Kære forældre på Holme Skole,

Så nærmer vi os februar med kolde og frysende men heldigvis også lysere dage. Vi kan konstatere, at vi ikke længere både møder ind og får fri i tusmørke, men at vi møder med en opgående sol og får fri, imens den stadig er på himlen. Det er en god følelse.

Jeg håber, I nyder ord og billeder fra året musical i denne udgave af Holmegangen. Årets Askepot-forestilling var Holme Skoles 19. musical, men for mig var den nummer 1. Jeg tror ikke, at hverken elever fra 8. og 9. klasse valghold, musical-lærere eller fremmødte tilskuere er i tvivl om min begejstring. Musicalen var – udover at være virtuost skrevet, indstuderet og fremført – et eksempel på, hvor vidt man når, når fællesskabet virkelig fungerer. I ugerne op til forestillingerne er der blevet lagt et uvurderligt stort arbejde i øvning af roller, indstudering af musik, syning af kostumer, fabrikation af kulisser og – ja, rigtig godt samvær elever og lærere imellem. Et stærkt læringsfællesskab af den slags, man husker. Musicalen blev vist for børnehaver , elever, personale og andre interesserede, og jeg vil benytte lejligheden til at sige tak for jeres interesse, og for at så mange lagde vejen forbi og delte oplevelsen med de unge. At dele noget, man er stolt af og få ros og interesse, er kronen på værket, når man sætter sig selv i spil.

Forberedelse af næste skoleår

Vi er nu godt halvvejs igennem skoleåret, og det betyder, at vi på skolen allerede er i gang med at lægge rammen for det kommende år. Næste år starter vi med to afdelinger og specialklasser og naturligvis som altid SFO. Det kræver, at vi er godt forberedte, og derfor drøfter vi både i ledelsen, blandt personalet og med skolens bestyrelse, hvordan vi griber det godt an, så vi sikrer et godt og stærkt læringsfælleskab på skolen. I kan læse mere om den nye opdeling af skolen i mit forord i Holmegangens novemberudgave.

Ny antimobbestrategi

Senest den 1. oktober 2017 skulle alle skoler efter beslutning i Folketinget være klar med en antimobbestrategi. Det var vi også på Holme Skole, og på seneste bestyrelsesmøde vedtog vi første revidering af skolens antimobbestrategi. Holme Skole har udarbejdet sin strategi efter anvisninger fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø).

Det betyder, at vi nu er certificerede på dette område. I løbet af kort tid er vi klar med en opdateret udgave på skolens hjemmeside, så I kan orientere jer her. I vil få en notits, når den er klar. Som I ved, har vi altid stor opmærksomhed på elevernes trivsel, og det ligger os på sinde at arbejde målrettet på at sikre og bevare den. Tøv derfor ikke med at henvende jer, hvis I oplever mistrivsel hos jeres børn og tag ligeledes vel imod, hvis lærere eller pædagoger vil i dialog med jer om jeres børns trivsel. De fleste gange handler det ikke om mobning, og vi kan i fællesskab hjælpe hinanden med at genskabe trivslen. Hvis det handler om mobning, har vi brug for at agere i fælleshed. Mobning er et udtryk for, at et helt fællesskab er i mistrivsel og kræver stor bevågenhed fra alle voksne omkring. Arbejdet med at sikre trivsel såvel fagligt som socialt er en del af det vigtige arbejde med at skabe et stærkt læringsfællesskab.

De bedste hilsener

Ditte Hagn-Meincke

Skoleleder

Holme Skoles Musical = hårdt arbejde, disciplin og fællesskab

I anden uge af januar var alle skolens elever inviteret til musicalen ’Askepot’, som var den 19. i rækken af forestillinger i drengenes gymnastiksal. Det var imponerende flot, hvad de 44 elever fra 8. og 9. klasse og de tre lærere havde stablet på benene, men hvad kræver det egentlig at lave sådan et show?

Skoleleder Ditte Hagn-Meincke så i år for første gang, hvad det egentlig er, Holme Skoles musicalhold er i stand til at præstere. Og som hun sagde efterfølgende: ’Jeg har aldrig set en så imponerende forestilling på en folkeskole.’

Alle der overværede Askepot vil have regnet ud, at dét resultat kommer man ikke sovende til, men hvad kræver det egentlig? Det korte svar er hårdt arbejde, disciplin og fællesskab. Det lidt længere svar får vi af lærer Pernille Gamborg, som sammen med kollegerne Mikkel Langballe og Erik Steffensen står for valgholdet.

”Årets hold har været meget disciplinerede – og de havde virkelig taget det til sig, som vi startede med at sige: At hvis det her skal lykkes, kræver det, at de kommer hver gang, er indstillede på at flytte egne grænser og at de vil arbejde på, at vi bliver en fælles enhed. Og dét har de virkelig villet,” fortæller hun.

Går i dybden med følelser

Holdet starter i september, hvor de mødes to lektioner om ugen. Her er der især fokus på grundlæggende dramaøvelser.

”Her arbejder vi med at stå på en scene, at øve sig i at lære replikker udenad – og så rigtigt meget det her med at gå i dybden med karakterens følelser. Hvad føler han, når han siger det – og hvordan er reaktionen på det, der bliver sagt,” forklarer Pernille.

I løbet af efteråret går holdet i forskellige arbejdsgrupper, som fordyber sig i henholdsvis musik og sang, dans og rekvisitter i en periode.

Sideløbende skriver de tre lærere manuskriptet, som altid er en særlig udgave af en historie med over 70 år på bagen – så må man nemlig gøre med den, hvad man vil. Sidst i november får holdet præsenteret den historie, de skal arbejde med i årets forestilling, får at vide hvilke roller der er i stykket – og kan ønske egne roller. I starten af december udleveres manuskriptet – og det afsløres hvilke(n) rolle(r), de har fået.

”Og så starter kostumeræset! Vi er altid en tur i kostumekælderen som det første for at se, om vi har noget dér, som kan genbruges. I år var der en del, men jeg har også lavet meget nyt. Jeg tror jeg har syet 23 kjoler,” siger Pernille Gamborg, som også har været på storindkøb i alverdens genbrugsbutikker, for at finde de rette ting til de to ’dukkehuse’, som scenografien var bygget op om.

Scenen er klar

De tre kolleger bruger to dage i ugen før selve musicalugen på at bygge scenografien op, få rekvisitter på plads og sætte lys og lyd. Så fredag morgen, når eleverne møder ind, står det hele klart til at gå i gang.

”De har fået besked på at kunne replikkerne – og have gjort sig tanker om rollens følelser og handlinger, når de møder ind den morgen. Og så skaber vi rammerne, så de kan koncentrere sig om skuespil, sang, musik og dans,” fortæller Pernille.

Fredag arbejder de i otte timer, lørdag og søndag er de i salen fem timer om dagen, og mandag og tirsdag er de oppe på ti timer med at øve og øve og øve.

”I weekenden flytter de ind med madrasser og dyner, skolen giver pizza, og søde forældre kommer forbi med kage. Det er megahårdt arbejde for både elever og lærere, men det er også hyggeligt,” siger hun.

Onsdag morgen er områdets børnehaver de første, som får at se, om alt arbejdet har båret frugt – og herefter spiller holdet syv forestillinger. Når oprydningen er færdig efter sidste forestilling fredag, holder eleverne taler for hinanden.

”Det sådan en fin tradition, hvor der både er fis og ballade og seriøsitet. I år var der endda en sang. Vi deler dem med resten af skolen i næste nummer af Kridt for Kids,” fortæller Pernille Gamborg, som næste år har 20-års jubilæum med musicals på Holme Skole.


Få et lille kig ind i Askepot a la Holme Skole herunder:

Udskolingen tester mobilfri skoledag

Udskolingen har i januar måned lavet et forsøg, hvor eleverne har afleveret mobiltelefonen hver morgen og fået den igen, når de har fri. Håbet er, at det fører til større koncentration i undervisningen og mere samvær med klassekammerater i frikvarteret. Når forsøget er evalueret, skal ledelse, skolebestyrelse og elevråd beslutte, om hele Holme Skole skal være mobilfri.

Vi kan efterhånden bruge det lille smarte stykke elektronik – smartphonen - til alt. Men den forstyrrer os også – og det i en grad, så udskolingens lærere og ledelse har iværksat et forsøg, hvor eleverne afleverer mobilen hver morgen og først får den igen, når de får fri.

”Vi har gjort det som en reaktion på undersøgelser, der viser, at mobilen i højere og højere grad er et element, der forstyrrer os i vores dagligdag, så vi får sværere ved at koncentrere og fordybe os, i det vi arbejder med i længere tid ad gangen,” forklarer Simon Fenger, der som leder af udskolingen har stået i spidsen for forsøget.

Vækker faglig og social bekymring

Undersøgelserne stemmer godt overens med lærernes oplevelse af elever, som havde svært ved at lade mobilen blive i tasken i undervisningen.

”Der er hele tiden noget, der tager elevernes opmærksomhed. For selvom den ligger i lommen eller tasken, kan man jo godt lige høre et brum, som bare skal tjekkes,” fortæller Esben Stenholt, der har været en af de lærere, der har skubbet på, for at skolen skulle handle på elevernes stigende brug af deres telefoner i skoletiden. Også i frikvartererne.

”Ud over det faglige har vi samtidig en bekymring for, at vi har nogen unge mennesker, som isolerer sig mere med deres telefon, end de er sammen med deres kammerater i frikvarteret,” siger Simon Fenger, som suppleres af Esben.

”Der er noget bekymrende over den ’egenverden’ vi lukker os ind, når vi sidder med hver vores skærm. Vi holder jo blandt andet skole for at møde andre mennesker, som vi kan tale med og afprøve os selv på. Der er for lidt modstand i den digitale verden. Og så oplever jeg, at det går ud over børnenes fysiske aktivitet,” forklarer han.

Det har været godt for vores klasse

Da vi kigger ned i 7.a i et frikvarter for at snakke med Oline om hendes syn på en mobilfri skoledag, sidder hun sammen med 6-7 andre piger om et bord; de er i fuld gang med et spil kort.

”Det gjorde vi faktisk også før, men der lå mobilen ved siden af. Så tjekkede man den, hvis man var ude af spillet, eller ikke lige gad,” fortæller hun.

Da det mobilfri forsøg blev præsenteret, tænkte hun, at det ikke ville gøre nogen forskel, for mobilen skulle jo alligevel være i tasken i timerne.

”Men det har det gjort. Jeg synes, det bedste ved det er, at der faktisk var nogen, som jeg ikke havde snakket med længe, fordi de sad med telefonen i frikvarteret – dem har jeg været mere sammen med. Det har helt klart gjort noget godt for vores klasse, at mobilerne er væk,” mener Oline.

Hun håber på, at det bliver permanent, at man ikke må have mobilen i frikvarteret, men måske i nogen få timer – for eksempel tysk og engelsk - hvor det er besværligt at skulle have computeren frem for at bruge den digitale ordbog

Tidskrævende indsamling

I 8.c, hvor vi møder Mads, Victoria, Marie og Karoline, er begejstringen lidt sværere at få øje på. De synes, der går lang tid med at samle telefonerne ind, det er irriterende, man ikke kan skrive til sine forældre og lave aftaler, og desuden bruger folk bare computer og iPad i frikvarteret i stedet.

Mads kan dog se noget positivt ved, at mobilen er lagt i en foret kasse og låst inde i skabet hele dagen – og håber i øvrigt det bliver permanent.

”Jeg bruger ikke så mange penge i kantinen, når jeg ikke kan bruge MobilePay og glemmer at få hævet kontanter,” griner han.

Bestyrelse og elevråd skal høres

Lærerne i udskolingen har lavet en midtvejsevaluering på, hvordan det er forløbet ind til videre. De har overvejende positive oplevelser med at undervise i et mobilfrit miljø.

”Jeg synes, der er en klar forskel. De har stadig computeren, men skærmen har et format, så det er nemmere at se, hvad der er på den – og det er til at se, om låget er lukket,” siger Esben Stenholt.

31. januar er forsøgets sidste dag – og så laver skolen en undersøgelse blandt både elever og forældre i udskolingen. Samtidig vurderer lærerne, hvilken effekt de har oplevet i forhold til undervisningen.

”De resultater samler vi og giver en tilbagemelding til skolebestyrelsen, som drøfter hvad næste skridt skal være. De vil sandsynligvis udarbejde mobil-retningslinjer, som også skal rundes i de tre elevråd, og ledelsen tager så en endelig beslutning efter bestyrelsens drøftelse. Den beslutning der bliver taget, kommer til at gælde for hele skolen,” forklarer Simon Fenger.

Selvom brug af mobilen – ikke mindst hos de voksne – er et varmt emne i medierne i øjeblikket, har det alligevel overrasket udskolingslederen, hvor mange positive tilkendegivelser på forsøget, han har fået fra forældrene.

”De deler virkelig vores bekymring for de unges koncentration, og derfor er deres opbakning til skolens tiltag stor,” fortæller han.

4.A er blevet kontaktklasse for Ultra-Nyt

Hvis du sidder og ser Ultra-Nyt sammen med dine børn og synes, nogle af de interviewede unge mennesker virker bekendte, så har du sikkert set dem på skolen eller et andet sted i lokalområdet. 4.A er nemlig blevet kontaktklasse for Ultra-Nyt, som holder til i DR's Aarhusafdeling. Så fremover -hvis de har brug for nogle børns syn på de ting, de tager op i nyhederne - vil det ofte være børn herfra.

Indtil videre har børn fra klassen været med i to indslag: (Links åbner i nyt vindue)

Et om drenge- og pigetoiletter vs. unisex-toiletter:

Et om grimme kommentarer fra andre spillere i online-computerspil:

Tidligere på året delte vi et dokument med vigtige krydser til kalenderen. Der er kommet en ændring, idet man fra Aarhus Kommunes side har rykket på 9. klassernes sidste skoledag - den vigtige 'karameldag'- så den nu allerede ligger fredag den 24. maj.

Den opdaterede version af oversigten finder du her