Rotationscirklen
Eleverne deles i to grupper 1 og 2. Der er n/2 stationer som eleverne fordeler sig ved, så der er en fra gruppe 1 (rød i illustrationen herunder) og en fra gruppe 2 (grøn) ved hver station (A-G). Parrene løser nu opgaven ved deres station på den afsatte tid. Derefter roterer eleverne fra gruppe 1 med uret og eleverne fra gruppe 2 mod uret til den næste station. Her møder de en ny makker og løser opgaven ved den nye station. Man kan eventuelt dublere stationerne, så eleverne kun når en halv gang rundt i cirklen.
Ved stationerne kan de fx
regne opgaver uden hjælpemidler
Eksponentiel vækst
beregne fordoblings- eller halveringskonstanter ud fra graf
finde forskrift ud fra to punkter
beregne a ud fra to punkter
forklare begreber fra et emne
lineær vækst
finde forskriften for en vist graf
finde forskrift ud fra to punkter
opstille en forskrift ud fra en forklaring
forklare betydningen af a og b i en given forskrift
Tidsstyring
Brug fx www.online-stopwatch.com, hvor du kan lave din egen interval-timer, hvor du definerer tidsrummet til opgaven og derefter et kort tidsrum til at skifte station. Så slipper du for at holde styr på tiden undervejs. Her er en timer med 1 minut til at regne og 10 sekunder til at skifte station.
Tjekark
Man kan ved opgaveregning give eleverne et ark (se eksempel nedenfor), hvor de kan skrive resultaterne. De kan så efterfølgende tjekke deres svar på en facitliste.
Hent svararket her.