I dag - den 7. marts - var den første gang jeg var i kirke (Broholm) siden mine overvejelser om at blive præst. Flensted-Jensen prædikede over skriftstedet fra Matthæus-evangeliet om Jesus uddrivning af onde ånder. Skriftstedet handler om hvordan Jesus efter at have uddrevet en ond ånd fra en stum mand, der derefter kan tale, beskyldes for at have anvendt onde kræfter til at gøre det. Egentlig handler det om det tomme rum der opstår efter at man er blevet 'renset'. Hvordan man skal vogte sig for at dette tomme rum ikke overtages af endnu værre ondskab end i første omgang. Og Flensted var inde på, hvordan dette tomme rum skulle forvaltes. Skriftstedet ender med at Jesus siger: "Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!". Flensted opfordrede til at fylde rummet med kristne vaner - bøn og sang. Altså at række ud efter Gud. På den måde holdes dette rum frit fra den ondskab der truer med at møblere rummet.