Kære Forældre og andre interesserede!

Så ramte vi julemåneden og efter en dejlig klippedag, er skolen nu godt og grundigt julepyntet. At vi også på 1. december blev pakket i hvidt med det skønneste snevejr, er noget børnene nyder. Især de yngste, som boltrer sig udenfor mine vinduer.

Læringslyst

I denne Holmegang møder I begrebet ”Læringslyst”. At give vores elever lysten til at lære, er en af vores fornemme opgaver som skole, og netop nu har vi fokus på læringslysten. Vi spørger vores elever, hvad der giver dem lyst til at lære, og vi spørger dem, fordi vi til stadighed har brug for at at blive kloge på, hvordan vi skaber nysgerrighed og motivation. Det gør vi blandt andet ved at arbejde inddragende igennem vores tre elevråd. Læs herunder, hvordan de enkelte elevråd sammen med deres lærere og klassekammerater sætter fokus på læringslysten.

Givtigt teater-samarbejde

På skolen er vi godt i gang med samarbejdet med Aarhus Teater omkring projektet ”Ej blot til lyst”, som er vores første oplevelse af et samarbejde, hvor såvel lærere som elever får uddannelse og kompetenceudvikling i drama og teater indenfor danskfaget. Projektet løber såvel i år som næste skoleår, og I kan læse mere om det her i Holmegangen. At arbejde med andre læringsformer, hvor man sætter sig selv i spil, som man gør i dramaet og teatrets verden, er en god oplevelse og børn såvel som voksne er glade for projektet.

Corona præger igen hverdagen

Med vinterens komme må vi også konstatere, at Corona og influenza får bedre fat. Forleden fik Aarhus Kommune konstateret høj lokal smitte, og det betyder, at vi alle skal være ekstra opmærksomme på, hvordan vi færdes sammen i hverdagen.

Vi vil jo gerne nå hen til jul uden isolationer og smitte osv. På Holme Skole er smitten i skrivende stund fortsat lav, men vi ved, hvor hurtigt det kan gå, hvis den pludselig får fat. Jeg er overordentlig tilfreds med det fine samarbejde imellem jer forældre og skolen i de tilfælde, hvor der skal testes og samarbejdes om hurtig indsats for at sikre at smitte ikke spreder sig. Jeg glæder mig også over medarbejdernes ansvarsfulde forvaltning af de anbefalinger, vi arbejder under. Det gælder ikke mindst hele vores testsystem og personalet der. Lad os håbe, at vi kan holde smitten fra døren.

Inden længe finder alle de gode juletraditioner på Holme Skole sted. Vi har kakaodag, luciadag, julehygge i SFO og meget andet. Vi gennemfører arrangementerne, men du kan læse herunder, hvilke coronatiltag, vi har været nødt til at sætte i værk for at opretholde sikkerheden.

Rigtig god læselyst!

December-hilsener fra

Ditte

Torsdag den 25. november var der julehygge på hele skolen med æbleskiver til alle - og klasserne klippede og klistrede julepynt til den store guldmedalje. I udskolingen var de særligt vilde med at udsmykke de fineste døre.

Decemberkalenderen (OBS! redigeret fredag 10. dec. efter nye restriktioner)

December er fyldt med hyggelige arrangementer og traditioner - også på skolen og i SFO. Men på grund af corona kan vi desværre ikke invitere jer forældre ind i år :-(

Mandag 13. december er der luciaoptog kl. 8.00 (KUN for elever)
Lucia for forældre og klassearrangementer med morgenmad er desværre aflyst, og vi beder jer forældre om ikke at gå ind på skolen eller i skolegården. KUN 4. årgangs (som går lucia) forældre er undtaget. De må se optoget i lille skolegård.
Tirsdag den 14. december er der julehygge for SFO-børn kl. 15.00-16.30.
Arrangementet holdes udenfor, så børnene skal - som altid - huske det varme tøj. Der er æbleskiver, varm saft og mulighed for at lave dekorationer. Vi kan desværre ikke invitere jer forældre alligevel.

Supernissen er naturligvis klar til at redde julen på Holme Skole; den viser sig nemlig IGEN at være i fare... Afsnittene bliver delt på Aula i løbet af december, så alle kan følge med i, hvordan han klarer skærene mod den sure pedel Kåre.

Desværre må vi igen i år nøjes med en digital version af det legendariske juleshow, idet vi ikke kan samle så mange børn på tværs.

Tirsdag 14. december er sidste dag på skolen før juleferien.
Onsdag, torsdag, fredag er der online undervisning. I får nærmere besked via klassens lærere.
Mandag den 3. og tirsdag den 4. januar er der online-undervisning
I får nærmere besked via klassens lærere.
Onsdag den 5. januar er første skoledag PÅ skolen

OBS! Der er nødpasning i perioden med fjernundervisning.
Se nærmere besked fra Ditte på Aula.

Siden sidst...

5. årgang har deltaget i FIRST LEGO League, hvor de blandt andet bygger og programmerer robotter. Vinderholdet i den lokale konkurrence deltog i Aarhus-finalen på VIA og havde en rigtig god dag.

6. og 7. årgang har deltaget i Edison, som er en innvations-konkurrence - i år med temaet 'Klima - hvordan kan DU gøre en forskel'. To hold fra Holme gik videre til landsfinalen -blandt andet klimakogebogen til hjemkundskab.

4. årgang har holdt læse-marathon. En hel dag hvor der blev læst bøger hver for sig og sammen - i papir og i digital form. Hyggen var i højsædet, så der var både soveposer og godter med i skoletaskerne den dag.

Når kroppen er med, mærker eleverne litteraturen

Holme Skole er sammen med fire andre skoler i Aarhus Kommune med i den forskningsbaserede efteruddannelse ’Ej blot til lyst’ i to år. Det er Aarhus Teater, som står for uddannelsen, hvor dansklærerne på 5. og 6. årgang er i mesterlære hos professionelle teaterpædagoger, så de bliver i stand til at bruge greb fra scenekunsten i danskundervisningen. Én af dem – Mie Staun, som underviser i dansk i 5.b – er begejstret for at få nye værktøjer i kassen til litteraturarbejdet.

’Skriv en personkarakteristik af Filurkatten’ kunne have været én af opgaverne, i arbejdet med Lewis Carolls ’Alice i Eventyrland’. Men på 5. og 6. årgang, hvor lærerne – med eleverne som aktive medspillere – er i gang med at lære at bruge metoder fra scenekunsten i litteraturarbejdet, lyder opgaven nu snarere: ”Vis med din krop hvad Filurkatten er for en figur”.

”Vi lærer at bruge en mere legende og fysisk dimension i litteraturanalysen, hvor eleverne kommer ud på gulvet, bruger sig selv og spiller en rolle. At bruge deres krop til at vise en person fra bogen, hjælper dem for det første til at huske det bedre, end hvis de kun have skrevet det ned. Og for det andet får vi flere elever på banen. Det er som om, det er mindre farligt, når man spiller en rolle,” fortæller dansklærer Mie Staun om nogen af de erfaringer, hun allerede har gjort sig med ’Ej blot til lyst’.

En energi der smitter

Efteruddannelsesforløbet ’Ej blot til lyst’ afvikles af Aarhus Teater for i alt fem skoler, og involverer i år fire dansklærere og deres danskklasser fra Holme skole. Forløbet er et pædagogisk Kinderæg med ’hele tre ting på én gang’: Det er kompetenceudvikling af dansklærerne, det er et færdigt undervisningsforløb i dansk med workshops for 5. og 6. årgang, og så er det en tur i teatret, som forhåbentlig skaber en kommende generation af publikum til scenekunsten. Omdrejningspunktet i år er ’Alice i Eventyrland’, som er årets familieforestilling på Aarhus Teater.

Lærerne starter med at være på kursus, hvor de selv afprøver nogle af de praktiske og kropslige øvelser, som eleverne skal igennem. Klasserne læser derefter historien, inden teaterpædagogerne kommer ud på skolen og afvikler en workshop med eleverne.

”Det er et frisk pust, at de kommer ud til os. Som teaterfolk har de bare en drivkraft, et kropssprog og en energi, der smitter. Nogle af eleverne havde lidt modstand til en start, men det fik de hurtigt afmonteret, og som lærer suger jeg virkelig til mig i forhold til deres teaterpædagogiske metode og de elementer, de har med,” siger dansklæreren.

Det er vildt godt lavet

I næste fase af forløbet er klassen på besøg på Aarhus Teater. Her bliver de vist rundt i de dele af teatret, hvor publikum normalt ikke kommer

”Det var bare rigtig sjovt at blive vist rundt på teatret. Vi kom ned, hvor de laver kostumer og kulisser, det var så sejt. Der var en kæmpekage, et kæmpe korthus, og en skulptur som var i flamingo, men lignede bronze fuldstændigt,” fortæller Alma fra 5.b om besøget på teatret, som ud over rundvisningen også bød på workshop.

Her arbejdede klassen videre med at bruge kroppen til historien om Alice – og så fik de en helt særlig oplevelse med at blive større og mindre.

”Vi kom ind i et rum, hvor vi drak noget, som vi fik at vide, fik os til at krympe. I det næste rum stod et kæmpestort bord dækket til teselskab – så man faktisk oplevede at være lille. Under bordet skulle vi spise en småkage, som gjorde os store. -Og så gik vi ind i et rum, hvor der stod et bord magen til – det var bare lillebitte, så man selv følte sig kæmpestor. Det var vildt godt lavet,” siger Alma.

Klassen arbejdede videre med replikker, status, roller og spejling af kropssprog, så de kom ind i alle små afkroge af historien.

Vi glemmer aldrig den her historie

Arbejdet med Alice i Eventyrland afsluttes med at klasserne tager i Aarhus Teater og ser forestillingen på Store Scene – men herefter starter arbejdet for alvor for lærerne. For så skal de have fyldt endnu mere på den dramatiske værktøjskasse og i fællesskab forberede, hvordan de i løbet af foråret vil inddrage de nye teaterpædagogiske greb og metoder i danskundervisningen. Og Mie glæder sig til at blive endnu klogere.

”Det er virkelig et godt forløb, hvor vi får nogle meget konkrete værktøjer og øvelser. Vi bliver klædt på til at gøre litteraturen mere sanselig for eleverne – og vi får simpelthen flere med, fordi det er lidt sjovere med den her tilgang. Jeg har virkelig fået øjnene op for, at drama ikke bare er gak og løjer, det en virkelig brugbar faglig metode.”

Her er Cornelius fra 5.b enig med sin dansklærer:

”Det havde været kedeligt bare at læse historien. Det er meget sjovere at gøre noget med sin krop. Det har været rigtig sjovt,” siger han.

Og Alma supplerer: ”Den her måde hjælper virkelig en med at huske, hvad der sker i historien. Jeg er sikker på, at om et år kan vi stadig huske hele Alice i Eventyrland. Og så glæder jeg mig vildt til at komme ind og se forestillingen, nu hvor vi har arbejdet så meget med det,” slutter hun.

Vi spørger eleverne: Hvad giver lyst til at lære?

Tidligere i år deltog skolens elever i den nationale trivselsmåling og skolen er gået i gang med at bearbejde resultaterne. Ledelsen har sat fokus på lyst til læring, og det undersøgende arbejde er gået i gang i elevrådene.

Den nationale trivselsmåling er obligatorisk stof landet over og giver – som navnet mere end antyder – et billede af, hvordan eleverne trives. Resultaterne af trivselsmålingen på Holme Skole skal behandles i bestyrelsen, blandt medarbejderne og i elevrådene. Ledelsen, som allerede har kigget dybt i rapporterne, har på baggrund af resultaterne besluttet at sætte fokus på læringslyst. Og i det yngste og mellemste elevråd gik de i gang i sidste uge.

De yngste tegner læringslyst

Det yngste elevråd dækker 0. til 2. klasse og her fik klassernes repræsentanter til sidste uges møde til opgave at tegne, hvad der giver dem lyst til at lære. Lærer Rikke Laigaard Stoldt holdt dem til ilden og hjalp til med at skrive eventuelle forklaringer på tegningerne.

”Vi besluttede at lade elevrødderne prøve det først på mødet – og så skal kammeraterne ude i klasserne gøre det samme efterfølgende,” fortæller Laila Nielsen, som er pædagogisk leder for afdeling 1 og som var med på mødet for at præsentere opgaven. Hun håber, at de med tegningerne rammer en udtryksform, som passer godt til aldersgruppen.

Spørgeskema gange 2

Det mellemste elevråd repræsenterer 3. til 5. klasse – og den gruppe fik en anden opgave til mødet. De blev samlet omkring et stort bord – og med hjælp fra lærer Karin Theil Gregersen skulle de samle input til, hvad der gav dem lyst til at lære.

”Det kom de med rigtigt mange bud på. De har besluttet, at udsagnene skal skrives ind i et spørgeskema, som alle elever på de fire årgange får ud. Her skal de så hver især krydse de ting af, som de synes gælder for deres læringslyst,” forklarer Laila.

Når elevrådene så har fået de data samlet, vil de spørge kammeraterne én gang til.

”Det var én af eleverne, som sagde, at vi er nødt til at spørge to gange. Først om hvad der giver dem lyst til at lære – og så bagefter om i hvor høj grad det rent faktisk sker i dagligdagen. -Så det har vi besluttet at gøre,” siger den pædagogiske leder.

De ældste er med på råd

Det store elevråd, som repræsenterer 6. til 9. årgang har en anden tilgang til at bearbejde trivelsmålingen og undersøge læringslyst.

”De ældste skal kigge på data fra rapporten og snakke med hinanden om hvad resultaterne er udtryk for og hvad der gemmer sig bag data. Det skal de ud i klasserne og snakke med kammeraterne om, så vi kan få opkvalificeret data. Det beslutter vi sammen med elevrådet, hvordan de præcis skal gøre,” fortæller pædagogisk leder for afdeling 2, Simon Fenger, som står for møderne sammen med lærer Mikkel Langballe.

Ledelsen har læringslyst med som et punkt på dagsordenen til de læringskonferencer, de holder med lærerne, ligesom trivselsundersøgelsens resultater bliver drøftet på det næste bestyrelsesmøde. Laila, Simon og skoleleder Ditte Hagn-Meincke er desuden på besøg rundt i klasserne i den kommende tid med fokus på læringslyst.

Talblindhed og indsatser i matematik

I Aarhus Kommune er der ikke alene fokus på at opspore og hjælpe ordblinde elever – som beskrevet i sidste nummer af Holmegangen. Også talblinde og elever i matematikvanskeligheder er der fokus på at opspore og hjælpe så tidligt som muligt. En egentlig talblindetest lader dog vente på sig – men indtil da arbejder skolen og matematikvejlederne med en række tiltag og indsatser i matematik.

”En talblindetest har været undervejs i mange år, men de er altså ikke i mål endnu. Det er kompliceret, fordi den skal omkring så mange områder med regningsarterne, geometri, statistik og så videre. Forventningen er, at den er klar til skoleåret 22/23,” siger matematikvejleder og -lærer Janne Jønsson.

Hun fortæller, at når testen er færdig, vil alle elever på 4. årgang blive screenet. Forventningen er, at en håndfuld i hver klasse på den baggrund vil skulle gennem en egentlig talblindetest. Viser talblindetesten tegn på udfordringer, kommer eleven til en samtaletest med matematiklæreren, som henviser til en egentlig udredning ved PPR, hvis der er indikationer på talblindhed.

”Forventningen er, at 1-2 procent af eleverne vil vise sig at være egentligt talblinde, mens 15-20 % er i matematikvanskeligheder,” fortæller Janne.

Særligt løft til lærerne på 2. årgang

I Aarhus Kommune er skolerne forpligtet på at lave en individuel matematikhandleplan for elever, som er konstateret talblinde, men på Holme Skole arbejder matematikudvalget på også at gøre det for den større gruppe med udfordringer.

”Vores tanke er at lave en skabelon til en handleplan for elever i matematikvanskeligheder. Så kan vi som lærere og vejledere nemt dokumentere de tiltag vi laver, og den udvikling der sker hos eleven,” forklarer matematikvejlederen.

På én årgang får matematiklærerne desuden et særligt løft i foråret 2022. En del af Aarhus Kommunes styrkede matematikindsats indebærer nemlig at matematikvejledere og matematiklærere på 2. årgang skal på kompetenceudvikling på VIA.

”Det er et meget ambitiøst forløb, de lægger op til. Målet er blandt andet, at vi skal blive dygtige til at aflæse elevens strategier – altså hvordan eleven tænker matematik. Tæller de på fingre, tæller de forfra eller tæller de videre, når de skal regne? Når man kan analysere sig frem til elevens strategi, kan man bedre puffe ham videre til det næste abstraktionsniveau,” forklarer Janne, som er spændt på at komme i gang med forløbet, som baserer sig på videooptagelser af undervisning for få elever og vejledningssamtaler.

Løbende vurdering af indsatserne i matematik

Talblindetesten, handleplanerne og kursus til lærerne på 2. årgang er kommende tiltag – men der er ikke noget nyt i, at matematiklærere, -vejledere og ledelse løbende vurderer, om enkeltelever eller klasser har brug for en ekstra matematikindsats.

”Når lærere og ledelse holder læringskonferencer, hvor de faglige vejledere også er med, vurderer vi, hvilke indsatser der er brug for - enten for en hel klasse eller for enkelte elever. Det kan være holddeling i en periode hvor matematikvejlederen er med. Det kan også være et ekstra boost på et særligt matematikområde, hvis vi kan se, at det er en hel klasse, der har brug for løft i et område,” fortæller viceskoleleder Simon Fenger, som holder tov i matematikindsatserne.

Alle skolens matematiklærere mødes desuden hver 6. uge med deres fag i centrum. Her drøfter de blandt andet udviklingen og undersøgelser i deres fag og laver aftaler om plan for test og prøver i faget.

Lommeregneren giver lige muligheder

Janne Jønsson er vejleder for matematikkollegerne i afdeling 1, mens Esben Steenholt vejleder i afdeling 2. De guider blandt andet kollegerne til at opsætte realistiske mål for elever, som har brug for en ekstra indsats. Der er også mulighed for en indsats et par timer om ugen på Kvisten, eller det kan være, at eleven skal have fokus på at bruge lommeregneren.

”Hvis man har svært ved at regne, så svarer det at bruge lommeregneren til, at ordblinde bruger AppWriter til læse-skrive støtte. Det er bare et redskab til at kunne det samme som de andre,” fortæller Janne Jønsson og uddyber at man sagtens være god til nogle områder af matematikken, selvom man er talblind:

”En elev kan godt have svært ved at regne, for eksempel fordi de ikke forstår tallenes opbygning i 10’ere og hundreder. Men derfor kan de sagtens være gode til at se mønstre, aflæse grafer eller lave geometri,” slår hun fast og giver dermed håb for dem, der siger, de er ’dårlige til matematik’. Det er de sjældent – men de kan godt have svært ved nogle af matematikkens områder.

Report abuse

Decemberkalenderen (OBS! redigeret fredag 10. dec. efter nye restriktioner)

Siden sidst...

Når kroppen er med, mærker eleverne litteraturen

Vi spørger eleverne: Hvad giver lyst til at lære?

Talblindhed og indsatser i matematik

Husk at du kan følge Holme Skole på Facebook.com/HolmeSkoleAarhus. Her får du store og små kig ind i hverdagen på skolen. Både undervisningen og alt det udenom.