Arkivets og bibliotekets anatomi - hvad er det man skal lagre, og hvorfor?
Munkevæsnet under Karl den Store. Kaldet 'sekulariseres' - statsliggøres - staten og serendipitet.
Luther (opgave om munkevæsnet / Bonhoeffer og kaldet.
Den westfalske Fred (Bystaten og BRD) og det offentlige rum. BRD - det fragmenterede rum spejlet (De Små Mænd) - reklamerne viste den fragmenterede verden, som den var. Forankrede verden i børnenes verden! Den blev den egentlige samlende verden - en lille kapitalismekritik! US overfor BRD. Sejrherrene overfor taberne. De voksne, der skulle give noget videre. Alternativt fail-and-error univers. Det ene byggede på menneskelige behov (reklamerne) - den anden byggede på borgernes realisering. To kontraster.
Den danske udvikling.
Fr. 3. og magten-som-tilfældigheden - som afmagt (gehør-staten). (--> småstaten)
Opgøret med adelen / slægten - ind med borgeren og mesterlæren. Svenskerne som fødselshjælpere.
København som den abnormt store by, og Stunde Null --> DK-som-bystat. DK er født som en bystat (T.Kjærgaard, Kierkegaard)! Metropolen der blev en stat. Paulus. Lyttecentralen og borgerstaten (vs. menneskestaten - Marx) --> det borgerlige kald gennem staten (ikke individ som sådan - Marx). Opgør mellem splittelse mellem menneske ('jorden' / mulden - anti-metropolitiske) og borger / homme og citoyen. Der blev en anden harmoni mellem menneske (kroppen) og borger. Balladen skete, da menneske og borger blev adskilte (homme-citoyen).
Det weberske bureaukrati - skabelsen af det vertikale rum. Gellner / sekulære rum.
Kierkegaard og slægten --> eksistensen er ikke et ego som sådan, men bærer derimod slægten (Adam) på sine skuldre. Slægten bringes ind i det vertikale rum - arvesynden er ikke tidsligt bestemt, men noget, der opstår og gentager sig i selve eksistensen. Hermed løsnes den vertikale slægtsopfattelse fra den horisontale (som måske resulterer i adskilte egoer, adskilt af og i tiden?) - eller den 'oversættes' til et vertikalt, rummeligt sprog. Det kronologisk-tilfældigt-fragmenteret. At være vidnesbyrd (martyr) - at vidne en orden. Som skabt (liv) repræsenterer man (bevidner) en særlig orden (vs. ego), som kun giver mening fra netop det perspektiv. Man er kun menneske gennem bevidnelsen (martyriet) - man er lemmer på Kristi legeme. Eksistensen kan ikke tænkes uafhængigt heraf.
Byen / bystaten er en afgørende ramme herom. For kun her, kan en vertikalisering og en vertikaliseret 'oversættelse' finde sted. Dette kan evt. forstås parallelt med Bultmanns afmytologiseringsprojekt. Det er her, at borgeren bliver til. Og borgeren forstås kun gennem sin anden - kun ved, at borgeren holder den anden som den anden, og ikke forvandler ham til masse, bliver borgeren sig selv (menneske). Kierkegaard taler om et orkester, hvor det enkelte instrument skal lyde som selvstændigt lag, før helheden som sådan træder frem.
Konklusion
Det 'orale' arkiv og vidnesbyrdet --> det handler om, hvordan det enkelte liv som en orden (kortspillet)(eksistens) indskriver sig i fællesmennesket (Marx) = som lemmer i Kristi legeme. Stemmer, der kommer til lyd. Eskatologien og forberedelse til det uforberedelige (Solvejs darwinisme).
Afsnit om Bohr og Københavnerskolen - repræsenterer det ekstreme gehør! Shut up and calculate. Hvordan kan dette have opstået i DK? Hvordan hænger kristilegemet sammen hermed?
Kommentarens natur og arkivet - kommentaren, der holder det andet helligt. Hvordan lagres orale kilder? Grønland som case (se projekt).
Hvad er det i sidste ende, der kommenteres? Jesus / samlingen af Kristi legeme. Kanonens natur. Kanonens tid (se også Løgstrup om tid). Forholdet mellem den ene kanon (kristendommens) og den anden (statens og statsborgerens). Hegel: staten-som-kristendommens realisering. TILLICH.Arkivet bliver på den måde sammensmeltningen mellem teologi og antropologi. Mellem ontologi og kognitiv epistemplogi (Tronier). For det handler om, at samle kristi legeme (1.Kor) - såma og nous. Man kommer kun fra nous til såma gennem parænesen. Gennem det levede konkrete liv. Man kan ikke - på spekulativ vis - springe det levede liv over. Livet er 'mediet'. Kroppen skal med.
Den høje tillid i DK kan hænge sammen med, at liv og borger på komplementær vis er flettet ind i hinanden på en måde, som ikke er tilfældet andre steder (Konge-by-borger er tænkt fra starten, og kendetegnes i DK som egentlig (revolutionær) begivenhed (1660). I andre lande har det været en løbende forhandling mellem del og konge om statsapparatet - Bregnsbos Tænkepause om enevælden). Byen er kommet først. Hvordan hænger de to Jerusalem'er sammen?
Hermed bliver