Dogmatik

Lektion 14-16 om Confessio Augustana

CA er rettet mod kejseren - hvordan forvaltes det friholdte rum for borgeren?

Hvordan kan Wittenberg forstås som Kirke? 

Melanchthon laver en Inger Christensen --> selvberoende - intet-udenfor- Kirke gennem 7-tabellen. Traktaten og Benjamin her. Luthers spejl. Den prøver ikke at henvise til en særlig forbindelse udenfor (den apostolske succession), men laver her en Gellner. Altså en genuint udkast (RADIKAL BENJAMINSK ADSKILLELSE) i tro, håb og kærlighed! Derved er traktatformen her selv et udtryk for en trosakt, som henviser til en Kirke! DETTE er det revolutionære.

Gud-som kærlighed vs. Gud som dommer. Dette er indbegrebet af udkastet - altså troen på, at vi tjener Gud - vi er Guds redskab - og at værket er en del af skaberværket.

Hvordan kan Den Lille katekismus så anskues som den komplementære bottom-up supplement til CA? Altså hvordan man fra borgerens side skal bede? Dette er et billede på, hvordan den verdslige øvrighed og den kristne borger supplerer hinanden - herved skabes et offentligt rum, hvor sandheden opstår - dvs. det er her, at ting disputeres. Dette kan siges at henvise til Karl den Store og karolingerriget (se KH1-opgave!).

Hvordan hænger Leuenberg konkordien sammen med CA? Det gør den i CA’s karakter af bevidst udkast, der gør, at denne kan anerkende andre udkast. I sin bevidsthed som radikalt udkast kan den anerkende andre udkast som radikale udkast. Derved er CA som Kirke i sit grundlag økumenisk / tolerant.

• Ex Nihil → verden som noget UTILKNYTTET (KASTET!!!!!) [ZIZEK OM MARKUS]

  • Den verden der er skabt ud af intet, kan også falde tilbage til intet

• Hvis egendynamik i verden - Gud væk fra verden.

• Gud skabelse finder sted I Guds skabelse.

  • Magten til at være til i alt hvad der er til. For det der er til har ikke magten til at være til selv.

  • Hvad dæøkker Gudsbegrebet her? Gud er magten til at være til i alt hvad der er til

• Nye problemer ift hertil

  • Hvad er magt? Ikke et ukontroversielt begreb!

    • I almagten er et problem

• ALMAGT 117-119)

  • Tvetydig i sig - hvordan kan der skaffes plads til den i et Gudsbegreb

  • Skabelse og frihed? Hvordan almagt her - frihed i skabelsen?

  • Almagten er et problem → hvordan kan det lade sig gøre at Gud frigiver det der er til, og ikke knuser det der er til, med sin almagt?

  • KIERKEGAARD

    • At tænke almagt - at kunne tale sig selv tilbage fra almagten → SELBEGRÆNSENDE MAGT

    • Hvad er det for en gave, der i virkeligheden er en god gave

      • Modtageren i ubetalelig taknemmelighedsgæld ELLER sætter modtageren fri?

      • Hvis almagt er almagt kan den give modtageren magt til at være uafhængig. Hvis den ikke kan give frihed, knuger den sig selv!

    • Endeligt væsen vil altid være fanget af magten - Hegels herre-slave-analyse (MIN PAULUS-fremstilling til Kjærgaard)

      • Gud kan give uden at miste! Derfor er sekulariseringen den højeste form for holden-fri, og dermed TRO!!!!!! 

      • Almagtens mulighed for at gøre fri og uafhængig!

      • Ikke truet af almagt, men netop almagten SOM almagt kan sætte fri!!!!! Pinseunderet?

      • Gud er også forudsætning for det onde - skaber ikke sin egen væren, men forudsætter givethed.

    • Selvbegrænsende almagt som egentlig almagt!!

    • GUD SOM KÆRLIGHED

      • Det kristne gudsbegreb - men ikke ressonnement der kan føres pba. almene erfaring og skabelsen alene. Altid tvetydighed og ambivalens.

• Almagt, tvetydighed og guddommelig kærlighed

ALMAGT ER FORUDSÆTNING FOR FRIHEDEN!