Kære Forældre og andre interesserede,

Velkommen til Holmegangen i decemberudgave.

”Rør blot ikke ved min gamle jul”, står der i et vers i en kendt julesang.

Vi elsker traditioner og vi ønsker at de skal gentage sig i samme udgave år efter år . Derfor har vi, trods Coronaforandringer også i år på Holme Skole holdt fast på de sædvanlige skønne juletraditioner.

Julestemning er her masser af, og klasserne er smukt og kreativt pyntet med børnenes eget juleklip fra juleklippedagen. Mandag gik årets Luciaoptog igen sin gang. Denne gang for en del færre elever end normalt , udendørs i stedet for indendørs og uden jer forældre som publikum, men... det gik! Og det var fint og stemningsfuldt, lige som det skal være. (Se evt. video her, hvis du missede den på Aula)

Også det årlige juleshow er her. Der sker ikke med den stemningsfulde samling af afdeling 1 i gymnastiksalen, men som virtuelle indslag af dyrelydsquiz, Kåre og Arne på slap line og Supernissen i Coronaudgave. Som altid fantastisk spændende og med høj underholdningsværdi. Følg de herlige links på Aulas overblik, hvis I ikke for længst har gjort det.

Kakaodagen nåede lige præcis at overleve, da den blev flyttet til dagen før hjemsendelse. Ledelsen fik i år ikke glæden af at besøge alle klasser med kakao i gryden, men måtte ty til den coronavenlige metode, hvor klasserne fik kakao og pebernødder leveret i portioner.

Vi hænger i og holder fast for at give Holme Skoles børn og voksne en december med forandringer, men alligevel så tæt på den gode og gamle, som overhovedet muligt.

Jeg tror ikke, vi kan blive uenige om, at dette år har været et af de mest forandringsfulde, vi nogen sinde har haft. Coronaen slog benene væk under os, og vi måtte for snart længe siden ud i en regulær ”ommøblering” af alt på skolen.

Nu står vi samme sted med nedlukningen op til jul, men vi er i bedre træning nu og kan trække på erfaringerne fra foråret. Det er fantastisk at opleve, hvordan personale, elever og forældre står sammen og hjælper med at gennemføre en hverdag, der bliver vendt på hovedet.

Jeg vil gerne benytte årets sidste Holmegang til at takke alle skolens forældre for den positive og opbakkende måde, I har bidraget til skolefællesskabet på. Det har været medvirkende til, at vi har kunnet fastholde en hverdag så tæt på normal som muligt, og også at vi har kunnet tilbyde en sikker og tryg skole, hvor alle de nødvendige retningslinjer er blevet holdt.

Vi holdt os fri for Coronasmitte i mange måneder indtil for ganske nylig under seneste bølge af smittestigning i samfundet. Selvom restriktioner kan virke begrænsende, hilsener jeg hjemsendelsen velkommen og håber, den vil sætte en stopper for yderligere spredning blandt børn og unge og i samfundet i det hele taget.

Nu nærmer juleferien sig og med dette års sidste udgave af Holmegangen ønsker jeg jer alle en glædelig jul og et godt nytår!

De bedste hilsener

Ditte

Sfo i en coronatid:

Færre aktiviteter – men mere trivsel blandt børnene

Restriktionerne under corona, som betyder, at børnene kun må være sammen klassevis, gælder naturligvis ikke kun i skoletiden, men også i sfo. Det betyder, at der på en eftermiddag i sfo ikke længere er en palette af aktiviteter at vælge imellem. Til gengæld er det sociale miljø i klasserne blevet styrket og pædagogernes føling med børnene har aldrig været bedre.

For et år siden ville en dag i sfo’en have budt på et tilbud om 4-5 forskellige aktiviteter ude og inde, som børn fra 0.-3. årgang kunne til- og fravælge som de havde lyst til på tværs af klasser og årgange. Men så kom corona – og ikke mindst en masse retningslinjer – så i dag er hverdagen i sfo helt forandret. Klasserne bliver ikke blandet på tværs, så dagen igennem er de kun sammen med hinanden – og de lærer og pædagoger, som er tilknyttet.

”Efter sommerferien var det en stor frustration for mig, at vi ikke kunne lave fritidspædagogik, som vi var vant til. Men her hen over efteråret er det blevet klart, at hvad vi tabte dér, har vi i stedet vundet på socialpædagogikken. Man får et bedre kendskab og en bedre fornemmelse af børnene, når man er sammen med dem hele tiden,” forklarer Henrik Skoubo, som er pædagog i 1.a.

Færre konflikter og tættere forældrekontakt

Også hans kollega Jan Nybo Andersen, som er pædagog i 3.b, oplever at eleverne er rykket tættere sammen i klassen. De er blevet bedre til at passe på hinanden og leger på kryds og tværs. Samlet er oplevelsen i sfo’en, at der er langt færre konflikter – og når de opstår, løses de hurtigt.

”Samtidig synes jeg, at forældresamarbejdet er blevet tættere, fordi vi nu kun er om de samme børn og ser dem hver dag. Jeg er ikke sammen med 20 andre børn omme på bålpladsen; jeg er der, når børnene bliver hentet og kan altid fortælle, hvad vi har lavet, og om barnet har haft en god dag. Jeg oplever, at vi har fået et skærpet blik for hele barnet – også på grund af den tættere kontakt til forældrene,” siger Henrik, og det trods af at forældrenes adgang til skolen i perioder har været begrænset. Jan ringer i højere grad end tidligere til forældrene, idet de store børn fra 3. klasse ikke altid bliver hentet.

Breder sig over flere lokaler

Men hvad med børnene – savner de ikke alle de spændende tilbud i den ’gamle’ sfo?

”Den tilbagemelding vi får fra blandt andet sfo-forældrerådet er, at der faktisk kun skal ganske få ting til for at gøre det til en interessant dag for børnene. En fællesleg i skolegården eller en halv time i gymnastiksalen; de kræver faktisk ikke så meget,” fortæller pædagogisk leder i afdeling 1, Laila Nielsen.

Hun fortæller, at de på baggrund af forældreinput også varierer meget mere i forhold til, hvor klasserne opholder sig.

”I foråret var klasserne ét sted – nu bytter de med hinanden, så flere fx kan bruge bålområdet. Vi er samtidig blevet meget bedre til at bruge alle de lokaler, vi råder over som fx gymnastiksalene, madkundskab og Kvisten – eller klasser tager på tur og bruger området bag Sognegården,” forklarer Laila.

Flere muligheder med en ekstra voksen

En dag om ugen bliver der ’oprustet’ med en ekstra medarbejder på en årgang, som giver flere muligheder.

”Det ér en udfordring, at vi det meste af tiden kun er en voksen pr. klasse. Jeg tager fx ikke min 3. klasse om og laver bålmad, hvor vi skal snitte, hugge med økse og arbejde ved åben ild, hvis jeg er alene. Men det kan jeg så gøre, når der en ekstra kollega med til årgangen,” fortæller Jan.

Omvendt kan det give en presset dag, hvis en kollega er væk. Tidligere ville det primært betyde en aflyst aktivitet, men i dag kan det betyde, at han skal holde øje med børn fra begge klasser på sin årgang. Og selvom årgangen er samlet, skal de stadig være fysisk hver for sig. -Men er det er de til gengæld virkelig gode til, fortæller Henrik.

”Det er næsten skræmmende, så gode de er til – og bevidste om – at holde afstand,” siger han.

Det bedste af begge verdener

De to er enige om, at det, de savner mest, er det kollegiale samvær og mulighederne for sparring i dagligdagen, og i øjeblikket foregår selv det ugentlige personalemøde virtuelt. Men hvor nogen savner den fælles planlægning og struktur på ugen, gør andre slet ikke.

”Det bliver spændende at se medarbejderes og børns næste trivselsundersøgelse. Jeg håber, når vi er helt på den anden side af det her, at vi kan finde frem til, hvordan vi kan lave en god blanding af det, vi ser nu og det vi gjorde før. Så vi kan bevare den gode trivsel for børnene med større sammenhold og færre konflikter, men samtidig tilbyde flere aktiviteter,” slutter Henrik.

Innovations-business (næsten) as usual

I løbet af november har 7. årgang deltaget i Fonden for Entreprenørskabs opfinderkonkurrence Projekt Edison. I år har de lagt hjernerne i innovative folder omkring temaet ”Min hverdag i fremtiden”. Finalerne – både den lokale i Aarhus og landsfinalen i Fredericia – var dog virtuelle, så det var ikke HELT så nervepirrende som sædvanligt.

Mere end 12.000 elever over hele landet har i november arbejdet med at finde på innovative ideer i opfinderkonkurrencen Projekt Edison. I år har deltagerne – og altså også de tre 7. klasser på Holme Skole - knoklet med at finde på gode ideer og nytænke løsninger under temaet ”Min hverdag i fremtiden”. For hvordan ser hverdagen ud i fremtiden, og hvilke udfordringer giver det?

De 17 verdensmål var omdrejningspunktet for temaet, fordi de påpeger nogle af de problematikker, som verden har nu, og som vil få betydning for vores fremtid.

”Vi kørte projektet over 14 dage for at have tid nok til at folde det helt ud. Den første uge dykkede vi ned i de 17 verdensmål, som der virkelig var noget gods i. I anden uge valgte grupperne et af de verdensmål, som omhandler madspild, affald eller miljø og skulle så udtænke en idé, som kunne udgøre en innovativ løsning på et problem,” fortæller Christina Dyrberg, som har været skolens tovholder på projektet.

Virtuel Aarhusfinale

Viceskoleleder Simon Fenger udvalgte de syv bedste idéer på baggrund af holdenes ’pitch’ og i sidste ende fik fem hold videre til Aarhus-konkurrencen. Finalisterne plejer at tage ind på Navitas en dag, hvor de laver en flot stand, som præsenterer deres idé og pitche den for et dommerpanel. I år foregik præsentationen for dommerne virtuelt.

”Det var faktisk fint nok. Jeg var i hvert fald mindre nervøs for at skulle fremlægge for Simon og dommerne i Aarhus, end jeg plejer at være. Det eneste, der var lidt svært, var det med at vise dem vores planche,” siger Lucas fra 7.C, som sammen med Hamdi, Didi og Naja var en del af holdet ’Lifecircle’. Deres idé var at lave en tilføjelse til de eksisterende indkøbsapps fra fx Coop og Salling Group, som viser en vares bæredygtighed.

Partybox til landsfinalen

Holdet gik sammen med ’Green Schoolstart’ videre fra den lokale til den landsdækkende finale. Det betyder normalt en tur til Fredericia, hvor der er Danish Entrepreneurship Festival for både folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Men også dét blev flyttet online. For at skabe en god stemning rundt i landet, hvor finaleholdene sad klar til at pitche deres idé online, fik de tilsendt en partybox med flag, balloner, plakater, håndsprit og lidt sødt til at skabe festlig stemning.

”Vi var bare os og det andet hold, som sad og så den fælles start på finalen og det var sådan set ret festligt med god stemning – lige indtil vi skulle logge på for at lave vores pitch,” griner Naja fra Lifecircle-holdet.

Mange skoler havde nemlig – på grund af sikkerhedsindstillinger - problemer med at logge ind i præsentationsrummet, hvilket gav lidt stress. Det lykkedes dog for holdene at komme på og præsentere de to idéer for dommerpanelet.

Er blevet bedre til at samarbejde

Men i virkeligheden var finalen jo også kun en parentes i hele Edison-forløbet. Og her synes både elever og lærer, at de har taget noget med sig videre.

”Jeg synes, vi er blevet bedre til at samarbejde. For eksempel var vi virkeligt seje til at hjælpes ad med at bygge et tårn af spaghetti og skumfiduser. Vi var gode til at få idéer sammen, men var lidt uenige, da vi skulle vælge den endelige idé. Men så viste det sig, at den ene idé var gået igen i de sidste 5 års Edison, og så gav det lidt sig selv, hvilken vi skulle arbejde videre med,” griner Lucas.

Vinderne af landsfinalen blev i øvrigt ’Crecykle’ fra Roskilde med idéen til et vandtæt pudebetræk lavet af genbrugte regnjakker og presenninger. Den et tiltænkt hjemløse, men kan også bruges til spejdere, festivalgæster og hvem der ellers sover i det fri eller i telt, hvor det kan blive fugtigt.

En hverdag med corona som benspænd

Corona, og de restriktioner den medfører i skolen, er efterhånden ved at være hverdag. Men alligevel sker der hele tiden ændringer i de tiltag, enten ministerie, forvaltning eller skolen selv gør for at forhindre smitte. De nyeste tiltag på Holme Skole - før hjemsendelse af 5.-9. årgang - er opdeling af gangene i den gamle hovedbygning og rengøring af overflader midt på dagen. Og så har vi på det seneste sendt flere klasser hjem til test, så nu er ledelsen knivskarpe på, hvad de – og forældrene – skal gøre, hvis en elev eller en medarbejder testes positiv. Vi kan jo så krydse fingre for, at det ikke bliver aktuelt igen i 2021.

På Holme Skole evaluerer ledelse og repræsentanter for medarbejderne med jævne mellemrum, de tiltag der er, for at forhindre smitte. Er det sikkert nok for elever og medarbejdere, eller kan vi gøre i forhold til afstand og hygiejne for at højne trygheden?

Ekstra overfladerengøring midt på dagen

På den baggrund kommer der nu igen en rengøringsmedarbejder rundt på skolen for at tørre håndtag, gelændere, gangarealer, karme og overflader, som mange elever rører ved. Bordene i klassen sørger lærere og elever i samarbejde for at rengøre. Rengøringspersonalet må kun gå ind i klassen og spritte af, hvis der ikke er undervisning eller elever og personale til stede. Klasserne skal derfor så vidt muligt planlægge, så klassen er tom, når rengøringspersonalet kommer forbi.

Mindre trafik på gangen

Et andet tiltag i bygningen, hvor 4.-9. årgang har klasselokaler, er opdeling af gangene. Det betyder, at en begrænset mængde elever bruger samme ind- og udgang. Det betyder mindre trængsel på gangene – og dermed bedre mulighed for at holde afstand.

Erfaring efter smitte i flere klasser

I lang tid var Holme Skole en af de få i Aarhus, som ikke havde haft smittede elever. Men nu har smitten også været forbi os her i flere klasser og i medarbejdergruppen. Det har givet anledning til, at ledelsen har fået spidset sin procedure til, og nu er helt skarpe på arbejdsgangen. Det betyder, at der også er klarhed over, hvad forældrene skal gøre, hvis der et smittet barn eller en medarbejder i klassen. Det kan være rart at vide for jer som forældre – så det kommer her:

Sådan gør vi, hvis et barn eller personale i skolen bliver smittet med corona

Hvis der er smittede med covid-19 på skolen, vil følgende ske:

Hvis dit barn ikke har været nær kontakt til den smittede:

Er der smitte i en klasse, på skolen – men ikke dit barns – bliver du informeret på Aula om, at der er et smittet barn/personale skolen, og at forældre i de berørte klasser har fået direkte besked.

Hvis den smittede er i dit barns klasse:

Børn og personale i samme klasse som den smittede defineres som ’nær kontakt’ og skal derfor testes som en del af smitteopsporingen. Det betyder, at hvis der er en smittet i dit barns klasse, vil du blive ringet op og bedt om at hente dit barn/få besked om, at den unge sendes hjem. Selvom vi holder klaserne adskilt mest muligt, KAN dit barn have været sammen med børn fra andre klasser – fx i valgfag. I så fald vil det også defineres som nær kontakt og vil blive hjemsendt.

Når dit barn er sendt hjem som nær kontakt, skal du gøre følgende:

Hvis du vil have dit barn testet for corona:

En nær kontakt til en smittet, skal have to tests.
Du skal derfor ringe til coronaopsporingen til 70 20 02 33 (tast 2) for at få rådgivning – samtidig får du et ID-nummer, som du skal bruge for at få en henvisning til de to tests.
Ring derefter til 32 32 05 11 (tast 2) for at få henvisning til de to tests. Når du ringer til Coronaopsporing, bliver du prioriteret som nær kontakt.
Du skal herefter gå på coronaproever.dk og bestille tid til 1. og 2. test. Første test skal tages tidligst fire dage efter, at dit barn var sammen med den smittede. Du vil få besked fra skolen om, hvornår dit barn må få 1. og 2. test. Er barnet under 15 år, logger du på med dit eget NemID for at bestille tid.
Har du ikke NemID eller oplever problemer med at booke tid på coronaprover.dk, kan du kontakte Region Midtjyllands booking-support på 78 42 42 42.
Hvis der er gået mere end 6 dage siden, dit barn var i kontakt med den smittede, skal dit barn kun testes én gang.

Hvis du ikke vil have dit barn testet for corona:

Man kan vælge ikke at teste børn under 12 år. Hvis barnet ikke bliver testet, skal det blive hjemme i 7 dage uden symptomer.

Husk!

Som 'Nær kontakt' skal man så vidt muligt isoleres fra andre i husstanden. Det vil bl.a. sige undgå tæt kontakt og være særligt opmærksom på rengøring og hygiejne.
Læs mere om selvisolation hos Sundhedsstyrelsen

Hvornår må barnet vende tilbage igen efter at være blevet sendt hjem?

Hvis den 1. test på fjerdedagen efter kontakt til den smittede er negativ, må barnet komme i skole igen. Barnet skal dog stadig testes 2. gang. Giv besked til den pædagogiske leder om testresultatet, og hvornår barnet kommer retur. Er testen positiv, kan det give anledning til en ny runde smitteopsporing af nære kontakter på skolen.
Hvis barnets test er positiv, men ikke har symptomer, må barnet komme tilbage efter 7 dage.
Hvis barnets test er positiv, og det har symptomer, skal barnet blive hjemme, indtil det har været symptomfri i 48 timer.
Hvis barnet ikke bliver testet, må det komme tilbage efter 7 dage uden symptomer.

Ovenstående omkring tilbagevenden gælder også for det personale, der har været nær kontakt. Når de har første negative test, må de komme retur på arbejde.

Bemærk om private coronatests!

De private antigentests, som bl.a. udbydes hos Falck, giver et hurtigt svar, men har vist sig ikke at være pålidelige nok. Derfor godtager vi udelukkende testresultater fra det offentlige testsystem, selvom ventetiden her i perioder kan være lang. Dog kan man godt regne med, at hvis antigentesten viser, at man er positiv, så er man det.

OBS! Vær opmærksom på, at hvis dit barn er under 14 år og hjemsendt pga. nær kontakt til covid-19-smittet eller selv er smittet, kan du måske få dagpenge. Det kan du læse mere om på borger.dk.

Små skridt fra bibliotek til PLC

Skolens bibliotek har så småt taget de første skridt på vejen mod at blive et pædagogisk læringscenter (PLC). Det sker blandt andet med tilknytning af flere lærere for at sikre faglige og pædagogiske tiltag og med løbende udstillinger og ’events’, som skal give eleverne lyst til at kigge ind forbi – og gerne lade sig inspirere til mere læsning.

I dette skoleår er der taget hul på en række tiltag, som skal være med til at give eleverne lyst til at kigge forbi biblioteket for at arbejde eller hente læseinspiration eller ny viden.

”Målet er, at det skal være et fælles hyggeligt sted med arbejdsro for skolens elever. Det skal gerne give en øget læselyst at komme her, men også bare mulighed for at søge viden og få hjælp til det,” fortæller lærer Pernille Gamborg, som sammen med kollegerne Kirsten Houe og Lonnie Elgaard Sørensen er tilknyttet biblioteket.

De tre er i samarbejde med ledelsen gang med at blive klogere på, hvilke andre tiltag, de kan lave for at udvide det pædagogiske tilbud, så det lige så stille bevæger sig fra at være et bibliotek til at blive et pædagogisk læringscenter.

Faglig bibliotekstid til 0. årgang

Corona har været et benspænd for mange af planerne, men nu er der netop åbnet for, at lærerne kan booke en gruppearbejdstid i de lektioner, hvor enten én af de tre eller biblioteksmedhjælper Mille er tilstede.

”Det sikrer roen, vi kan huske dem på at spritte bordet af, og det betyder, at vi ved hvor mange der kommer på én gang. Der var en gruppe piger i dag, som synes, det var virkelig hyggeligt, at være her,” siger Pernille.

Et af de tiltag, som har kunnet lade sig gøre under corona, er en ugentlig bibliotekstime for hver af 0. klasserne.

”Tidligere kom de bare og lånte bøger. Nu er det en mere faglig og pædagogisk indsats, hvor der er dialogisk højtlæsning, de bliver hjulpet til at forstå, hvordan de låner, og bliver præsenteret for forskellige genrer af en af skolens dansklærere,” fortæller hun.

Masser af julehygge

Også forskellige idéer om på sigt at lave om på den fysiske indretning er blevet luftet under idéudviklingen. Indtil videre har det været i det små, men blandt andet er der kommet billeder op af de 17 verdensmål, som kommer til at få en plads i en del undervisning fremover.

Her i december har julen også fået en central plads for at gøre biblioteket til et attraktivt sted at søge hen. Der er en litterær julequiz, klasserne kan deltage i, og eleverne kan lade sig inspirere til at låne jule-litteratur. Der er nemlig lavet indbydende og julehyggelige udstillinger med bøger om højtiden. Både en med oplagte højtlæsningsbøger rettet mod lærerne og en med inspiration til eleverne.

Endda julepynten er bibliofil; idet det er sider fra kasserede bøger, som Pernille har brugt til at lave den fineste – og bæredygtige julepynt.

”Vi snakker også om, at lave mulighed for skakspil i pauserne, som tidligere har været populært, og jeg drømmer om at lave et net til 0. klasserne, som de kan bære deres bøger i. Der er så mange idéer,” griner hun.

Sådan laver du selv bæredygtig og litterær julepynt:

Brug gamle kasserede bøger (eller dem fra genbrugsbutikken) til at lave familiens eget bæredygtige julepynt. Klip 6-8 ens figurer, læg dem ovenpå hinanden og sy dem igennem på midten på en symaskine (eller i hånden). Snor i - og vupti; nyt julepynt til hjemmet!

Report abuse