Fup eller fakta

Beskrivelse

Kursisterne skal konstruere 2 falske definitioner ud fra en rigtig definition af et matematisk begreb og bruge dette til at lave ‘’fup eller fakta’’ med andre kursister.

Didaktisk sigte:

Man kan kun lave en god falsk definition, hvis man har forstået den rigtige og kursisterne bliver opmærksom på hvor i bogen, der står noget rigtig vigtigt. Måske kan man også få sig en god snak om, hvad en definition egentlig er i matematik..

Beskrivelse

Læreren udvælger 5 definitioner som er relevante til skriftlig eksamen. Det kan f.eks. være rod (let), fordoblings og halveringskonstant (let), faktorisering af andengradspolynomium (svær), definition på stamfunktion, definitions- og værdimængde (mellem)

Elever fordeles i grupper ved borde, hvor hvert bord får udleveret idkoderne til de rigtige definitioner og (sidetal i alm bog). Hvert bord skal nu skrive to falske men umiddelbart troværdige definitioner.

Eksempel: "x0 er rod i f(x) hvis f(0)=x0".

1 person fra hvert bord cirkulerer rundt til de andre bord og laver ’’fup eller fakta’’  med den korrekte og de to forkerte definitioner. Der cirkuleres mellem alle borde.

Erfaring

Der skal tid på, hvor lang tid kursisterne har til at lave de falske definitioner og hvor lang tid de har til at lave fup eller fakta på hver station.

Det vil sikkert også virke godt at lade alle skrive ned og herefter lave quiz og byt med arkene.

I stedet for definitioner kan man også benytte forklaringer. F.eks.: "I forskriften for en ret linje y=ax+b er b hældningskoefficienten".

Der er behov for opsamling. Det kan f.eks være man skulle prøve at lade dem samle op ved at prøve at skrive definitionen på deres eget og de andre begreber ned efter bedste evne, sammenligne og forbedre parvis og herefter sammenligne med bogen.