UCL Niels Bohrs Allé
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M
Att. Tine Ellegaard (Kommunikationsansvarlig Læremiddel.dk)
KR-konsulent Tine Hvistendal Secher
------------------------
Ansøgning til stillingen som kommunikationsmedarbejder ved læremiddel.dk
Tommerup den 21. oktober
Kære UCL / Læremiddel.dk
Når jeg læser jeres jobopslag og efterfølgende orienterer mig på Læremiddel.dk slår det mig i hvor høj grad en kommunikationsstilling særligt her forudsætter en specialiseret viden. Viden indenfor det meget komplekse felt som læringsplatforme, learning tech, webdidaktisering, e-learning udgør. Med andre ord er det I har brug for en læringsspecialist som mestrer akademisk formidling på praksisnær og pædagogisk vis med henblik på læringsplatforme- og materialer primært målrettet folkeskolen.
Har jeg ret i den antagelse er det mig I skal ansætte.
Allerede i 2011 lavede jeg i forbindelse med mit pædagogikum i historie min første primitive læringsplatform på Google Sites. Dengang kaldte jeg princippet for hjemmeside-som-portefølje inspireret af Ellen Krogs og Mi’janne Juul Jensens ideer om portfolio-didaktik og de såkaldte kommunikative kæder. Allerede dengang fokuserede jeg på ’kalibrering af de faglige redskaber’ – dvs. redskaber til indsamling, analyse og præsentation af viden – som den afgørende kompetence. Viden fremstillede jeg desuden som et dialogisk mundtligt og principielt foreløbigt produkt – det var det skriftlige der stilladserede det mundtlige og ikke omvendt som Vygotsky ellers mente. Samtidig gjorde den digitale udvikling det muligt at lagre og analysere det mundtlige dialogiske produkt på en helt anden systematisk måde.
Dette fokus på redskaber til at skabe mønstre i viden fremfor viden i sig selv førte videre til en tanke om lærer-elev-forholdet som et mester-lærlinge-forhold. Videnskabelse er et håndværk som først mestres gennem øvelse, træning og gentagelse – en iterativ proces (som for øvrigt er en grundlæggende præmis for de seks parametre under trin 6 her). En læringsplatform bør således stilladsere et mester-lærling-forhold, således at læringen konkretiseres og gøres dialogisk. Dette er konklusionen på ca. otte års omgang med læringsplatforme og webdidaktisering. Først gennem Google Sites, siden gennem en transformation af Meebook-forløb til læringsplaner på VUC Syd (Apple-platform), og sidst paradoksalt nok transformation af disse tilbage til Google Sites-format.
Denne rejse har givet mig en erfaringsbaseret bevidsthed om sammenhængen mellem læringsplatformens form og indhold (som på teoretisk vis beskrives af Jens Jørgen Hansen her). Jeg kan henvise til undervisningsbeskrivelsen her og kompendierne her (GUX Nuuk), som jeg forsøgte at webdidaktisere f.eks. med det afsluttende oral-history-forløb her. På VUC Syd beskrev jeg principperne for viden, læring og undervisning på Samfundsfag B her og her.
Jeg vil nedenfor på baggrund af et udpluk af de kompetencer jeg har erhvervet som uddannelsesleder, underviser, vejleder, forsker, soldat og ikke mindst grønlandsfarer opstille en række rigtig gode grunde til, at I skal ansætte mig.
Mine kompetencer
Jeg kunne nævne flere konkrete kompetencer, men jeg synes at ovenstående fem punkter viser en bredde i teori og praksis, som kan bidrage aktivt og med nye vinkler til at udvikle læremiddel.dks faglighed og kommunikation.
Jeg vil glæde mig til at uddybe disse punkter ved en samtale.
Med venlig hilsen
Henrik V. Jespersen