Tidens Orden handler om grammatikken - eller algoritmen - til en helt igennem forunderlig kosmologi. Det er lidt som at ryge ned i kaninhullet - eller vælge den blå pille.
Måske kan den sammenlignes med Derridas Om Grammatologi?
Det handler om tiden - og jeg blev overrasket over hvor meget dette tidsbegreb her ligner den personlige tid, som f.eks. kan udledes af Kosellecks fortidige fremtider. Og hvordan vi først nu er ved at indse hvor stor magt det newtonske verdensbillede har haft over os, og konsekvenserne ved at se hinsides dette.
Desuden understreger det den nødvendige genetablering mellem fysikkens kosmologi og mennesket. Et link der for alvor opstod efter Anden Verdenskrig og etableringen af CERN.
Følgende er en læsning af denne bog gennem uddrag og kommentarer hertil. Dette er nemt når bøgerne købes som e-bøger, og det vil være den foretrukne måde jeg fremstiller værker på - nemlig som fragmentariske kommentarer.
(Opsætning og konfigurationer virker kun lokalt (algoritmen). WA her: https://www.weekendavisen.dk/2020-19/ideer/tidens-uorden
Ligesom det er Kosellecks pointe med arkivet. Koselleck opererer også med tyngdefelter... Memo her )