Kære forældre og elever på Holme Skole,

Endnu et eksemplar af vores Holmegang er nu klar til at blive læst af jer.

Vores HOLMEGANG har gennem årene har mange forskellige former både i papirudgave og digitalt. Den nuværende form, som vores journalistiske medarbejder Lone på fornem vis redigerer, er en fantastisk måde for os alle, at komme ud til jer på. Hvis du så samtidig holder dig opdateret på ForældreIntra, i 'Kridt for Kids' og vores Facebookside 'Holme Skole', har du alle tiders mulighed for at holde dig godt orienteret om skolen.

Dette nummer er mit sidste som ansvarshavende redaktør. Så jeg vil benytte lejligheden til at sige tusind for et dejligt inspirerende samarbejde og mange påskønnelser til alle os medarbejdere her på skolen.

Held og lykke til Holme Skoles nye skoleleder Ditte Haun-Meincke, som vil stå ved roret, når skolen starter igen efter påske.

På Holme Skoles vegne,

Allan Hjortshøj

Skoleleder indtil påske

Kort om vores nye skoleleder

Vores nye skoleleder Ditte Hagn-Meincke er 49 år og kommer fra en stilling som viceskoleleder på Sødalskolen i Brabrand. Hun er oprindeligt uddannet lærer og sidenhen videreuddannet indenfor specialpædagogik og AKT, samt i ledelse og konsulentfunktion.

Ditte har haft lærerjobs i både Silkeborg og Aarhus Kommune og været konsulent i Børn og Unges afdeling for sundhed og trivsel her i Aarhus. Privat bor hun i Aarhus C, har to voksne børn under uddannelse og holder af litteratur, musik og kultur i bred forstand. Og så glæder hun sig til at møde børn og voksne i Holme til april.

Farvel til verdens bedste job

Fredag den 23. marts takker skoleleder Allan Hjortshøj af efter næsten 22 år på Holme Skole og 37 år i det aarhusianske skolevæsen. Det har været verdens bedste og mest givende job, hvor medarbejderne er gået med på både nye tiltag og nogle gange også de lidt utraditionelle idéer. Han håber, at idéerne og erfaringen kommer andre børn og unge til gode de næste år, og ellers har han et par havørreder, der venter på et perfekt kast.

Den unge Allan Hjortshøj var egentlig i gang med en uddannelse i et forsikringsselskab og skulle læse til kurator på Handelshøjskolen. Men ved siden af var han fodboldelitetræner i Fuglebakken – og arbejdet med de unge mennesker trak så meget, at han besluttede at gøre det til sin levevej. Så det blev et farvel til forsikringsbranchen til fordel for lærerseminariet – og han så sig aldrig tilbage.

Da lærereksamen var i hus i 1980, fik han job på Møllevangsskolen, hvor han var i 12 år, inden han blev viceskoleleder på Samsøgades Skole, og herfra skiftede Allan til Holme. Så når han har sidste arbejdsdag fredag den 23. marts, er det efter mere end 37 år i den aarhusianske folkeskole, heraf næsten 22 som Holme Skoles spydspids.

Skolen lægger rammen for et godt liv

Da den nye skoleleder gør sin entré på Holme Skole den 1. november 1996 i en funklende rød veteranbrandbil, står det ret hurtigt klart for de fleste, at der er nye tider på vej. At der her er tale om en mand, som er med på alverdens nye idéer, sjov i gaden og gerne vælger en skæv løsning. Og de fik ret!!

”Vi har virkelig lavet mange sjove ting gennem årene. Som dengang vi flyttede hele skolen til Ry, da vi så VM-fodbold i Rundhøjhallen med alle elever fra de to skoler, da vi holdt store badedag ved stranden, vores temauger, skolefester og musicals. Og så er der turene til Holland, Barcelona og Kina. Det sidste er jo et kapitel for sig,” siger Allan Hjortshøj.

Her hentyder han til tv-udsendelsen ’9.Z mod Kina’, som Holme Skole lagde 9. klasse, lærere og skoleleder til – og som bragte ham ind i orkanens øje for en stund. Det fylder dog ikke meget på den mentale harddisk, når han tænker tilbage på årene i Holme.

”Jeg har haft verdens bedste job her på Holme Skole. Og det vigtigste. Som skole er vi med til at skabe børnenes selvværd, livssyn, gå-på-mod og gejst – alt det der er med til at bringe dem godt igennem skolelivet og lægge rammen for et godt liv. Det er jo fantastisk at have stået i spidsen for det i så mange år,” siger han, og nævner hvor stort det er, når de børn, han har givet hånd i 0. klasse står modne og flyveklare og holder flotte taler til lærerne, når de takker af i 9. klasse.

”Jeg tager først og fremmest herfra med en stor taknemmelighed over at have fået et så stort ansvar gennem mere end 20 år. For både elever og medarbejderes trivsel og arbejdsmiljø. Jeg har oplevet opbakning, arbejdsglæde og loyalitet fra medarbejderne – også gennem nogle af de store udfordringer som en planlagt fusion med Rundhøjskolen i 2012 og en lockout i 2013. De har en stor aktie i, at vi har været synlige på det pædagogiske by- og landkort gennem mange år, for de har aldrig været bange for at tænke utraditionelt og tage alverdens udfordringer op,” siger han.

Alle børn skal have udbytte af skolen

Igennem de mange år, Allan Hjortshøj har holdt den pædagogiske taktstok, er både Holme Skole og folkeskolen som sådan gået gennem en stor udvikling og professionalisering.

”Min forgænger kunne jo stort set drive skole med en kvadreret blok, en lommeregner, en blyant og et viskelæder. I dag er det hele jo mere professionelt. Folketing og byråd sætter gang i mange initiativer, som vi skal implementere. Det synes jeg – i de fleste tilfælde - vi er lykkes rigtig godt med takket være engagementet fra medarbejderne,” fortæller han og fremhæver, at professionaliseringen blandt andet har betydet, at der i dag er langt mere fokus på, at alle børn skal have udbytte af at gå i skole

Den anden side af den mønt er de børn, som af mange årsager har svært ved at leve op til de udfordringer, de møder i en skolehverdag.

”Det er vores største udfordring. Og derfor er én af de ting, vi har taget hul på med vores ’Holme 2023’-projekt netop, hvordan vi kan skabe bedre rammer – både fysisk og i overført betydning - for spændende og varierende undervisning for alle elever,” forklarer han og vedgår samtidig, at da han søsatte projektet i efteråret, var det et skridt på vej til den overlevering af sin skole, som kun han vidste var på trapperne.

”Det var en god måde at få alle ledere, medarbej-dere og bestyrelse involveret i processen omkring, hvordan skolen kunne drage fordel af at blive færre elever samtidig med, at vi adresserer en række andre udfordringer, ” forklarer Allan, som nu overdrager det til sin efterfølger at sejle skibet i havn sammen med det øvrige lederteam.

Ingen planer om efterløn

I stedet håber han på at stå ved roret – eller måske bare være gast – et andet sted. For selvom han godt kunne gå på efterløn, ligger tanken ham fjernt. Han vil gerne bruge det sidste af sit arbejdsliv på at bringe sin viden, erfaring og idéer i spil til gavn for nogen af de særligt udfordrede børn og unge, som systemet ikke altid lykkes så godt med lige nu.

”Alle børn har forudsætninger og potentiale. Vi skal bare give dem gode muligheder for at udvikle dem. Jeg har mange skibe på søen i forhold til det område i øjeblikket, men jeg ved ikke, hvilket der kommer i havn,” siger han. Men der er ro på, hvis det nye job lader vente på sig. Og han er ikke bange for, at komme til kede sig.

”Det er en vigtig del af mit liv at være sammen med andre mennesker. Der får jeg min energi, så jeg skal nok finde på noget. Tanken om at lave noget frivilligt arbejde ligger mig ikke fjernt. Jeg har jo også mine børn og snart tre børnebørn, som jeg får mulighed for at følge lidt tættere. Og ellers står der et par havørreder ovre ved Esby og venter på det helt perfekte kast fra min side,” griner han. Så kender vi ham igen.



Det er meget sjovere at træne som et hold

På skolernes skakdag lige før vinterferien fandt vi de fire elever fra 3. til 6. årgang – i alt 16 – som skal repræsentere Holme Skole til landsfinalen i Grindsted den 16. marts. I år giver vores biblioteksmedhjælper Flemming, som er en habil skakspiller, holdet tips og tricks, så de bliver endnu bedre rustet til at tage kampen op på den sort-hvide slagmark. Og de elsker det.

Siden vinterferien har skakfinalisterne søgt mod biblioteket i frikvartererne for at øve sig i at spille skak. I ugerne op til landsfinalen intensiveres indsatsen, idet holdet årgangsvis tager et par timer ud af skemaet om ugen til at få den garvede skakspiller Flemmings tips og tricks.

”Hemmeligheden bag skak er jo lidt som med fodbold – eller en enhver anden sport – man skal have alle spillere – altså brikker – med for at angribe. Vi koncentrerer os om at kunne sætte mat, for det er det vigtigste,” forklarer Flemming, som er skolens biblioteksmedhjælper.

Han har selv tilbudt sin hjælp til holdet, for han ved, hvor få fif der egentlig skal til, for at spillerne forbedrer sig. Selv har han spillet siden han i 1. klasse, blev introduceret til de 64 felter i sin fritidsklub. Det førte til en stor passion for spillet, bakket op af især sin far, som gladeligt spillede over 10 partier hver lørdag og søndag. Han blev medlem af en skakklub i Herning og siden flere forskellige klubber i Aarhus. I dag er han mesterspiller i klubben Aros, Holme Skoles simultanskakspiller – og nu også mentor for årets skakhold.

”Ligesom vi giver vores Edisonhold et boost, hvis de går videre til finalen, er det også oplagt at gøre det med vores skakhold. Og særligt når vi har så stor en skakkapacitet som Flemming i medarbejderstaben, giver det god mening at gøre brug af den kompetence. – Også selvom det ikke er en del af den oprindelige jobbeskrivelse,” siger viceskoleleder Simon Fenger.

I år bliver det til en topplacering

Storm fra 4.a er begejstret for at få mulighed for at forfine sit skakspil inden turen til Grindsted.

”Jeg synes allerede, jeg har udviklet mig meget. Vi får meget mere spil i gang, efter vi har fået nogen tricks af Flemming,” siger han.



Holdet fra 4. årgang sidder sammen med Flemming rundt om skakbrættet. Han sætter få skakbrikker op på brættet.

”Hvordan kan man sætte mat i to træk?” spørger han de fire drenge. De sidder helt stille og stirrer på brættet – og pludselig går det op for Bilal, hvad der skal til. De snakker lidt om det, og Flemming sætter nye brikker op: ny opgave.

”Fra Dansk Skoleskak siger de jo, at skak er med til at forbedre elevernes evne til at koncentrere sig. Og jeg må sige, at det passer meget godt med det, jeg oplever hernede. Nogen af de mere livlige elever, som ellers kan have svært ved holde koncentra-tionen fanget, kan det faktisk under et skakspil. Og de bliver bedre og bedre til at tænke kreativt,” fortæller han.

Skolens hold har de sidste år vundet flere kampe, end de har tabt, men Flemming håber, at hans indsats kan give endnu flottere resultater. Storm var allerede med til landsfinalen sidste år, men han er overbevist om, at det bliver helt anderledes i år.

”Jeg er sikker på, vi er meget bedre i år, fordi vi har øvet os. Og så er det bare hyggeligt, at vi i år er mere som et hold, der træner sammen. Sidste år fik vi vist en 10. plads. I år tror jeg, vi kan blive nummer et eller to,” siger han med stor overbevisning.

Sarah fra 3.A på børnehjemsbesøg i Mombasa

Sommetider rækker de ting, der foregår på skolen langt ind vores elevers familieliv. Som da Sarah fra 3.A på en familieferie i Kenya brugte en dag på at besøge Upendo Children’s Home, børnehjemsbørnenes skole og et par af de familier, der får hjælp af Support Mombasa. Det blev en rigtig god oplevelse, hvor familien tog hjem med en følelse af, at det virkelig er et ordentligt og kærligt sted, vi løb penge ind til sidste år.

Da Brian Mathiassen i starten af skoleåret kom og viste billeder og fortalte om sit børnehjem i Mombasa, var Sarah Bab fra 3.A helt med på idéen om at løbe penge ind til projektet. Og hun fortalte levende derhjemme om, hvordan det var for de børn og familier som Upendo Children’s Home og Support Mombasa hjalp.

”Det talte virkelig til hende, at det var meget konkret. Brians fortælling gik rent ind, så hun fortalte med stor entusiasme til dem, hun ville lokke til at blive sponsorer. Og hun endte med at løbe 2500 kroner ind,” fortæller Sarahs mor, Marianne.

Familien var i gang med at planlægge en tur til Kenya den kommende vinter, da ’Holme løber for Mombasa’ rullede ind over skolen. Marianne tog kontakt til Brian, som ikke selv ville være dernede, når familien kom, men sørgede for at hans mand på stedet - Evans – tog familien med rundt på et besøg. De startede på den skole, hvor Upendo-børnene gik – en tysk-kenyansk skole med cirka 200 elever.

”Vi var inde i en klasse, hvor de havde tysk og én, hvor de havde matematik. Det var egentlig ikke så forskelligt fra det herhjemme bortset fra, at det hele foregik på engelsk. De havde ikke smartboard, men en af lærerne havde i hvert fald en computer,” fortæller Sarah om besøget på skolen.

”Min fætter og jeg spillede fodbold med børnene i frikvarteret. Det var vildt hårdt, for det var lige i solen, og det var 40 grader varmt,” husker Sarah.

De får en fiskestang

Bagefter gik turen forbi to af de familier, som Support Mombasa hjælper. De havde fået bygget mere solide boliger, og den ene familie havde lavet huset, så de kunne åbne en butik ud mod gaden, den anden solgte grøntsager og kurve, som se selv flettede.

”Deres filosofi er jo, at familierne skal hjælpes til at kunne klare sig selv. Som Evans sagde: ’vi giver dem ikke fisken, vi giver dem en fiskestang, så de kan fange den selv’,” siger Marianne.

Det var opløftende at se, hvilken forskel hjælpen kunne gøre, men samtidig var der kontrasten til naboerne i dårlige skure – og til de kæmpestore huse, der blev bygget længere nede af vejen. Helt generelt er der stor fattigdom – men også enorme kontraster. De kom forbi et af verdens største slumområder og skraldebjerge med mennesker på jagt efter værdier. Men de så også de store palæer, og familien selv boede noget af ferien på et lækkert ferieresort ved vandet.

”Vi talte jo naturligt en del om den forskel – og om hvad vi selv kan gøre. At vi ikke kan redde hele verden, men at vi godt kan gøre noget, og i familien støtter vi, som vi kan. For eksempel havde hun jo selv bidraget med 2500 kroner. Vi skal ikke have dårlig samvittighed hele tiden, men derfor kan vi godt tænke os om. Vi gav selvfølgelig også et bidrag til børnehjemmet som tak for, at de tog så godt imod os og arrangerede besøget,” siger Marianne.

Et ordentligt og kærligt sted

Det sidste stop på dagen var Upendo Children’s Home, hvor børnenes ’mor’ Mama Patricia viste familien Bab rundt. De var stadig ikke færdige med den brønd, som store dele af Holme skoles donation er gået til. Men når den står færdig, kommer de til at spare penge på lang sigt, for det vand, de har i store tanke, er noget, de betaler for i dyre domme. Brians næste store projekt er at få lavet en brønd, som lokalområdet kan få glæde af, for lige nu går de rigtig langt for at hente rent vand til familien.

”Børnehjemmet var faktisk ret stort. De havde deres helt egen legeplads, et flot lektiehus med bøger, en stue med tv, et fint køkken, et udekøkken og en køkkenhave. Så var der et pigesoveværelse, som var lyserødt og et drengesoveværelse, som var blåt. Og et rum, hvor hende, der driver børnehjemmet og laver mad til børnene, bor med sin egen datter. Det så ud til at være et rigtig godt sted,” siger Sarah, og mor Marianne er helt enig.

”Vi var slet ikke i tvivl om, at der blev taget hånd om de børn på en god og kærlig måde. Der var sådan en gennemgående ordentlighed alle steder,” fortæller hun.

Tilbage i Holme er pædagogisk leder for indskolingen, Laila Nielsen rigtig glad for at høre om familiens tur til Upendo.

”Det er så dejligt, når det vi laver i skolen ikke er isoleret til matriklen her, men giver både indsigt og udsyn som bogstaveligt talt rækker ud til resten af verden. Så bliver det ikke meget bedre,” siger hun.


Valghold i 7. giver madmod og fællesskab

På Holme Skole tænkes generelt både ud af boksen og ud af skolen, når der skal laves valghold. Under sidste års planlægning tænkte to af lærerne helt til Sydfyn og søgte om at komme på Arla Fondens MADlejr på Helnæs med et hold. I januar var de afsted med 27 elever fra 7. årgang, som er kommet hjem med større madmod, en mere intuitiv fornemmelse for smage, forståelse for råvarer og ressourceforbrug – og en masse gode venner på årgangen.

Arla Fondens MADlejr vil gerne være med til at ændre på tal fra en COOP analyse, som viser, at kun fire procent af de danske børn hjælper til i køkkenet på en hverdagsaften. Deres håb er, at lejren giver de deltagende børn mod på madlavning og holdninger til, hvad de spiser.

På Holme Skoles MADlejr valghold er fonden 100 procent i mål ifølge holdets to lærere, Mette Sprogø og Dorte Risager – og som en vigtig sidegevinst er det sociale fællesskab på tværs af årgangen styrket.

”De har lært hinanden rigtig godt at kende, og de giver selv udtryk for, at de har fået mere madmod. Og vi kan se i køkkenet, at de er blevet mere selvstændige i forhold til teknikker, de tør eksperi-mentere og er blevet meget bedre til at læse en opskrift og danne sig et overblik. Og så har de har fået en god fornemmelse for at smage til. Før var de meget afhængige af opskriften. Nu kan de selv smage om der mangler sødt, salt, surt, bittert eller umami for, at en ret er lige i skabet,” fortæller Mette Sprogø.

Faciliteter og råvarer i en liga for sig

De to lærere havde fem undervisningsgange hjemme, inden de tog de 27 elever med på den tidligere højskole på Helnæs, som fonden i samarbejde med IKEA har bygget om til en moderne lejrskole med køkkenfaciliteter, som er enhver madkundskabslærers drøm.

”Alt var jo nyt og lækkert, og de havde for eksempel faciliteter til, at vi kunne slagte høns og partere fisk. Og så var råvarerne bare i en liga, som vi slet ikke kan komme i nærheden af i et almindeligt madkundskabsbudget. Vi kunne slet ikke have lavet det samme her på skolen,” siger Dorte Risager.

Lærerne oplevede, at rammer og de uendelige muligheder også smittede af på eleverne, som bare var begejstrede og entusiastiske hele vejen igennem. Ud over at lave mad med en dygtig madguide i spidsen, bød ugen også på et besøg på en gård, som var ejet af den samme familie i nu 17. generation.

Det var en stor oplevelse, og mange af eleverne havde aldrig før været i en stald med malkekvæg. Der var også udflugt med en naturvejleder, som viste eleverne alle de spiselige planter, der findes frit tilgængelige i naturen – eller i villahaven.

”Det var ret sjovt at finde ud af, at der er mange ting, man kan spise i naturen. Jeg smagte for eksempel på den der lille hvide blomst, som er gul i midten,” fortæller Philip fra 7.b. Vi bliver enige om, at det må have været en tusindfryd.

Følte sig som Gordon Ramsay

Han og klassekammeraten Noah er enige om, at de begge to er blevet meget dygtigere i et køkken og har fået øjnene op for blandt andet at bruge nogle andre ingredienser og smage end tidligere – og at rester kan blive til nye lækre retter.

”Før lavede jeg mere sådan nogen standardretter. Nu tilsætter jeg nogen lidt anderledes ting og tænker på flere detaljer i maden. Forleden hældte jeg eddike på en salat – det ville jeg aldrig have gjort før – og puttede nogle lammestrimler i en lasagne. Og så lærte jeg at filetere fisk dernede. Det var sjovt og sådan lidt Gordon Ramsay-agtigt,” griner Noah.

Han fik lejlighed til at prøve det igen, da holdet skulle løse den hjemmeopgave, de havde fået fra MADlejren. ’Lektien’ var at lave frokost til hele skolens 7. årgang med nogle af de retter, de havde lavet på Helnæs.

”Det var en fornøjelse af opleve dem tage ansvar for den opgave. De tilrettelagde selv, var med til at bestille varer, havde forberedt sig hjemmefra – og på dagen havde de bare styr på det – og var færdige med både mad og oprydning, da kammeraterne kom,” fortæller Dorte Risager.

Det er viceskoleleder Simon Fenger, som i samarbejde med lærerne beslutter, hvilke valghold der skal oprettes. Og det må gerne være noget fedt, som eleverne glæder sig til at fordybe sig i.

"MADlejr er et fremragende eksempel på, hvordan et valgfag giver mulighed for at eleverne kan dykke ned i og dygtiggøre sig på et område, der virkelig interesserer dem," siger han.

Husk at du kan følge Holme Skole på Facebook.

Her får du store og små kig ind i hverdagen på skolen. Både undervisningen og alt det udenom.

Vidste du... At du altid kan finde Holmegangen og Kridt for Kids på skolens hjemmeside?