dönsklovomrettenspleje

Kapitel 71       71. kafli

Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation

Rannsóknir á fjarskiptum, eftirlit, gagnaskoðun og röskun á útvarps- eða fjarskiptasendingum.

§ 780. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at

780. Eftir reglum þessa kafla er lögreglu heimilt að stofna til rannsókna á fjarskiputm með því að

1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation (telefonaflytning),

1) hlusta á símasamtöl eða önnur sambærileg fjarskipti (símhlerun),

2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (anden aflytning),

2) hlusta á önnur samtöl eða ummæli með aðstoð sérstakrar tækni (önnur hlerun),

3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning),

3) afla upplýsinga um, hvaða sími eða sambærilegt fjarskiptatæki hefur verið í sambandi við tiltekið símtæki eða annað fjarskiptatæki, þrátt fyrir að eigandi þess hafi ekki gefið leyfi til þess (símaupplýsingar), 

4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning),

4) afla upplýsinga um, hvaða sími eða sambærilegt fjarskiptatæki innan við tiltekið svæði hefur verið í sambandi við annan síma eða fjarskiptatæki (rýmkaðar símaupplýsingar),

5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) og

5) halda eftir, opna og kynna sér innihald bréfa, símskeyta og annarra sendinga (bréfaopnanir) og

6) standse den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 5 (brevstandsning).

6) stöðva flutninga af sendingum sem nefndar eru í nr. 5 (bréfastöðvun).

Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af de samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme omfang som politiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet heraf.

2. mgr. Lögreglan getur gert upptökur eða tekið afrit af þeim samtölum, ummælum, sendingum o.fl. sem nefnt er í 1. mgr., í sama mæli og lögreglu er heimilt að kynna sér innihald þeirra.

§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt

781. Leyniaðgerðir mega aðeins fara fram, ef

1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt,

1) það er rökstuddur grunur til að ætla, að á þann hátt megi komast yfir eða stöðva sendingar til eða frá grunuðum manni,

2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og

2) aðgerðirnar geti haft afgerandi þýðingu fyrir rannsókn og

3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 228, 235, 266, 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.

3) rannsóknin snertir lögbrot, sem samkvæmt lögum varðar 6 ára fangelsi eða meira, fyrirhugað brot á 12. eða 13. kafla hegningarlaga eða greinum §§ 124, 2. mr., 125, 127, 1. mgr., 193, 1. mgr., 228, 235, 266, 281 í hegningarlögum eða broti á § 59, 5. mgr. útlendingalaga. 

Stk. 2. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan telefonaflytning og teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 263, stk. 2, eller § 263, stk. 3, jf. stk. 2.

2. mgr. Séu skilyrði 1. og 2. tl. 1. mgr. uppfyllt, getur símhlerun og aflestur símaupplýsinga farið fram, svo framarlega sem grunur varðar brot gegn friði sem fjallað er um í § 263, stk. 2, eða § 263, stk. 3, sbr. stk. 2. hegningarlaga.

Stk. 3. Er betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, opfyldt, kan teleoplysning endvidere foretages, såfremt mistanken angår gentagne fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 265. Det samme gælder, såfremt mistanken angår en overtrædelse af straffelovens § 279 a eller § 293, stk. 1, begået ved anvendelse af en telekommunikationstjeneste, eller såfremt mistanken angår en overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. § 35, stk. 1, § 36 eller § 39, stk. 1.

3. mgr. Séu skilyrði 1. og 2. tl. 1. mgr. uppfyllt, getur símhlerun jafnframt farið fram, svo fremi sem grunur sé um ítrekuð brot gegn friði sem fjallað er um í § 256 hegningarlaga. Hið sama gildir, svo fremi sem grunur varði brot gegn § 179 a hegningarlaga eða § 293, 1. mgr., framið með notkun fjarskiptaþjónustu, eða svo fremi sem grunurinn varði brot gegn lögum um verðbréfaviðskipti.

Stk. 4. Brevåbning og brevstandsning kan desuden foretages, hvis der foreligger en særlig bestyrket mistanke om, at der i forsendelsen findes genstande, som bør konfiskeres, eller som ved en forbrydelse er fravendt nogen, som kan kræve dem tilbage.

4. mgr. Bréfaopnanir og bréfastövanir mega auk þess fara fram, þegar fyrir liggur vel rökstuddur grunur um, að í bréfunum finnist hlutir, sem hald ber að leggja á, eða sem við afbrot hefur verið horfið frá einhverjum sem kann að krejast þeirra til baka.

Stk. 5. Aflytning efter § 780, stk. 1, nr. 2, og udvidet teleoplysning efter § 780, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier. Udvidet teleoplysning kan foretages, uanset betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

5. mgr. Hlutstun samkvæmt § 780, 1. mgr. 2. tl., og rýmkaðar símaupplýsingar samkvæmt § 780, 1. mgr. 4. tl., má einungis fara fram, sé grunur um brot sem hefur í för með sér eða kann að hafa í för með sér hættu fyrir líf eða velferð eða almenningshagsmuni. Rýmkaðra símaupplýsingar má afla, þrátt fyrir að skilyrði 1. mgr. 1. tl. sé ekki uppfyllt.

§ 782. Et indgreb i meddelelseshemmeligheden må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

782. gr. Rannsókn á fjarskiptamiðlum má ekki fara fram, sé ljóst af markmiði rannsóknarinnar og þýðingu málsins að röskun og óþægindi sem búast má við að rannsóknin valdi þeim sem hún beinist að, verði óhlutfallslega mikil.

Stk. 2. Telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning og brevstandsning må ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne.

2. mgr. Símhleranir, aðrar hleranir, bréfopnanir og bréfstöðvanir mega ekki fara fram með tilliti til samskipta hins grunaða við persónur, sem samkvæmt reglum i § 170 er óheimilt að gefa skýrslu sem vitni.

§ 783. Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse. I kendelsen anføres de telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf. dog stk. 2. Endvidere anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

783. gr. Ransókn á fjarskiptamiðlum skal fara fram með heimild dómstóla. Í heimild skal greina símanúmer, húsnæði, heimilsfang eða sendingu, sem rannsókn beinist að, sbr. þó 2. mgr. Ennfremur skal greina frá hlutbundnum aðstæðum málsins, á hverju þær byggist, og að skilyrði rannsóknarinnar séu uppfyllt. Heimildina má afturkalla hvenær sem er. 

Stk. 2 . Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, kan der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mistænkte). I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for det, skal underretning efter 2. pkt. ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf. § 784, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for retten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

2. mgr. Varði rannsókn brot gegn 12. eða 13. kafla hegningarlaga, má í heimild dómara með heimild í § 780, 1. mgr. 1. eða 3. tl., í stað tiltekins símanúmers tilgreina þann aðila, sem rannsókn beinist að (hinn grunaða). Í því tilfelli skal lögreglan sem allra fyrst innan þess tíma sem rannsóknin má fara fram, skýra dómstóli frá því símanúmeri sem rannsóknin hefur beinst af, og sem ekki er tilgreint í heimildinni. Ef sérstakar aðstæður réttlæta, skulu upplýsingar skv. 2. ml. vera gefnar ekki seinna en 24 tímum eftir að rannsóknaraðgerðin hefst. Upplýsingagjöf samkvæmt 2. og 3. ml. skal fela í sér upplýsingar um ástæður þess að grunur leiki á að viðkomandi símanúmer taki við fjarskiptum frá eða sendi fjarsktipti til hins grunaða. Dómstóll upplýsir hinn skipaða lögmann, sbr. § 784, 1. mgr., sem þaðan af getur lagt fram spurningar um lögmæti rannsóknarinnar fyrir dóm. Dómstóllinn leysir úr þeim með úrskurði. Sé ekki rétt samkvæmt ákvörðun dómstólisns að rannsóknin fari fram, skal dómstóllinn tilkynna um það til dómsmálaráðuneytisins.

Stk. 3. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse.

3. mgr. Í heimild skal setja þau tímamörk, sem rannsókn skal háð. Tímamörkin skulu vera eins stutt og mögulegt er og mega ekki fara framyfir 4 vikur. Tímamörkin má lengja, en í mesta lagi um 4 vikur í senni. Framlenging skal eiga sér stað með úrskurði.

Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes, og i bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 3. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

4. mgr. Kunni markmið rannsóknar kann að spillast, ef bíða þarf eftir heimild, getur lögreglan tekið ákvörðun um að hefja rannsóknina. Í þeim tilfellum skal lögregla sem allra fyrst, og í síðasta lagi 24 tímum frá því rannsóknaraðgerð hefst leggja málið fyrir dómstól. Dómstóll ákveður með úrskurði, hvort samþykkja megi rannsóknaraðgerðina, hvort hún sé réttlát og ef þörf er á fyrir hvaða tímabil, sbr. 1. mgr. 2.-3. tl. og 3. mgr. Hefði rannsóknin að mati dómsins ekki átt að fara fram, skal dómstóllinn tilkynna um það til dómsmálaráðuneytisins.

Stk. 5. Ved modtagelse af underretning i medfør af artikel 20 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater skal politiet forelægge sagen for retten senest 48 timer fra modtagelsen af underretningen. Retten afgør ved kendelse, om indgreb i meddelelseshemmeligheden må finde sted, eller, hvis indgrebet allerede er iværksat, om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse.

5. mgr. Við móttöku á upplýsingum í samræmi við 20. gr. sáttmálans frá 29. maí 2000 um aðstoð í sakamálum milli aðildarríkja EB, skal lögregla leggja mál fyrir dómstól í seinasta lagi 48 tímum frá móttöku upplýsinganna. Dómstóllinn ákveður með úrskurði, hvort rannsókn á fjarskiptum má eiga sérstað, eða, ef rannsókn er þegar hafin, hvort rannsókn sé heimil, og hvort henni skuli haldið áfram. Ákvarðanir í þessum kafla eiga við í slíkum málum.

§ 784. Inden retten træffer afgørelse efter § 783, skal der beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, beskikkes advokaten fra den særlige kreds af advokater, som er nævnt i stk. 2. Rettens beslutning om, at advokaten ikke skal beskikkes fra denne særlige kreds, kan påkæres til højere ret.

784. gr. Við ákvörðun dómstóls samkvæmt § 783, skal skipaður lögmaður fyrir þann sem rannsóknin varðar, og lögmaðurinn skal hafa rétt til að tjá sig. Snerti rannsóknin brot gegn 12. eða 13. kafla hgl., skipast lögmaður úr þeim hópi lögmanna sem nefndur er í 2. mgr. Ákvörðun dómstóls um að ekki skuli skipa úr þeim hópi, má kæra til æðri réttar.

Stk. 2. Justitsministeren antager for hver landsrets område et antal advokater, der kan beskikkes i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte sager. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om de pågældende advokaters vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgsmål, herunder godkendelse af sekretærhjælp.

[Ekki þýtt]

§ 785. En advokat, som er beskikket efter § 784, stk. 1, skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt. Advokaten er endvidere berettiget til at få udleveret en genpart af materialet. Finder politiet, at materialet er af særlig fortrolig karakter, og at genpart heraf derfor ikke bør udleveres, skal spørgsmålet herom på begæring af advokaten af politiet indbringes for retten til afgørelse. Advokaten må ikke give de modtagne oplysninger videre til andre eller uden politiets samtykke sætte sig i forbindelse med den, over for hvem indgrebet er begæret foretaget. Den beskikkede advokat må ikke give møde ved anden advokat eller ved fuldmægtig.

[Ekki þýtt]

Stk. 2. Bestemmelserne om beskikkede forsvarere i kapitel 66 og § 746, stk. 1, samt bestemmelserne i kapitlerne 91 og 92 om sagsomkostninger og rettergangsbøder finder tilsvarende anvendelse på den beskikkede advokat. Retten kan bestemme, at den beskikkede advokat ikke senere under sagen kan virke som forsvarer for nogen sigtet.

[Ekki þýtt]

§ 786. Det påhviler postvirksomheder og udbydere af telenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved at etablere aflytning af telefonsamtaler m.v., ved at give de i § 780, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte oplysninger samt ved at tilbageholde og udlevere forsendelser m.v.

786. gr. Póstþjónustuaðilum og fjarksiptafyrirtækjum ber að aðstoða lögreglu við rannsókn á fjarskiptum, þar á meðal að hlera símtöl o.fl., við að veita skv. § 780, 1. mgr. 3. og 4. tl., tilgreindar upplýsingar auk þess að stöðva og afhenda sendingar o.fl.

Stk. 2. Uden for de i § 780, stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde kan retten efter begæring fra politiet med samtykke fra indehaveren af en telefon eller andet kommunikationsapparat give de i stk. 1 nævnte selskaber m.v. pålæg om at oplyse, hvilke andre apparater der sættes i forbindelse med det pågældende apparat.

2. mgr. Auk þeirra tilfella sem nefnd eru í § 780, 1. mgr. 3. tl., getur dómstóll eftir tilmælum lögreglu með samþykki umráðaaðila símtækis eða annars fjarskiptatækis gefið aðilum sem nefndir eru í 1. mgr. fyrirmæli um að upplýsa, hvaða önnur tæki hafa verið í sambandi við viðkomandi tæki.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grund undlader at yde den bistand, som er nævnt i stk. 1, eller at efterkomme et pålæg, som er givet efter stk. 2.

3. mgr. Ákvarðanir þær sem greinir í § 178 má nota á sambærilegan hátt sem á ólögmætan hátt lætur hjá líða að veita þá aðstoð, sem nefnd er í 1. mgr. eftir að fram eru komin fyririmæli þau sem gefin eru skv. 2. mgr.

Stk. 4. 19)   Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om denne registrering og opbevaring.

4. mgr. Fjarskiptafyrirtækjum ber að skrá og varðveita upplýsingar um símnotkun í eitt ár til notkunar við rannsóknir og málsóknir á sakamálum. Dómsmálaráðuneitið setur í samvinnu við fjarskiptaráðuneyti í reglugerð [blblba] nánari fyrirmæli [blablab]. 

Stk. 5. Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden.

5. mgr. Dómsmálaráðuneytið getur í samvinnu við fjarskiptaráðuneytið sett reglur um aðstoð við lögreglu varðandi rannsókn á fjarskiptasendingum. [blabla]

Stk. 6. 19) Overtrædelse af stk. 4, 1. pkt., straffes med bøde.

6. mgr. Brot gegn 4. mgr., 1. tl., varðar sektum.

Stk. 7. For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er fastsat i medfør af stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 kan der fastsættes bestemmelser om bødestraf.

7. mgr. Fyrir brot gegn ákvæðum reglugerða sem settar eru skv. 4. og 5. mgr. [bla] má ákvarða sektir.

Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler om økonomisk godtgørelse til de i stk. 1 nævnte virksomheder for udgifter i forbindelse med bistand til politiet til gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.

[Ekki þýtt]

§ 786 a. Som led i en efterforskning, hvor elektronisk bevismateriale kan være af betydning, kan politiet meddele udbydere af telenet eller teletjenester pålæg om at foretage hastesikring af elektroniske data, herunder trafikdata.

786. gr. a. Sem liður í rannsókn, þar sem rafrænar samskiptasendingar kunna að hafa þýðingu, getur lögregla fyrirskipað fjarskiptafyrirtæki að varðveita rafræn gögn, þar á meðal samskiptagögn. 

Stk. 2. Et pålæg om hastesikring i medfør af stk. 1 kan alene omfatte elektroniske data, som opbevares på det tidspunkt, hvor pålægget meddeles. I pålægget anføres, hvilke data der skal sikres, og i hvilket tidsrum de skal sikres (sikringsperioden). Pålægget skal afgrænses til alene at omfatte de data, der skønnes nødvendige for efterforskningen, og sikringsperioden skal være så kort som mulig og kan ikke overstige 90 dage. Et pålæg kan ikke forlænges.

2. mgr. Fyrirskipun um að (fljót)varðveita gögn skv. 1. mgr. má aðeins taka til rafrænna gagna sem varðveitt eru á þeim tímapunkti sem fyrirskipun er gefin. Í fyrirskipun skal greina, hvaða gögn skal varðveita og fyrir hvaða tímabil (varðveislutímabil). Fyrirskipun skal takmörkuð við að taka til þeirra gagna, sem nauðsynleg eru vegna rannsókar, og varðveislutímabil skal vera einis stutt og mögulegt er og má ekki var alengur en 90 dagar. Fyrirskipun má ekki framlengja.

Stk. 3. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester som led i sikring efter stk. 1 uden ugrundet ophold at videregive trafikdata om andre telenet- eller teletjenesteudbydere, hvis net eller tjenester har været anvendt i forbindelse med den elektroniske kommunikation, som kan være af betydning for efterforskningen.

3. mgr. Fjarskiptafyrirtækjum ber sem hluti af varðvieslu skv. 1. mgr. að senda áfram fjarskiptaupplýsingar um aðra fjarskiptaaðila, hvers net eða þjónusta hefur verið nýtt í sambandi við þau rafrænu fjarskitpi sem kunna að skipta máli við rannsóknina.

Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 og 3 straffes med bøde.

4. mgr. Brot gegn 1. og 3. mgr. varða sektum.

§ 787. Den beskikkede advokat kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede forsendelser. Dette gælder dog ikke, hvis åbningen ikke kan udsættes.

[Ekki þýtt]

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på en forsvarer.

[Ekki þýtt]

§ 788. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der gives underretning om indgrebet, jf. dog stk. 4 og 5. Har den person, til hvem underretning efter stk. 2 skal gives, været mistænkt i sagen, skal der tillige gives underretning herom og om, hvilken lovovertrædelse mistanken har angået.

[Ekki þýtt]

Stk. 2. Underretningen gives

[Ekki þýtt]

1) ved telefonaflytning og teleoplysning til indehaveren af den pågældende telefon,

[Ekki þýtt]

2) ved anden aflytning til den, der har rådighed over det sted eller det lokale, hvor samtalen er afholdt eller udtalelsen fremsat, og

[Ekki þýtt]

3) ved brevåbning og brevstandsning til afsenderen eller modtageren af forsendelsen.

[Ekki þýtt]

Stk. 3. Underretningen gives af den byret, som har truffet afgørelse efter § 783. Underretningen gives snarest muligt, såfremt politiet ikke senest 14 dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgrebet har været tilladt, har fremsat begæring om undladelse af eller udsættelse med underretning, jf. stk. 4. Er der i medfør af § 784, stk. 1, beskikket en advokat, skal genpart af underretningen sendes til denne.

[Ekki þýtt]

Stk. 4. Vil underretning som nævnt i stk. 1-3 være til skade for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag for et indgreb i meddelelseshemmeligheden, eller taler hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt imod underretning, kan retten efter begæring fra politiet beslutte, at underretning skal undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, der kan forlænges ved senere beslutning. Er der efter § 784, stk. 1, beskikket en advokat, skal denne have lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer beslutning om undladelse af eller udsættelse med underretningen.

[Ekki þýtt]

Stk. 5. Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af udvidet teleoplysning efter § 780, stk. 1, nr. 4, skal der ikke gives underretning om indgrebet til indehaverne af de pågældende telefoner.

[Ekki þýtt]

§ 789. Får politiet ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden oplysning om en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet, kan politiet anvende denne oplysning som led i efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse.

789. gr. Fái lögregla við rannsókn á fjarskiptasendingum upplýsingar um lögbrot, sem ekki hefur átt sér stað og hefði ekki skv. § 781, 1. mgr. 3. tl. eða §781, 5. mgr., geta orðið grundvöllur rannsóknar, getur lögreglan notað upplýsingarnar við rannsókn viðkomandi lögbrots.

Stk. 2. Oplysninger, der er tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden, må ikke anvendes som bevis i retten vedrørende en lovovertrædelse, der ikke har dannet og efter § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 5, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet.

2. mgr. Upplýsingar, sem fengnar eru með rannsókn á fjarskiptasendingum, má ekki nota sem sönnunargögn fyrir dómi varðnadi lögbrot sem sem ekki hefur átt sér stað og hefði ekki skv. § 781, 1. mgr. 3. tl. eða §781, 5. mgr., geta orðið grundvöllur rannsóknar.

Stk. 3. Retten kan bestemme, at stk. 2 ikke finder anvendelse, såfremt

3. mgr. Dómstóll getur ákveðið 2. mgr. eigi ekki við, svo fremi sem:

1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sagen,

1) aðrir þættir rannsónar eru ekki til þess fallnir að tryggja sönunargögn í málinu,

2) sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og

2) málið varði lögbroti sem skv. lögum getur varðað fangelsi í 1 ár og 6 mánuði eða meira, og

3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.

3) dómstóll telur það ekki varhugavert.

§ 790. Forsendelser, der har været tilbageholdt med henblik på brevåbning, skal snarest muligt befordres videre efter deres bestemmelse. Ønsker politiet at standse den videre befordring, skal begæring om brevstandsning indgives til retten inden 48 timer efter tilbageholdelsens iværksættelse.

790. gr. Sendingar, sem hafa verið stöðvaðar með bréfaopnun fyrir augum, skal sem fyrst send áfram eftir skoðun þeirra. Óski lögregla þess að stöðva áframsendingu, skal krafa um stöðvun berast réttinum innan 48. tíma eftir að stöðvun á sér stað.

§ 791. Båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab, skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives. Politiet underretter en i medfør af § 784, stk. 1, beskikket advokat, når tilintetgørelse har fundet sted.

791. gr. Upptökur, ljósrit eða annar afrakstur þess sem lögreglu áskotnast við rannsókn, skal eyða, gefi það ekki tilefni til kæru gen neinum fyrir lögbrot þau sem voru grundvöllur rannsóknarinnar, eða sé seinna fallið frá ákæru. Lögregla upplýsir tilnefndan lögmann í samræmi við § 784, 1. mgr., að eyðing hafi átt sér stað.

Stk. 2. Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer spørgsmålet herom for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Bestemmelserne i 2. pkt. finder ikke anvendelse på materiale, der er tilvejebragt som led i efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12, §§ 111-115 og 118.

[Ekki þýtt] 

Stk. 3. Er der i forbindelse med telefonaflytning, anden aflytning eller brevåbning foretaget indgreb i den mistænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne, skal materiale om dette indgreb straks tilintetgøres. Dette gælder dog ikke, hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for strafbart forhold mod den omhandlede person, eller at hvervet som forsvarer bliver frataget den pågældende, jf. §§ 730, stk. 3, og 736.

[Ekki þýtt] 

Stk. 4. I øvrigt skal politiet tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og som viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning.

[Ekki þýtt] 

§ 791 a. Politiet kan foretage fotografering eller iagttagelse ved hjælp af kikkert eller andet apparat af personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted (observation), såfremt

[Ekki þýtt] 

1) indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, og

[Ekki þýtt] 

2) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf.

[Ekki þýtt] 

Stk. 2. Observation som nævnt i stk. 1 ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat må dog kun foretages, såfremt efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.

[Ekki þýtt] 

Stk. 3. Observation af personer, der befinder sig i en bolig eller andre husrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat eller ved hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller husrummet, må dog kun foretages, såfremt

[Ekki þýtt] 

1) der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen kan opnås ved indgrebet,

[Ekki þýtt] 

2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen,

[Ekki þýtt] 

3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 266, 281, 289 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, og

[Ekki þýtt] 

4) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

[Ekki þýtt] 

Stk. 4. Observation af et ikke frit tilgængeligt sted som nævnt i stk. 1-3, som den, der angiver at være forurettet ved lovovertrædelsen, har rådighed over, er ikke omfattet af reglerne i denne bestemmelse, såfremt den pågældende meddeler skriftligt samtykke til observationen.

[Ekki þýtt] 

Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjenester indhente oplysninger vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (teleobservation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, og efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.

[Ekki þýtt] 

Stk. 6. 20)   Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at bistå politiet ved gennemførelse af teleobservation, herunder ved at give de i stk. 5 nævnte oplysninger.

[Ekki þýtt] 

Stk. 7. Observation må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

[Ekki þýtt] 

Stk. 8. Reglerne i § 782, stk. 2, §§ 783-785, § 788, stk. 1, § 788, stk. 2, nr. 2, og § 788, stk. 3 og 4, § 789 samt § 791 finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde. Reglerne i §§ 783-785, § 788, stk. 1, § 788, stk. 2, nr. 1, § 788, stk. 3 og 4, samt § 791 finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 5 omhandlede tilfælde.

[Ekki þýtt] 

§ 791 b. Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning) kan foretages, såfremt

[Ekki þýtt] 

1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet anvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet som nævnt i nr. 3,

[Ekki þýtt] 

2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og

[Ekki þýtt] 

3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af § 289.

[Ekki þýtt] 

Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

[Ekki þýtt] 

Stk. 3. Afgørelse om dataaflæsning træffes af retten ved kendelse. I kendelsen angives det informationssystem, som indgrebet angår. I øvrigt finder reglerne i § 783, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

[Ekki þýtt] 

Stk. 4. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb sker efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til den, der har rådigheden over det informationssystem, der har været aflæst efter stk. 1. I øvrigt finder reglerne i § 782, stk. 2, §§ 784, 785, 789 samt 791 tilsvarende anvendelse.

[Ekki þýtt] 

§ 791 c. Politiet kan forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation i et område, hvis der er afgørende grunde til det med henblik på at forebygge, at der i det pågældende område vil blive begået en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.

[Ekki þýtt] 

Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages af forvolde den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

[Ekki þýtt] 

Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I kendelsen anføres det område, som indgrebet angår, og de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlænges. Forlængelsen sker ved kendelse.

[Ekki þýtt] 

Stk. 4. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, samt i bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6. pkt. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

[Ekki þýtt] 

Stk. 5. I øvrigt finder reglerne i §§ 784 og 785 tilsvarende anvendelse.