Kære forældre,

Vi når lige at få et efterårs-nyhedsbrev ud, inden vinteren og julehyggen sniger sig ind på os. Selvom julerierne kan synes at tage overhånd, er der nu alligevel noget særligt over julemåneden med dens levende lys, særlige duft og forventningens glæde, som gør de korte dage og lange aftener lidt sjovere.

På Holme Skole er der en del juletraditioner:

  • Torsdag 30. november er der juleklip i alle klasser
  • Onsdag 13. december er Luciadag. Fra morgenen er skolen mørklagt, og der er levende lys i vinduerne ud mod den store gård. 4. klasserne står for Luciaoptoget.
  • 1., 15. og 19. december er der Juleshow for indskolingen i gymnastiksalen. Supernissen er allerede set i området...
  • Ledelsen kommer på surprise-visit i klasserne med varm kakao. -Lige pludselig...
  • Sidste dag før jul (onsdag 20. dec) er der kirkegang. 0.-5. klasse kl. 9.00-9.45 og 6.-9. klasse kl. 10.00-10.45.
  • I mange klasser står forældrerådet og/eller lærere og elever desuden for andre juletraditioner.

Nye toiletter

For efterhånden længe siden, fortalte vi, at skolen sammen med to andre skoler i kommunen var tildelt 20 millioner til seks nye toiletter og renovering af de gamle. Vi afventer fortsat bygningsafdelingen, som skal sætte det i værk. Vi har møde med dem i januar, så vi håber, at komme i gang i løbet af foråret. I mellemtiden fungerer det fortsat godt i indskolingen med, at klasserne har hvert sit toilet.

Vores 275-års jubilæumsår lakker mod enden. Skulle du ikke have nået at læse det omfangsrige jubilæumsskrift, finder du det lige her. Og så vil vi i øvrigt takke for jeres opbakning til årets jubilæumsarrangementer. Vi er klar til 275 år mere!

Gratis møbler til kantinen

I mandags havde vi besøg af UltraNyt, som er DR's nyheder for børn. De fortalte historien om, at vi har fået doneret nye (brugte) møbler til kantinen fra 3R Kontor. Se indslaget herunder (åbner på ny side og starter ved 5:45)

I nyhedsbrevet her kan du læse om:

  • Ledelsens planer for at udvikle skolen de næste 5-6 år
  • Skolens to nyvalgte medlemmer af Børn- og Unge-byrådet
  • Skolens samarbejde med VIA omkring Projekt Edison
  • Vores nye firbenede medarbejder; skolehunden Bastian i 8.S.

På ledelsens vegne,

Allan Hjortshøj,

Skoleleder

Færre elever i skoledistriktet betyder udvikling – ikke afvikling

På 0.-3. og 9. årgang har Holme Skole to klasser mod tre på de øvrige årgange. Kommunens prognoser for børnetallet viser, at skolen de kommende år får to klasser på alle årgange; der bor simpelthen ikke flere i skoledistriktet. Ledelsen ruster sig derfor til, at der i 2023 er to klasser på alle årgang. De arbejder på en plan, som blandt andet udnytter de fordele, det giver at have god plads, og som skal favne elever med specielle behov på en ny måde.

Når der kommer færre elever på skolen, resulterer det i færre klasser og dermed behov for færre medarbejdere. Samtidig betyder det, at der er plads til overs. På Holme Skole har ledelsen sat sig for at udnytte de muligheder det giver, at der er færre klasser og mere albuerum. De vil skabe mere inspirerende og inkluderende undervisningsmiljøer, hvor det er muligt at tage hånd om alle elever i fællesskabet.

”Det vigende elevtal frem mod 2023 har betydet, at vi som ledelse er kommet med et bud på, hvordan vi kan gentænke alle niveauer i måden, vi laver skole på i Holme. Noget af det er lige til at gå i gang med, når det er godkendt af bestyrelse og medarbejdere. Andet kræver uddannelse af medarbejdere, samarbejdsaftaler med dagtilbud, finansiering og dialog med kommunens bygningsafdeling,” siger skoleleder Allan Hjortshøj.

Der er blandt andet en ny organisering i spil, ligesom skolen vil afsøge, hvordan mulighederne i folkeskoleloven er for mere holddannelse og at tænke årgangen – ikke bare klassen - som base fra 7. årgang. Det ligger i tråd med tidligere drøftelser i skolebestyrelsen om, at klassen som omdrejningspunkt i den danske folkeskole ikke nødvendigvis altid er den bedste model i hele barnets skolegang.

Øget samarbejde om skolestart og børn med specielle behov

Skolen er allerede i dialog med Holme-Rundhøj Dagtilbud om en ændret skolestart. Det er det kommunale dagtilbud, hvor hovedparten af skolens kommende elever går i børnehave. Det drøftes, at lave en mere glidende overgang fra børnehave til skole. Tanken er, at skolestarterne allerede i foråret kommer på skolen sammen med pædagogisk personale fra dagtilbuddet og lærer stedet og rutinerne at kende.

”Vi gjorde det for nogen år siden med én af institutionerne, fordi de manglede plads. Det var en stor succes – både set med forældrenes, børnehavens og skolens øjne. Der var en hel anden ro på børnene, da de startede i skole til august, for de kendte jo det hele i forvejen,” fortæller Allan Hjortshøj.

Også de børn, som allerede i børnehaven får ekstra støtte, fordi de har særlige behov, skal hjælpes på en anden måde end i dag, hvis planerne gennemføres.

”Vi drømmer om at kunne rumme langt de fleste børn i almindelige klasser – med hjælp fra en ny specialafdeling, vi vil etablere. Udfordringen er skabe en god løsning for det enkelte barn med et alternativ til specialklasse. Hvis vi kan lykkes med at indrette skolen efter det enkelte barns forudsætninger, håber vi, at færre børn skal i egentlige specialklasser. Det er de fleste specialklassebørns største ønske: at blive som de andre,”

siger skolelederen, som allerede har alle dansk- og matematiklærere på 4. årgang på NEST-kursus. NEST-klasser blander med stor succes på blandt andet Katrinebjergskolen ’normalbørn’ og børn, der ellers skulle i specialklasse.

Ændrede fysiske rammer

Men det er ikke kun det pædagogiske indhold, der nytænkes på ledelsesgangen. De færre klasser betyder mere plads, og det tænkes udnyttet på flere måder. Traditionelt har faglokaler været forbeholdt værksteds- og laboratoriefag som sløjd, fysik og billedkunst. Men her er ledelsen inspireret af skoler i udlandet, hvor også sprogfag eller matematik kan have sit eget lokale.

”Især i udskolingen kunne lærerne have deres eget lokale – og så kommer eleverne til dem, fremfor omvendt, som vi har det i dag. Det kunne også være at matematiklærerne i fællesskab indrettede et faglokale til netop dét fag, fremfor at tage materialerne med ud i de enkelte klasser,” forklarer Allan Hjortshøj, som har set det gjort blandt andet på samarbejdsskolen i Barcelona og i Ontario, Canada.

Det er også på tegnebrættet, at opdele nogle af de lange gange og inddrage de mange kvadratmeter dér til arbejdsrum med mere ro, end det er tilfældet i dag.

”Skolens indretning, som nogen steder stadig er som i 50’erne, hvor det blev bygget, afspejler ikke nødvendigvis den moderne undervisning vores dygtige lærere leverer hver dag. Her kan en anden indretning være en håndsrækning til pædagogikken og børnenes læring,” siger Allan.

Udkastet skal drøftes mange steder

Ledelsen har præsenteret deres mange tanker om nye tiltag for både skolebestyrelse og medarbejdere, som har taget positivt imod de skitserede forslag til ændringer.

”Jeg kan godt lide, at ledelsen tænker hele vejen rundt om det her. Hvis vi skal overleve som skole, er vi nødt til at træffe nogen valg og lave en langsigtet vision om, hvordan skolen skal se ud i 2023. Jeg synes, det lyder godt,” siger formand for skolebestyrelsen Svend Ladefoged.

Allan Hjortshøj understreger dog, at der er tale om et udkast til en plan, som skal drøftes i detaljer med både økonomi- og bygningsafdeling – og naturligvis skolebestyrelse og medarbejdere. Han håber skolen har en procesplan for 2020-23 klar omkring påske, og at de første dele af planen kan sættes i værk til skoleårets start i august 2018.

Byens nye borgmester går på Holme Skole

I byrådssalen på Aarhus Rådhus sidder 31 byrådsmedlemmer, som er valgt for fire år af aarhusianere over 18 år. Men siden 2007 har byens 13-17-årige også valgt deres 31 medlemmer til Børn og Ungebyrådet, som er den unge generations talerør i det store byråd. De unge har sat deres kryds i oktober og et nyt Ungebyråd er valgt. To af medlemmerne går på Holme Skole– og én af dem er endda valgt som Børn- og Unge borgmester.

”Om ti år håber jeg, at jeg sidder i Folketinget. Jeg vil gerne være en stemme for dem, der ikke bliver hørt. Jeg kunne da også godt tænke mig, at blive statsminister.”

Sådan siger den nyvalgte Børn og Unge borgmester i Aarhus om sin egen fremtid. Tydeligvis en ung mand med ambitioner på egne vegne – men i første omgang har borgmester Karim Kaddoura fra 8.b på Holme Skole mest ambitioner på vegne af byens børn og unge.

Inden så længe skal han og de 30 andre byrødder rundt til en masse af byens skoler, så de unge kan hilse på deres nye politikere. Primært kommer de dog for at høre, om byens børn og unge har noget, de gerne vil have, at deres eget byråd tager sig af.

”Som Ungeborgmester er det min opgave, at være med til at gøre en forskel for alle unge i Aarhus. Jeg vil gerne have, at de skal føle, at Børn og Ungebyrådet tager ansvar, og tager dét de siger alvorligt. At vi rent faktisk hører dem, og tager deres oplevelser og meninger med længere op i det politiske system,” siger han.

Og med sin nye titel er han netop talerør for alle børn og unge i byen – ikke kun for dem i det sydlige Aarhus, hvor han er valgt sammen med 11 andre unge.

Det rigtige byråd skal lytte til de unge

Det bliver mere Marie Brøchner-Mortensen fra 7.C, der også er valgt ind, som kan koncentrere sig om mere lokale forhold. I modsætning til Karim, som allerede har et års erfaring med byrådsarbejdet, er hun helt grøn i politikerlivet. Men hun er allerede ret begejstret.

”Borgmester Jakob Bundsgaard kom på vores første møde og fortalte, hvad vores rolle er i forhold til det rigtige byråd. Vi fik indblik i, hvilken forskel vi rent faktisk kan gøre. -At vi kan være med til at påvirke deres beslutninger, for de skal tage de ting op, vi kommer med på vegne af børn og unge i byen. Det bliver vildt spændende,” fortæller Marie.

Hun vidste ikke selv meget om Børn og Ungebyrådet, før hun og resten af udskolingsklasserne var samlet i Undergrunden i august og blev introduceret til byrådet, deres muligheder for at stille op – og for at stemme.

”Jeg kan godt lide at være med i diskussioner i klassen, at se Debatten i fjernsynet – og at være med til at bestemme. Derfor syntes jeg, det lød spændende med byrådet, så jeg tog til et informationsmøde på Frederiksbjergskolen for at få mere at vide om det. Her besluttede jeg mig for at stille op – og skulle skrive en valgtale og lave en valgvideo,” fortæller Marie.

Skolen prioriterer demokratisk dannelse

Og før hun vidste af det, begyndte der at tikke beskeder ind på mobilen fra venner fra nær og fjern, om at de havde stemt på hende. For valgvideoerne blev set af 13-17-årige i hele Aarhus, som digitalt skulle sætte deres kryds til byrådsvalget i starten af oktober. Også på Holme Skole, hvor der blev set videoer og sat krydser på 7. til 9. årgang.

”Vi afsætter selvfølgelig tid til det her for vores udskolingselever. En del af dem deltager jo allerede i det nære demokrati på skolen, hvor vi sidste år også indførte elevråd for indskoling og mellemtrin. Det næste naturlige skridt, for at de kan øve sig i at deltage i demokratiet, er at de får mulighed for at stemme til deres eget byråd. Men det er klart, at vi er ret stolte over, at der er flere, som også har lyst til selv at være aktive i det,” siger udskolingsleder Simon Fenger.

Det er fedest at gå først

Med borgmesterkæden om halsen er Karim mere end almindeligt aktiv i de unges råd. Det er nemlig blandt andet hans opgave at forberede byrådsmøderne, lave dagsordener, mødes med de voksne politikere efter hvert ungebyrådsmøde – og så falder der en masse andre opgaver og muligheder ned i hans turban, idet han er Ungebyrådets ansigt udadtil.


”Jeg bruger rigtig meget tid på det. Men som der står på vores plakater: ’Det er fedest at gå først’. Og det er virkelig fedt at have indflydelse på beslutningerne og være med til at ændre noget – være en stemme for andre end sig selv,” siger Karim Kaddoura, som er ærke-aarhusiansk, selvom navnet kunne tyde på noget andet.

Hans familie har rødder i Palæstina, men han er selv født i Aarhus. Karims liv udspiller sig både i Gellerup, hvor han bor, og i Holme, hvor han går i skole og klub og har de fleste af sine venner. Det betyder, at han har dyb indsigt i børne- og ungdomslivet i to ret forskellige bydele. Det, tror han selv, er en fordel.

Mange resultater sidste år

Noget af dét, han og de øvrige unge byrødder var med til at få igennem i deres sidste periode, var at skaffe 500.000 kr. mere til musikskolerne i byen, så flere kunne få mulighed for at spille musik. De fik også afværget en lukning af Ungdommens Kulturhus, som i stedet blev flyttet til et andet sted i byen – og de fik skaffet kommunal støtte til at Aarhus kunne påtage sig værtsskabet for det europæiske ungdomstopmøde EYC- European Youth Consensus. Her var Karim i øvrigt selv deltager – og mødtes dermed med andre unge fra hele Europa, som også er engagerede i både lokal, national og europæisk demokrati.

Måske kommer eleverne fra Holme Skole ikke til at mærke så meget til, at deres nye borgmester til dagligt færdes på gangene dér. Men hold godt øje - for måske kommer de om ti år til at kunne mærke, at deres tidligere skolekammerat færdes på gangene på Christiansborg.

Læs mere om Børn og Unge-byrådet i Aarhus på deres hjemmeside: ungebyraad.dk

Her kan de unge også se, hvordan de kontakter byrådet, hvis de har emner, de gerne vil have behandlet.


I indslaget fra TV2 Østjylland kan du se Karim på valgdagen i Børn og Unge-byrådet: (åbner på ny side)

Alle vinder på Edison-samarbejdet

Når 6. og 7. årgang hvert år i oktober skal sætte den kreative del af hjernen i svingninger i projekt Edison, sker det i samarbejde med lærerstuderende fra VIA, som faciliterer de innovative processer i klasserne. Det giver år efter år elever der er så gode til at få idéer og præsentere dem, at de kommer i landsfinalen. Samtidig får de studerende afprøvet deres viden og kompetencer omkring entreprenørskab i praksis. Det er ren win-win.

Når Holme Skole år efter år kan sende op til flere hold afsted til landsfinalen i projekt Edison, fordi de har fået de lyseste idéer i hele Aarhus Kommune, er det ikke rent held. Det er heller ikke – nødvendigvis – fordi skolens elever er klogere end gennemsnittet. Det er derimod summen af flere dele – men først og fremmest handler det om at skolen prioriterer projektet.

”Holme Skole prioriterer Edison, fordi vi mener, de kompetencer, vores elever får i løbet af det her projekt, er vigtige. De skal få en idé til en løsning på en udfordring, vurdere om den er realistisk – blandt andet ved at tage kontakt til erhvervslivet, organisationer eller andre ude i det virkelige liv – og de skal præsentere den overbevisende. Skolens opgave er jo at bidrage til, at de unge mennesker udvikler sig til at blive aktive samfundsborgere – og de kompetencer, de får i det her forløb er bare sindssygt brugbare. Det er kompetencer vi ellers ikke måler og vejer i skolen, men det kan bruges livet igennem,” siger pædagogisk leder for udskolingen, Simon Fenger.

Høj prioritet giver høj kvalitet

Alle skoler i Aarhus, som melder sig projekt Edison, får tilbudt to dages uddannelse til deltagende lærere og får en lærerstuderende koblet på hver klasse. Det er studerende fra VIA, som har valgt ’Kreative processer og Innovation’ på deres 3. studieår. Det betyder, at de får både teoretisk viden om innovation, men også en hel palette af praktiske redskaber til at generere idéer. Forløbet afsluttes med, at de studerende faciliterer projekt Edison rundt på skoler i kommunen i samarbejde med lærerne.

”Alle skoler får samme tilbud. Så når jeg siger, at vi prioriterer det højt, betyder det blandt andet, at vores elever arbejder med det i en hel uge – mange andre steder er det kun et par dage. Samtidig ændrer vi skemaet, så de samme lærere kan følge klassen hele ugen. Det giver en meget bedre og mere sammenhængende proces for både elever og studerende,” forklarer Simon Fenger.

Endelig forlænger Holme Skole samarbejdet med de studerende, hvis nogen af grupperne fra ’deres’ klasse går videre til landsfinalen.

”Så kommer de og hjælper eleverne til lige at hæve niveauet 25 procent på deres model eller præsentation – eller med at få kontakt til flere udefra. Det kan for eksempel være nogen, som kan give deres idé et par ord med på vejen, i forhold til hvor bæredygtig den er,” forklarer Simon Fenger.

Det skete blandt andet det første år, hvor skolen var med. Her havde et hold taget kontakt til Novo Nordisk, idet deres idé var et insulin-ur til sukkersygepatienter. Medicingiganten syntes, der var så meget potentiale i idéen, at de inviterede eleverne indenfor og afsatte en ingeniør til at drøfte deres ur i flere timer. Måske var det dråben, der fik dommerne til at give dem førstepræmien – en check på 10.000 kr.

De bedste idéer følges helt i mål

En af de to studerende, som har fået mulighed for at hænge på lidt endnu i forbindelse med 2017-konkurrencen, er Nanna Skov Nielsen. Hun har været tilknyttet 7.b og har hjulpet dem til at få idéer til årets emne ’Vand på godt og ondt’.

”Det var fedt at være med klassen til lokalfinalen – og jeg var jo helt stolt, da én af ’mine’ grupper gik videre. Det gav sådan en god fornemmelse, at det faktisk virkede, det vi havde gjort. Og så er det bare virkelig fedt at få lov til at gøre det helt færdigt med dem,” siger hun.

Men Nanna har i det hele taget været glad for at afslutte forløbet med at komme ud og afprøve alle teorierne og redskaberne til innovation i praksis sammen med 7.b og deres lærer.

”Det er så meget sjovere at komme ud i skolen, end når vi skal runde noget af med at skrive en opgave. I en almindelig praktik underviser vi i seks lektioner, men her står vi i spidsen stort set hele ugen Det giver vanvittigt god mening,” mener Nanna, som er i gang med sit 3. år på uddannelsen.

Det er blevet meget bedre

Også for eleverne har det været en gevinst at have et nyt ansigt i klassen, som gør tingene anderledes end den kendte lærer. Og de to grupper, som er gået videre i landsfinalen, sætter stor pris på at have én til at hjælpe dem det sidste stykke vej.

"Det er virkelig rart, at Nanna er her. Hun har hjulpet os med at ændre vores logo og ændre i vores præsentation. Den er blevet meget bedre. Det føles godt at være mere klar, men jeg er stadig lidt nervøs. Det er jo hundrede gange større, end sidst vi var afsted," siger Johannes fra gruppen WaterWaste, inden han øver videre på de ting, han skal sige i gruppens præsentation af deres app i Fredericia.

Nanna hjælper Therese og Clara Mathilde fra gruppen 'EnergyWater' med deres præsentation mens Hibaaq optimerer modellen af en skole.

Olivia og Laura fra gruppen 'WaterWaste' arbejder med app'ens logo og et skilt til deres stand i Fredericia.

Om Projekt Edison

Projekt Edison er en landsdækkende innovationskonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. De grupper, som løser årets opgave bedst i deres lokalområde, får en billet til at præsentere deres idé for et dommerpanel til landsfinalen under Danish Entrepreneurship Award.

I år er det 16. november i Fredericia.

Holme Skole har to grupper med i landsfinalen i år:

Ayub, Olivia, Johannes og Laura fra 7.b med idéen ’Water Waste’. En app der skal fremme forbrugernes miljøbevidsthed, når de køber fødevarer. App’en skal ganske enkelt vise hvor meget vand, der er brugt til at fremstille fx et kilo oksekød (det er 10.000 liter!!) – og foreslå et mere miljøvenligt alternativ.

Clara Mathilde, Alex, Therese og Hibaaq fra 7.a med idéen ’Energy Water’. Det er et system, som skal opsamle regnvand fra skolers tagrender og både udnytte det til at lave strøm i en lille vandmølle og til at skylle ud i skolens toiletter.

Skolehunden Bastian – en ven man kan stole på

Lærer Pernille Søe, som underviser i skolens specialklasser, er i gang med at uddanne sin hund Bastian til skolehund. Det er et 2-årigt projekt, som hverken hund eller ejer kommer sovende til. Når Bastian har fået sit eksamensbevis, skal den på arbejde et par dage om ugen i specialklasserne, hvor den bliver en del af det pædagogiske læringsmiljø. Den er nemlig en ven, der aldrig svigter.

De fleste hundeejere kender til dét der med, at hunden altid er glad og tager godt imod én, når man kommer hjem. -Også selvom man måske ikke har været en god kollega, forælder eller chef den dag. Det er en rar fornemmelse, at den kan lide én uanset hvad.

Det genkender Nick fra 8.S, som selv har haft hund.

”Den kan blive en ven, og den kan gøre dig glad, hvis du ikke har det så godt,” fortæller han.

Og det er netop én af de egenskaber, som gør en hund velegnet til arbejdet med børn med særlige behov, fortæller Pernille Søe.

”Med hunden i klassen kommer man op til en ven, der siger hej, uanset hvad der skete i klassen i går. Og Bastian er en hyrdehund, som holder styr på sin flok – og som reagerer, hvis nogen i flokken er kede af det. Så kommer den hen,” siger hun.

Hunden giver ufarlig social læring

En anden vigtig gevinst ved at have en skolehund i klassen er, at omgang med hunden er rigtig god social træning for mange specialklassebørn. De kan have svært ved at aflæse kropssprog hos deres kammerater og kommer til at overtræde andres grænser.

”Hundens reaktion kan de nemmere aflæse, og det er socialt ufarligt – og med hjælp kan de overføre det til en læring om, hvordan de møder andre mennesker,” forklarer Pernille.

Samtidig er der meget klare regler for, hvordan man omgås hunden.

”Vi må ikke kalde på ham, og vi må ikke løbe omkring, men skal sidde stille på stolen og lave opgaver, når han er her,” fortæller Nick efter ét af Bastians første korte besøg i klassen.

Børnene respekterer reglerne og netop det at følge regler, som gælder alle, er brugbart for dem at træne.

Skoleleder Allan Hjortshøj glæder sig over, at Pernille greb muligheden for at gøre Bastian til mere end bare et kæledyr.

”Engang imellem mangler vi redskabet til nogle af de børn, som er i særlige udfordringer. Der tror vi på, at hunden kan være brobygger og nå ind til børnene på en helt anden måde, end vi andre kan,” siger han.

Hårdt arbejde forude

Men inden Bastian når til at blive skolehund på Holme Skole, skal han igennem en masse hos den professionelle skolehundeuddannelse i Skive. Først har han været på et pre-kursus, dernæst gennemgået en fysisk og mental egnethedsvurdering og en vurdering af samarbejdet mellem ham og Pernille. Endelig har makkerparret otte kursusdage fordelt over hele det indeværende skoleår, hvor de imellem kursusdagene skal træne med forskellige praksisopgaver og fokuspunkter blandt børnene i 8.s.

Pernille har allerede oplevet den positive effekt, hunden har på børnene, så hun glæder sig til, at hun og Bastian er helt færdiguddannet og kan komme i gang med at skabe endnu mere ro, tillid og tryghed i klassen.

TV2 Østjylland har været forbi 8.S og Bastian. Se indslaget herunder hvor Nick og Caroline fortæller om at have hunden i klassen. (Åbner på ny side)


Følg med på skolens Facebook-side, hvor vi deler stort og småt fra hverdagen i skole og sfo.