Det sekulæres problemer

Hvis man skal komme ind til kernen af det sekulæres problemer, skal vi se på forholdet mellem teologi og antropologi, og hvordan disse discipliners indbyrdes forhold er.

Allerede med afsæt i Paulus og 1. Kor., kan man sige, at disse to er gensidigt afhængige: Der findes ingen mellemmenneskelighed uden et gudsforhold, og på den måde er Gud kærlighed. 

Det frie rum - det offentlige rum - kræver en teologisk ramme. Odo Maquard kalder det med henvisning til Blumenberg en husholdning: Rummet og hylderne er der, men hvis rummet skal kunne give mening og væren, skal vi igen og igen sætte noget på hylderne. Rummet har således en 'evig ramme' (se bl.a. Roger Penrose) hvori vi er sat i midten. Forholdet / dialogen til skabningen og rummet (og dermed skaberen) sker ved en stadig hermeneutisk kredsen, hvor noget opstår (definition på bøn). Dvs. rummet er en 'sætten-evigt', som minder om den opstand mod tiden, som Løgstrup formulerer i en skabelse af et nødvendigt fiktivt rum. Penrose gør samme opstand mod tiden (2. termdynamiske lov / entropi) med sin teori om æoner. Denne evighedsramme er helt nødvendig for væren eller 'en midte'. Og evighed kan tænkes rumsligt, præcis som Penrose gør det med sin matematik. Det er i princippet også det som Bultmann gør med sit afmytologiseringsprojekt og sin stadige hermeneutiske kredsen. Han vil også af med Big Bang, og de 'ontologiserede' begyndelser og slutninger (teleologien). Videnskab er sådan set her bare et led i den afmytologiseringsproces, der startede helt tilbage med Jesu lignelser og især Johs evangelium (Gud er allerede blandt jer / i midten). Begyndelser og slutning minder lidt om det at tro på at tro - altså den refleksive tro som Zizek formulerer som en nødvendig fetisch: De udgør en nødvendighed for at få etableret den kredsen, og dermed det 'fiktive' rum, hvori noget kan opstå. Men med slutninger opstår nødvendigvis også begyndelser, og hvis ikke man indsætter sig i en evighed, men entydig fokuserer på afslutningen / døden (teleologien), ja, så ville vi som bevidsthed ikke kunne eksistere. Opstanden mod tiden er nødvendig for væren!

Antropologi (epistemologi) - teologi (ontologi) --> Det jordiske vs. det himmelske Jerusalem (Augustin-Tronier). Tempel-teologien. Opbyggelsen af templet kan ikke være af jordisk-materiel beskaffenhed. Vi kan ikke sætte en onto-materiel begyndelse og afslutning, som netop vil temporalisere evigheden. Så allerede med det himmelske Jerusalem - og Paulus' forhold til metropolen og borgeren (Rom / Korinth), skete en opstand mod denne temporalisering. Et slags alment oplysningsprojekt, idet det jordiske tempel med dens præsteskab og hierarkier blev brudt ned (og genopbygget på tre dage). Det nye 'himmelske' tempel er således hele grundlaget for oplysningsprojektet og borgerliggørelsen, og peger direkte over i Grundtvig! (og Tronier) .

Det er vildt spændende - på mange måder peger det hen på det sekulære, som en egentlig mulighed for at holde det hellige helligt - for at holde det universelle universelt. Jeg tror, at det så ender i en stadig kredsende hermeneutik, hvor det sekulære rum kan forstås som dette dialogiske offentlige rum, som altså i sidste ende kræver at ‘det hellige’ skal holdes helligt eller midten skal holdes fri, og derfor minder om Bultmanns hermeneutik og version af dialektisk teo, men også den senere Habermas, hvor han kobler det postsekulære sammen med det offentlige rum og mulighed for kommunikativ handlen i det hele taget. Det er en slags fokus på sekularitet, især med Blumenberg, som en verdensvendt handlen som en slags troens frugter, og hvor teologi bliver til antropologi, lidt som Renés tilgang til Paulus og 1.Kor (hvor en verdensvendt, praktisk parænese står som den egentlige teologi)… Men det er en meget luthersk tilgang. Vi har også haft katolsk funderede tekster og postkoloniale tekster, som har en helt anden tilgang… Årh, hvor lyder det også bare spændende (Claudia Welsch og bønnens teologi og fænomenologi)!! Jeg hørte en lille smagsprøve her https://mfteologi.podbean.com/e/claudia-welz-skulle-han-som-plantede-%C3%B8ret-ikke-h%C3%B8re-b%C3%B8nnens-teologi-og-f%C3%A6nomenologi-1210-2021/ - og det er interessant, at se på fænomenologien, og på selve handling og perception i bønnen. Der er et interessant forhold mellem det psykologisk-epistemologiske og det ontologisk-teologiske i bønnen. Altså bønnen som en erkendelse af, at vi er kastet ind i skabningen, og som sådan skal indse os som en del af skabningen. Forholdet mellem indre og ydre bliver interessant.  Žižek bruger ofte eksemplet med julemanden - vi tror på, at vores børn tror på julemanden, mens børnene bevidst indtræder i rollen som troende for at holde forældrenes tro på troen oppe.  Žižek beskriver tro som en refleksiv tro - troen-på-troen som oprindelig konstitutiv. Han har jo den opfattelse af bevidstheden, at den grundlæggende har en fetichistisk karakter, og at forestillingen om et ’subjekt, der formodes at tro’ derfor udgør en ’strukturel nødvendighed’. Det virker også til, at der er meget Bonhoeffer i det - efterfølgelse, handling og øret. Altså selve handlingen (bønnen) skaber et rum, hvor noget opstår. Der er også noget Bultmann i forhold til den stadige hermeneutiske kredsen fra 'midten', der i sig selv skaber et rum, hvor noget kan 'høres'. Og måske noget Løgstrup i forhold til 'opstanden mod tiden' og den nødvendige skabelse af et 'fiktivt' rum for at kunne høre... 

Nu har vi været inde på muligheden for antropologi - som kun skabes i et forhold med teologien (det vertikale og horisontale). Men spørgsmålet er så også økologien. Altså hvordan vi indgår i skabningen som skabning. (Oikos --> husholdning / hjem). Det handler altså ikke kun om, at vi har en husholdning, men også hvordan vi som skabning i skabning varetager denne husholdning. Og det hænger sammen med truslen mod selve evighedsrammen som nødvendighed for væren. Her er det vores projektion af selve begyndelsen-slutningen på kosmos som helhed der har kosekvenser. Altså det, at vi har glemt at 'holde ting evigt', og istedet temporaliseret på fuld kraft. Nogle kalder det kapitalisme, forbrugersamfundet. Men det bunder dybere - det handler om, at vi har temporaliseret tingene omkring os, og underkastet dem vores umiddelbare temporaliserede behov. Om man temporaliserer en flødekage (Walter Benjamin) gennem begær efter indtagelse eller man anskuer klippedannelser i geologisk som flydende bølgedannelse - eller universet som et Big Bang, hvor der før da ikke eksisterede tid - det er i princippet det samme. Benjamin har en allegorisk tilgang, som 'sætter' en evighed i tingene (aura). Men man kunne lige så godt sige, at denne evigheds-sætten er det samme som at have gehør for helligånden. Dvs. det er noget der bliver os givet, hvis vi skaber rummet for det - et agape-rum. Og agaperummet står i modsætning til eros-temporaliseringen og begæret.  

Rammen må sættes evig og universel, og med denne sætten opstår noget - der skabes gehør for helligånden! Hägglunds tolkning af evigheden finder jeg skæv, da han har en idé om evigheden som noget ontologisk. Han forstår ikke her forholdet mellem tid og evighed. Evighed handler ikke om at have uendelig tid. Det handler om, at 'sætte' den anden evig i en imitatio Christi. For Hägglund hindrer en idé om evighed nærvær og kærlighed. Men temporaliseringen er tværtimod et resultat af et antropocentrisk, konsumerende blik. Temporaliseringen er en gøren-tingene-til-genstand-for-vores-begær. Det er det som Benjamin mente med den indbydende flødekage - man kan anskue den som skabt til at slukke vores begær, eller man kan anskue den som 'øjenbrød'. På samme vis kan man underkaste sin elskede som genstand for sit begær - og et middel til at slukke sit umiddelbare begær. Eller man kan lade den anden stå ene - sætte den anden evig. 

Tak for en god første undervisningsgang og jeres deltagelse i diskussionerne!

Næste gang samler vi op på diskussionen og forsøger os med et skema, for at få klarhed over de forskellige positioner, der blev skitseret. Derefter kaster vi os over Augustin teksten, og udgraver den originale kristne betydning af saeculum.

Jeg har lagt slideshow op, og overvejer forslaget om at lægge slides op forud for undervisningen fremadrettet.

Jeg blev desuden gjort opmærksom på nogle vanskeligheder med at downloade en af de online tekster fra de senere undervisningsgange. Jeg har indsat en lille guide og står parat, hvis nogen skulle have brug for yderligere hjælp til licensartiklerne.

Jeg ser frem til nogle spændende diskussioner fremadrettet.

På mandag skal vi tale om forholdet med den himmelske og jordiske fred og kirkens rolle i sin samtid. I den forbindelse vil jeg gerne bede jer om læse en kort avisartikel, der bringer disse tematikker i spil i en nutidig sammenhæng. Artiklen ligger på Brightspace under lektion 2.

Vi taler om artiklen i fælleskab, så forbered jer til undervisningen ved samtidig at overveje det altid relevante spørgsmål: "What would Augustin say?"

Bedste hilsner og på snarligt gensyn!

Mange tak for en stimulerende undervisningsgang, hvor vi kom godt omkring de forskellige betydninger af sekulariseringsprocessen og opdæmningen af religiøse konflikter.

Næste uge går vi over til den filosofiske reception af sekulariseringen i oplysningstiden. Vi skal læse tre centrale tekster, der diskuterer forholdet mellem tro og viden. Teksterne er af filosofisk tilsnit, og kan derfor godt udgøre en stor mundfuld. Vi anlægger derfor undervisningen efter tysk model som et Lektüre-seminar, hvor vi i fælleskab læser og udlægger en række af de centrale passager for til sidst at diskutere, hvordan det hele hænger sammen. Sekundærteksterne kan hjælpe jer til orientering, men kommer ikke til at blive gennemgået detaljeret i undervisningen. Forbered jer ved at læse primærteksterne grundigt og gerne ved at formulere spørgsmål til teksterne, som vi kan tage op i plenum.

Jeg ser frem til i fælleskab at finde svar på, hvad oplysning egentligt er for en størrelse.

Bedste hilsner

En sidste opdatering inden weekenden: Jeg har nu uploadet en opdateret pensumoversigt med et par smårevisioner til litteraturen.

Bemærk derfor, at jeg har skiftet en af Hegel-teksterne ud, så vi læser et uddrag fra Encyklopædien i stedet. Jeg har uploadet denne til Brightspace og også opdateret litteraturlisten derinde.

Endelig vil jeg blot sige, at Caygill teksten til mandag er relativt kompakt og forudsætter lidt viden om Kants tredje kritik - det forventer jeg selvfølgelig ikke I har, så brug den kun i det omfang, den kan hjælpe jeres forståelse af Kant videre. Bernstein teksten er klar og koncis, så den burde være mere ligetil. 

Det er dog lidt tekstrod, da det kun er den første del af "Om jødespørgsmålet", som er oversat til dansk. I skal derfor stadig læse den 2. del (ca. 5 sider) i den engelske udgave. Denne anden del introducerer Marx' analyse af "teologiseringen" af kapitalen og kan derfor ikke blot udelades.

Der blev desuden efterspurgt introduktioner til forfatterne, dem kommer jeg fremtidigt til at angive under "øvrige tekster" (I første omgang på Brightspace - opdaterer pensumlisten snarest). I finder en introduktion til Marx' filosofi af Villy Sørensen i samme pdf som "Om jødespørgsmålet". Jeg har linket til en artikel om Kierkegaard på Stanford Encyclopedia of Philosophy, der altid er et godt sted at orientere sig. Jeg vil meget gerne have feedback, hvis introduktionerne alligevel er for krævende, så ser jeg hvad vi ellers kan gøre.

Jeg tror det var det hele - ser frem til undervisningen på mandag. God forberedelse og god weekend.

Jeg har uploadet de danske oversættelser af Max Weber. Vi fokuserer som nævnt på "Videnskaben som levevej" og forholder os udelukkende til de tilsvarende sider i "Indskudte betragtninger", hvilket svarer til s. 348-355 (238-244 i den engelske) begyndende med beskrivelsen af religionens spændingsforhold til "den tænkende erkendelse". De øvrige sider behøver I altså kun at forholde jer til, hvis I ønsker øget forståelse for Webers religionsteori.

Når I læser teksterne skal I fokusere på, hvad Weber mener med rationalisering, mening og "tabet af magi" i verden (Entzauberung - eng. Disenchantment). Det er betydningen af de termer samt den civilisationshistorie de beskriver, som vi kommer til at behandle i undervisningen.

Hvad angår Schmitt skal vi forstå hans tese "Alle prægnante begreber i den moderne statslære er
sekulariserede teologiske begreber" og hvorfor han mener, der består en "strukturel analogi" mellem teologi og statsteori.

Bedste hilsner og på gensyn på mandag,

Jeg håber, at I alle har nydt påskeferien og en velfortjent pause fra studierne. Her blot en lille anvisning til lekturen den kommende uge.

Med Löwith og Blumenberg befinder vi os definitivt i en nutidig kontekst. Deres diskussion er for os særligt interessant i lyset af spørgsmålet, om den moderne tidsalder er en fortsættelse af eller et brud med kristendommen, et emne vi allerede har berørt et par gange.

I Löwith teksten skal I derfor fokusere på passagerne, hvor han karakteriserer den moderne periode i kontrast til antikken og den gamle kristendom. I hvilken forstand omformer sekulariseringen den kristne eskatologi til fremskridtsideen? Og hvad er problemet med denne transformation for Löwith? Særligt slutningen af introduktionen (s. 17 og frem) samt slutningen af konklusionen (s. 200 og frem) og epilogen indeholder centrale passager.

Blumenberg "svarer" så at sige Löwith med sin bog – helt eksplicit i tredje afsnit af uddraget. Vi skal fokusere på to elementer i Blumenbergs teori: Hvorfor mener han ikke, at sekulariseringstesen overbevisende kan forklare historiske forandringer? Dette er fokus i de første tre afsnit, særdeles hans beskrivelse på s. 16-17. For det andet: Hvilken alternativ historieforståelse advokerer Blumenberg for? Sidste spørgsmål behandles i sjette afsnit, og I kan særligt fokusere på s. 64-66, hvor han beskriver forskellige epokers som skiftende svar på åbne og overleverede spørgsmål ("funktionsudskiftningen").

Håber det hjælper lidt i læsningen. I er som altid velkomne til at skrive med spørgsmål og andre overvejelser.

Hvad angår ugens tekster, så er vores fokus på, hvordan ideen om det sekulære bliver udfordret i post-modernismen. Her er det særligt det sekulæres grænser der undersøges samt hvordan det hellige og sekulære kun kan forstås som gensidigt betingende.

Derrida er en snørklet og ofte lidt frustrerende forfatter at læse - fortvivl ikke! Vi skal særligt fokusere på Derridas sprogforståelse og hans kontrast mellem det hellige og sekulære sprog. Overvej, hvorfor Derrida kalder sekulariseringen "a manner of speaking" og hvorfor han afviser, at der kan findes et "metasprog". Overvej endelig, hvorfor han mener at sproget "hjemsøger" os.

Saba Mahmood kritiserer den "sekulære-liberale" verdensforståelse og den måde, den iscenesætter religiøse konflikter. Fokuser på, hvad hun mener med sekularitet og hvordan det betinger vores perspektiv på religion. Hvilket svar giver Mahmood på de problemer, hun identificerer? Kan hun sættes i forbindelse med tidligere forfattere?

Jeg har lagt en række ekstratekster op. Først og fremmest finder I en artikel om Netanyahus sprogbrug i forbindelse med krigen i Gaza, som vi vil bruge til at konkretisere Derridas tekst. For det andet ligger der en kort tekst fra Derridas hånd, hvor han afklarer det centrale begreb om "dekonstruktion". Den er frivillig læsning, men sammen med de to forfatter-introduktioner hjælper det forhåbentligt med forståelsen af ugens tekster.

Her kommer et par forslag med læsestrategier forud for næste lektion, hvor vi behandler begrebet om det "postsekulære".

Den første Habermas tekst "Faith and Knowledge" er den skelsættende tale, hvor offentligheden bliver opmærksom på en åbenhed overfor religion i Habermas hidtil sekulært orienterede filosofi. Læs teksten med fokus på, hvad han kritiserer i hidtidig sekulariseringsteori (taming eller appropriation jf s. 329), og hvorfor han mener, at moderniteten stadig kan lære af religion. I hvilken forstand er denne position "post-sekulær"? Den anden Habermas tekst udfolder ideen om at oversætte den religiøse tradition for at understøtte en gensidig "læringsproces". Hvad mener han med "post-metafysisk" tænkning og hvorfor kan den have brug for religion?

Det er den første tekst, som Joas omtaler i sin kommentar til Habermas. Her kan I overveje, hvorfor Joas er skeptisk overfor begrebet og hvilken alternativ historie om religionens rolle i Europa han optegner.

Hovedfokus vil være på disse tre tekster, mens den sidste tekst af Joas sætter debatten i en større kontekst ved at se kritisk tilbage på Weber og modernitetens "affortryllelse". Det er en lidt længere tekst, så fokuser på de dele, som vi talte om i forbindelse med Weber (sekularisering og affortryllelse som konsekvens af modernisering, differentiering, og særligt rationalisering). Prøv her at spørge, hvorfor Joas mener moderniseringsteorien har misforstået religionens nutidige rolle. Reflekter over, hvordan dette afspejles i hans kritik af Habermas' "post-sekulære samfund".

Og som nævnt i sidste mail må I gerne overveje, om der er konkrete ting I, gerne vil have vi kommer omkring i forbindelse med afrundingen af kurset.

Her endnu et par anvisninger til den kommende uges forfattere.

Lad jer ikke slå ud af Milbanks jargon-tunge "name-dropping", vi skal ikke udlægge skolastiske argumenter! Det er særligt de første 2/3 af teksten der er væsentlig for os, hvor han kontrasterer Nietzsche, postmodernisme (differenstænkning), positivisme og liberalisme med sin egen position. Tænk over hvad han forstår ved disse bevægelser. Vores hovedfokus er på kontrasten mellem den sekulære videns "voldsontologi" og katolicismens "fredsontologi". Hvad mener Milbank her med ontologi og med forskellen mellem de to typer? Overvej, hvordan vores tidligere forfattere passer ind i dette skema. Reflekter også over, hvordan han argumenterer for, at katolicismen i sidste ende er den mest troværdige beskrivelse af virkeligheden?

Balibar er på sin vis et eksempel på en af "voldsontologerne", der prøver at få kosmopolitisk sammenhængskraft ud af utæmmet forskellighed. Nogle centrale spørgsmål, der er værd at tænke over: Hvorfor mener Balibar, at kosmopolitisme og sekularisme umiddelbart står i et spændingsforhold til hinanden? Hvordan illustreres det i tørklædedebatten? Hvad forstår Balibar ved kultur, religion og ideologi – hvordan forholder det sig til Marx? Og hvad er endelig hans idé om "en ny sekularisme"? Hvordan adskiller han sig fra Habermas' begreb om det "post-sekulære"?

Endelig bør I overveje, hvordan Milbank og Balibar forholder sig til hinanden: Hvad ville de hhv. erklære sig enige i eller kritisere hos den anden?

God læselyst, jeg ser frem til samtalen om teksterne på mandag.