjnene, sådan rigtigt, og ikke kun på skærmen. Det er altså ikke det samme," siger hun på en Meet-forbindelse.

Overraskelsen var hun ikke alene om, for det kom faktisk bag på Jørgen, hvor meget besøgene ude hos eleverne også gav ham selv.

”Det var så dejligt og opløftende at blive mødt med smil og åbne arme af eleverne. Den glæde, de viste ved, at vi kom rundt og sagde hej til dem, var faktisk ret overraskende for mig. Vi var begge to helt høje, da dagen var omme,” griner han.

Og selvom hvert besøg var kort, nåede begge lærere at få fornemmelsen af, at de fleste af eleverne har det godt. De kunne mærke dem på en helt anden måde end gennem skærmen, kunne se lyset i øjnene og ikke mindst kunne de grine sammen.

Gåtur til Sydeuropa for fællesskabets skyld

Da lærerne ikke var online i det sædvanlige Google-Meet møderum, satte de eleverne i gang fra morgenen med forskellige ikke-faglige aktiviteter og en fælles online-frokost.

”Tilbagemeldingerne fra eleverne på den dag var, at det var dejligt at lave noget andet. De var sammen om en konkret opgave, men de fik talt om alt muligt, og de skulle ikke rigtigt noget ud over at hygge sig,” fortæller Lotte.

Som kollegerne i alle de andre klasser på 5.-9. årgang har de et øget fokus på at lægge faglighed på hylden og i stedet lave indslag i klasserne, som alene har et socialt mål. De to klasser på 9. årgang har også et lille projekt, hvor de i fællesskab skal ’gå til’ henholdsvis Málaga og Canazei. Altså samle kilometer sammen, så de i alt rammer de mange tusinde kilometer, som der er ad vandrevenlige veje og stier fra Holme.

”Det er både for, at vi alle sammen kommer væk fra skærmen og ud i den friske luft og får bevæget os lidt – og så er det et fællesskab, der giver os noget at snakke om. I sidste weekend havde én af eleverne gået rigtigt langt – det var en fin indgang til en snak om, at hun havde været i sommerhus med familien.”

En af de elever, der sætter pris på, at der sker lidt, som ikke kun har et fagligt mål, er Noah fra 9.y. Han glædede sig virkelig til den dag, hvor klassen skulle bage Drømmekage fra Brovst som en del af litteraturarbejdet i dansk.

"Det var megafedt at bage! Vi skulle jo også snakke om bogen, men der skete noget andet samtidig, og det var bare megahyggeligt, at man var sammen på en anden måde. Og så er kage jo altid godt," griner han.

Han er en af dem, der også er stor fan af gåturen til Málaga og at lærerne også giver tid til det i dagens løb.

"Jeg kan godt mærke, at lærerne er mere opmærksomme på, at vi også skal lave noget andet end det faglige. For eksempel det her med at samle kilometer ind til at 'nå til' Málaga. Vi er vist på omkring 800 kilometer nu - jeg har gået eller løbet de 120 af dem. Det fungerer som en god motivation for mig, at vi har et mål," siger Noah.

Ny mulighed for trivselsgrupper

Med sidste uges udmelding fra regeringen faldt modet muligvis yderligere hos de ældste, som lige nu først kan se frem til at komme retur på skolen efter påskeferien. Men Undervisningsministeriet og sundhedsmyndighederne har åbnet for muligheden for at holde korte fysiske møder i små faste trivselsgrupper.

"I løbet af næste uge hører forældrene fra deres barns lærere i forhold til trivselsgrupperne. Det ligger ikke i aftalen, at der laves trivselsgrupper for alle elever, men for de elever der skønnes at have behov for det i forhold til mistrivsel eller faldende motivation. Det er ikke nødvendigvis eleverne selv, der kommer ud af busken, så lærerne vil naturligvis meget høre fra forældre, hvis de oplever, at deres barn ikke trives og kunne bruge en trivselsgruppe," siger viceskoleleder Simon Fenger.

Skolen har også mulighed for at tilbyde undervisning på skolen, for elever som har behov for det. Der er lige nu otte elever, som har taget imod tilbuddet, mens andre er blevet det tilbud, men har takket nej. Det kan der være mange grunde til – for eksempel at der er en i hjemmet, som er i risikogruppen og derfor ikke ønsker øget smitterisiko.

Se videoen med små nedslag fra festlig fredag herunder. Især fællessang og tøndeslagning:

Festlig fredag

I år kommer 9. årgang til afgangsprøver – i hvert fald nogen af dem

Sidste års 9. klasser endte med slet ikke at skulle til nogen prøver som afslutning på deres folkeskole efter et forår med online nødundervisning. Dette års 9. årgang ved allerede nu, at de skal til fire prøver mod normalt syv og arbejder ufortrødent videre online. Der krydses fingre for at de sidste 2-3 måneder af skoleåret bliver med fysisk fremmøde – og at der er tid til at lave øveprøver i gymnastiksalen.

Normalt har elever på 9. årgang syv prøver som afslutningen på deres undervisning i folkeskolen. I år får de fire ud af de normalt fem obligatoriske – og de to prøver i de såkaldte ’udtræksfag’ er aflyst. Det betyder, at eleverne skal til prøve i mundtlig dansk og engelsk og skriftlig dansk og matematik. Hvor det sidste forår var uvist langt tættere på sommerferie, har det givet ro trods alt at få den besked relativt tidligt.

”Vi har hele tiden sagt til eleverne, at udgangspunktet er, at vi skal til prøve. Men det er rart at vide det med sikkerhed allerede nu – det har givet ro både for dem og for os som lærere,” fortæller Christina Nøddesbo, der blandt andet underviser i dansk og samfundsfag i 9.x, og som nu ved, at det ene fag bliver der prøver i – det andet gør der ikke.

Vi har holdt os til planen

Hun og kollegerne på årgangen har løbende gjort en dyd ud af hele tiden kun at forholde sig til de gældende udmeldinger fra Undervisningsministeriet, fremfor at bruge tid på ’hvad nu hvis…’ Også det har givet ro på begge sider af skærmen, hvor lærere og elever har ’mødtes’ siden 9. december, hvor 5.-9. årgang blev hjemsendt.

”Derfor har vi faktisk også holdt os til årsplanen, fordi udgangspunktet hele tiden har været at eleverne skulle til prøve. Der er mange områder, vi gerne vil igennem, så vi har egentlig bare kløet på,” siger Christina, og tilføjer:

”Men vi har selvfølgelig også været nødt til at gøre nogen lidt andre ting undervejs, for at give lidt afbræk fra skærmen. For eksempel fik Lotte, som er dansklærer i den anden klasse, den idé at bage i dansk og holde litteratursamtale mens vi spiste kage – den slags skal vi have lidt mere af. Vi er nødt til at tænke ud af boksen og gøre plads til grin og tosserier.”

Årskarakteren gives kort før lukketid

På grund af den særlige situation – og de færre prøver – har Undervisningsministeriet ændret på de normale frister for karaktergivning. I prøvefagene får eleverne deres årskarakter at vide, inden de skal op til de fire prøver, men for alle de fag, eleverne ikke skal op i – og det er langt de fleste - får de først den afsluttende karakter midt i juni. På den måde er der fortsat en motivationsfaktor for at gøre sit bedste lige til det sidste, for den traditionelle ’læseferie’ er aflyst.

Lige nu venter viceskoleleder Simon Fenger – ligesom elever og lærere – i spænding på, hvornår eleverne kommer retur på skolen. Det er nemlig et stort ønske at nå at afvikle ’øveprøver’ – det vi måske kender som terminsprøver - inden den rigtige skriftlige prøve.

”Vi vil gerne give vores elever det bedst mulige udgangspunkt for at klare sig godt til deres afgangsprøve. Og det synes jeg, vi gør ved at give dem erfaring med det set-up, de vil opleve til prøven. Altså at sidde sammen med alle de andre, få styr på pc’en og printeren, løse opgaven til den afsatte tid osv. Men samtidig vil deres sociale trivsel og fællesskabet også stå meget højt på listen, så snart de er tilbage. Derfor skal prøver heller ikke være det allerførste, de skal møde, når de kommer retur på Holme Skole. Det er virkelig en balancegang,” forklarer han.

Det er ikke det samme over skærmen

Også Christina Nøddesbo arbejder med en forhåbning om, at eleverne kommer tilbage i tide til at kunne lave deres synopser til prøven i mundtlig dansk på skolen.

”Det ér bare ikke det samme, når vi kun har dem over skærmen. Man kan bedre vejlede, fornemme om de er med, og se om de er i gang med at få noget på papiret, når man står ved siden af dem,” fortæller hun.

Og alligevel – selvom de ikke har haft mulighed for at se hinanden rigtig i øjnene – har klassen også lavet den obligatoriske projektopgave, mens de har været hjemsendt.

”Det gjorde de bare rigtig godt med online fremlæggelser. De fremlagde i mindre grupper – og det betød faktisk, at de var lidt mere opmærksomme på hinandens oplæg, end vi måske normalt ser det i klassen. I det hele taget har de gjort det rigtig godt, ud fra de vilkår der er. De møder op hver dag og er på – jeg synes virkelig, de er seje,” siger Christina Nøddesbo, som ser frem til at få elever og kolleger at se uden en skærm imellem sig. Håbet er stadig lysegrønt.

30 år som pedel: Fra kost og kittel til computerstyring

Aftenpedel, pedelmedhjælper, skolebetjent, pedel og teknisk serviceleder. Titlerne har været mange for Thomas Pedersen i de 36 år, han har haft sin gang på de aarhusianske skoler. De sidste 30 af dem har han været på Holme Skole – hvor han i øvrigt boede de første 10 år - men i sidste uge takkede han af. Vi fik et par røverhistorier med på vejen ud.

Det lå ikke i kortene, at Thomas skulle tilbringe 36 år af sit arbejdsliv på en skole – i hvert fald fik Vejlby Skole nok af ham efter 8. klasse. Han kom i stedet i lære, og allerede som 18-årig blev han udlært i Aarhus Motorcompagnis marineafdeling. Her kunne han dog ikke lære noget om bremser, så den viden fik han ved Ford på Aarhus Havn. På den måde fik han to uddannelser: båd- og automekaniker. Det bragte ham videre til servicestationen hos Esso på Skanderborgvej, hvor han var i 10 år. Det var dengang, man kunne få lavet sin bil på servicestationen og ikke bare tanke benzin og købe slik. De sidste seks år var det Thomas, der stod for værkstedet med tre ansatte.

Og det var her, hans fremtid på de aarhusianske skoler blev beseglet.

Håndtryk på Esso

”Jeg havde været til samtale om flere ledige pedelstillinger samtidig. Man sad som i en retssag midt i en rundkreds med 10 skoleinspektører, som spurgte om alt muligt. Der var flere, som var interesserede i at ansætte mig, men dagen efter kom Bjerring, som var inspektør på Finsensgade Skole ind på Esso. Han gav mig hånden og sagde, at han så frem til vores samarbejde. Så var dét ordnet,” griner Thomas – som han i øvrigt gør tit - og højt.

Han blev ansat som aftenpedel, hvilket betød en arbejdsdag fra klokken tre om eftermiddagen til ti om aftenen plus lørdag og søndag.

”Da jeg flere gange havde oplevet, at Bjerring gik lige forbi mig sidst på eftermiddag, uden at kigge på mig eller hilse, blev jeg sgu sur! Sådan noget gider jeg ikke! Så jeg stoppede ham næste gang det skete og sagde, at det ikke var i orden. Det var næsten som om jeg vækkede ham! Han undskyldte og forklarede, at det var fordi, han havde så meget i hovedet, når han gik hjem – men at det selvfølgelig ikke var i orden. Han hilste hver dag siden,” fortæller næsten-jubilaren om sine første år i det aarhusianske skolevæsen.

På Holme blev alle behandlet ordentligt

I 1991 var der en stilling ledig som pedelmedhjælper på Skåde, Kragelund og Holme Skole. Den fik Thomas og startede den 1. april. I begyndelsen delte han sin tid mellem de tre skoler. Efter noget nogle måneder skulle han kun være på Kragelundsskolen, men han kunne bedst lide stemningen på Holme.

”Her var bare rart at være. Jeg blev taget godt imod med det samme og blev vist rundt af skoleinspektøren, som dengang var Svend Erik Laursen. Her var det lige meget, hvilken uddannelse man havde – lærer, pædagog eller mekaniker. Man blev behandlet ordentligt lige meget hvad – og det var ikke tilfældet alle steder,” husker han.

Da pedellen Svend Aage Handberg gik på pension i sommeren 1991 efter 32 år på posten, slog Thomas til.

”Jeg gik op og bankede på Laursens dør – selvom den røde lampe lyste – og spurgte, om ikke det var mig, der skulle have den stilling, og det fik jeg,” siger han, som derefter rykkede ind på sin favoritmatrikel iført den brune kittel. I øvrigt den legendariske kittel, som Pernille Gamborg er iført i sin rolle som pedel-Kåre, der altid slås med at få sit overskæg til at sidde fast i december-klassikeren Supernissen.

Familieliv på Holme Skole i 10 år

Med kitlen og titlen hørte også en bolig på skolen. Sådan var det på alle skoler – pedellen skulle bo der. Så det gjorde Thomas og hans kone – og deres lille datter Charlotte – i 10 år. Til sidst blev den lille familie trætte af det, og han gik til kamp for at få lov til selv at bestemme, hvor han skulle bo. Den vandt han. På egne vegne i første omgang, men faktisk førte det til, at resten af byens pedeller også selv fik lov at vælge, hvor de ville bo. Huslejen var der ellers ikke noget galt med – det kostede 500 kroner om måneden at bo i lejligheden på 95 kvadratmeter.

Til gengæld havde Thomas heller aldrig rigtigt fri. For det var som om, der var pokkers mange lømler i omløb der i start-90’erne – og de var naturligvis mest aktive aften og nat.

”Der var virkelig tit ballademagere om aftenen. De smadrede vinduer, lavede hærværk, lavede indbrud og kørte på de borede knallerter inde i gården. -Og jeg sad jo ikke bare der bag de nedrullede gardiner – jeg måtte jo ud efter dem,” griner han.

Knallerttyve smadrede muren

I dag er noget af farten måske gået af den 63-årige, men dengang var han ivrig håndboldspiller i god form – og har adskillige gange løbet tyve op hen over boldbanerne. Tre gange har de haft kasseapparatet fra kantinen i favnen, en gang var det et fladskærms-tv – og den aften jagten foregik i klip-klapper, kostede det en brækket storetå. En gang var der indbrud i tandlægeklinikken, hvor de gik over tagryggen med de store flasker med lattergas.

”Nåh ja – jeg har også engang været ovre i Rundhøjbebyggelsen og hente 8-10 af knallerterne fra køreskolen. De stod i skolens garage, hvor vi havde forstærket låsen, så den ikke kunne brydes op. Så huggede de i stedet muren væk, så de kunne komme ind efter dem! Da vi fandt ud af, hvor knallerterne var, tog vi med politiets hjælp over og hentede dem igen,” fortæller Thomas, som i det hele taget får livet i Holme i ’gamle dage’ til at lyde som det vilde vesten.

Fra én til ti matrikler at passe

Da han efter 10 år fik adresse et andet sted, end hvor han arbejdede og lagde kitlen fra sig, var det nogenlunde samtidig med at håndkosten blev stillet ind i hjørnet. Der kom en fejemaskine til – og det blev starten på en udvikling i retning af mere teknik, automatik og administration, som nok ikke er stoppet endnu.

”I dag styrer vi jo rigtigt meget fra computeren. Vand, varme, vinduer, ventilation, døre, alarmer – det hele er jo næsten automatisk i dag. Jobbet er samtidig blevet mere administrativt, hvor forsikringsskader og den slags også er min opgave nu. På den måde er der sket en stor udvikling – og det er blevet ved at være udfordrende,” siger den nu afgående tekniske serviceleder – for hans titel har også udviklet sig.

Men ikke alene opgaver og titel har ændret sig; det har antallet af matrikler, som teknisk service-fællesskab har ansvaret for også. I 2015 var Thomas om hans folk nemlig prøveklud for som skole at stå for den tekniske drift af distriktets dagtilbud. Det gik så godt, at det siden er implementeret i hele Aarhus.

”Det har været sjovt – og travlt, for ud over skolen har vi også otte daginstitutioner og et dagplejehus, som vi står for. De har været meget taknemmelige for at kunne overdrage det til os, for før skulle de altid betale en håndværker, eller en af pædagogerne skulle ordne praktiske opgaver. Men det er derfor, vi er flere nu; der er nok at se til,” fortæller han.

Seniorliv på Samsø

Men travlheden får en ende nu. Thomas Pedersen er netop fyldt 63; efterløn er en mulighed for ham, og han synes ikke kroppen helt kan holde til det længere. Og selvom han er født og opvokset i Aarhus, står på lægterne hos AGF til hver en kamp, snakker aarhusiansk som få, er det alligevel ikke her, han drømmer om at tilbringe hele det søde seniorliv.

Adressen er allerede flyttet til sommerhuset på Samsø, hvor han med sin Massey Ferguson traktor trækker 14-fods jollen til vandet. Nu bliver der mere tid for den ivrige lystfisker til at kaste snøren ud. Hvem ved, om der bider noget på krogen. Men om ikke andet, kommer der helt sikkert nogen gode lystfiskerhistorier ud af det. Det må det blive de tidligere kolleger i pedelklubben, som lægger ører til dem. Så må de også få fornøjelsen af onkel-vitserne, og Holme Skole må vænne sig til, at den rungende latter af hans egne vandene vittigheder forstummer.