KH2-eksamen

Pavedømmet - Avignon 

• Avignon kan siges at have banet vejen for Luther. 

• Decentralisering, reformering, tiggermunke, 

Karl d. Store / karolingske renæssance 

• Civilisatorisk mulighed for munkevæsenet indtil pavedømmet aspirerede til monarkisk princip (curien m.m.)

• Afstedkom landbrugsrevolution og urbanisering.

Urbanisering

• Byerne i sig selv (tjenesteydelser m.m.) --> borgere som religiøse subjekter. Sammenligning mellem urbanisering her og den hellenistiske bystruktur, som Paulus opererede i.

• Tiggerordener som leverandører af metastandsprincipper og nyt borgerbegreb.

Frans - Hugolino (senere pave...) som afgørende mester-lærling-øjeblik, hvor top-down / buttom-up mødtes og skabte en enhed i et civilisatorisk øjeblik (som Lukas-Paulus). Luther skabte samme øjeblik i forhold til en verdslig magt senere - her var der tale om et samarbejde mellem Luther og Georg Spalatin  / Frederik III d. Vise)

Enevælde i DK som del i ovennævnte civilisatoriske princip.

Serendipitet som civilisatorisk ledetråd --> altså at skabe et rum for gehør for det udefrakommende. 

• Dominikanere --> øde landbrugsorienterede enheder --> landbrugsrevolution.

• Munkevæsenets indordning under karolingerriget 

• Tiggerordenernes forvandling af borgere til religiøse subjekter (prædiken, sjælesorg osv.)

• Mellemperiode, hvor det lykkedes pavemagten at knytte bystaterne sammen gennem alliance med Frans

• Skabte udgangspunkt for Luther (Zwingli / Calvin?).  

Grundlæggende konflikt --> nominalister vs realister / konceptualister

1. Nominalisme

   • Ockham (1300) --> nominalist: begreber som elementer i sjælens tyste sprog --> forudsætning for at tale (sproget selv kredser mod mening).

   • Begreber forsøger at begribe flere enkeltting --> sjælesprogets modstykke til det taltes fællesnavn --> fællesnavne refererer ikke til universaler. Fællesnavne er partikulære ideer, der blot fungerer som almene (Berkeley, Hume og empiristerne).

   • Troen kan ikke bygge på fornuft, men på bibelen og kirkens autoritet --> Luther hermed inspireret af nominalisterne

   • Magtteoretikere --> magtens sprog og nominalisme? Magten overfor fornuften? Magten modsætning til fornuften? Fyrstens brug af kirken (investitur bunder i nominalisme overfor realisme - eller borgerlig forhandlende offentlighed overfor ekspert / top-down-konciliarisme). 

2. Realisme

   • Renæssancen --> realisme / konceptualisme. 

   • Tro på indsigt i blueprint?

   • Deisme?

Erasmus (1466-1536) 

1. Ecclesia = congregatio --> kirken ikke en institution, men en forsamling mennesker (menighed). At tænke kristendom uden kirke.

2. Det humanistiske rum, afhængig af magten (karolingerrigets munkevæsen / enevælde) - universitetet --> men paven øverst. MEN præsteskab og fyrster blev ligestillet overfor de troende. 

3. Reformatorer --> så tilbage til oldkirken (Paulus?). Muligt at tænke kristendom uden kirke, institution, organisation.

Renæssancens mediebillede (22)

1. Kunne reformationen have været holdt indenfor den katolske kirke i en slags konciliarisme?

2. Nej - en nye magt opstod - den offentlige mening / opinion.

3. Mediebevidste reformatorer - anvendte trykpressen

4. Urbaniseringen og markedet (se opgave)

Opinion

1. Urbaniseringen som produkt af munkevæsen.

2. markedet / håndværkeren (Paulus) --> offentlighed

3. Tiggermunke --> borgerbevidsthed --> Luther

Brevet

1. Paulus fjernstyring af menigheder gennem brevet

2. Ny funktion i renæssancen som forretningsbrev (pga øget handel mellem erhvervscentrene i Norditalien og Centraleuropa --> blev til avisen. 

3. Humanisterne greb denne funktion --> humanistbrevet. (Humanismen = opstod som følge af borgerskabets voksende selvbevidsthed som udenfor-stænderne og religiøse subjekter - som igen opstod pga munkevæsenets universalisering gennem tiggerordnerne --> Erasmus / Luther)

4. Brevet bandt byerne sammen i et slags netværk --> bidrog til byernes selvstændiggørelse / borgerens selvstændiggørelse (parallel til helenismen).

Bogtrykkerkunsten

1. Kirker / klostre indrettede trykkerier (måske ikke tilfældigt, at det opstod her --> karolingsk munkevæsen)

2. Senere i 1400-tallet --> privatejede ukontrollerbare trykkerier i rigeste handelsbyer. Et lag af publicister opstod, hvis fokus var byernes marked --> efterspørgsel efter oversatte bibeler --> Kirken forsøgte at forbyde oversættelser. 

3. Muligheden for identiske tekster --> ensartethed og autoritet. Mennesker pludselig bundet sammen af ensartede autoritativ og delebart viden (fra de trykte skrifter) 26

Flyvebladet

1.  Folkeligt nyhedsmedium

2. Korthed, konkretion, anskueligt, antitetisk struktur (protest?), hurtig fremstilling, billig, lejlighedskarakter, appellerende struktur, let spredning --> MASSEMEDIUM --> folkelig kultur.

3. Største flyvebladsproduktion --> 1521-1525.

4. Formidling ofte højtlæsning for større / mindre forsamlinger --> social aktivitet.

5. Flyvebladet plus fremvoksende byborgerskab som ville være religiøse subjekter --> spørgsmål om frelse og retfærdiggørelse blev vedkommende for menigmand.

6. Luther --> bogtrykkerkunsten som Guds redskab --> evangeliet kunne forkyndes til fjerneste egne --> vejen til dommedag (når alle har hørt).

Prædikanter og profeter

1. Prædiken selvstændiggjort bl.a. på baggrund af sjælesorgsvirksomhed (se opgave om tiggerordener - og individualisering / subjektivisering)

2. Pga. bibelens større autoritet som tekst -- prædiken som central del af gudstjenesten --> hellige skrift i forgrunden --> forkyndelsen af dette en central opgave --> Bibelen i centrum. Prædikanten og profeten-som-medium kom i forgrunden på bekostning af Kirken. Prædikanten - teksten-uden-om bibelen / profeten --> magtkritisk ordet-uden-om-tekst-og-Kirke.

Verdslig og kirkelig magt

1. Kirken kom under staten (som i karolingerriget).

2. Eksempel med inkvisitionen, hvor spanske konger opnåede kontrol over kirken

3. Fyrsters udnævnelse af bisper

4. Kirkens administrationsapparat styrkede staterne.

5. Ærkebiskop Albrecht af Mainz (Brandeburgske fyrstehus / bror til kurfyrste)--> opbyggelse af kurfyrsteligt hof --> afladshandel --> overlod denne afladshandel til Johan Tetzel --> Frederik d. Vise havde interessekonflikt med den brandenburgske fyrstehus --> ville stoppe Tetzel, og Luther blev en brik i denne ambition. Han undersøgte Tetzels instruks, og på baggrund heraf opslog de 95 teser.