Aktiv opgaveregning
Der laves opgaver med tre sværhedsgrader, grøn (lettest), gul og rød (sværest). Opgaverne fordeles over et større område (fx en hal eller rundt på skolen).
Eleverne er sammen parvis og begge har papir og blyant med. Parrene kan deles om en lommeregner.
Parrene starter ved kontrolposten, der placeres centralt i forhold til opgaverne, og går nu ud og finder en grøn opgave.
Opgave løses på stedet, og når man er færdig går man tilbage til kontrolposten og tjekker sit resultat.
Derefter går man videre til en ny grøn opgave.
Når man har løst alle de grønne opgaver går man videre til de gule opgaver (og senere til de røde)
Man kan evt. sende alle videre til de gule opgaver efter et bestemt tidsrum.
(Henviser til en hjemmeside om matematik og idræt)
Variationer af differentieret opgaveregning
Differentierede opgaver (grøn, gul og rød) kan laves i flere variationer, hvor bevægelse indgår:
1) Stafetløb/Orienteringsløb på skolen og/eller skolens område
Grupperne er lavet på forhånd med blandede forudsætninger eller lignende forudsætninger
De starter forskellige steder, således at de som har brug for progressionen grøn->gul->rød får den, og de som kan klare gul->rød->grøn kan placeres der
Alle kommer tilbage til klassen og kan tjekke facit inden der afleveres regnede opgaver
2)
Repetition af et emne, hvor formålet er, at alle elever inden timens slutning kan lave mindst én rød opgave
3)
Lav en række (gerne mange) sammenhørende spørgsmål og svar, som skrives ned på papir. Et spørgsmål/svar på hvert ark. Alle svarene sættes op på en tavle, som er placeret lidt væk fra, hvor eleverne placeres.
Eleverne opdeles i grupper på 2-3 personer og 2-3 grupper konkurrerer med hinanden.
Spørgsmålene lægges i en bunke. Hver gruppe trækker et spørgsmål og regner herefter opgaven. Når svaret er kendt, løber én (og kun én) af gruppemedlemmerne ned og henter svaret, som er placeret på tavlen. Det er ikke tilladt at medbringe papiret, hvorpå opgaven er regnet.
Eleverne i gruppen skiftes til at hente løsningen.
Når løsningen er bragt tilbage til gruppen trækkes et nyt spørgsmål.
Der spilles på tid - f.eks. 5 min.
Konkurrencen kan øges ved at det at lade spørgsmålene indgå flere gange. Så kan man risikere at løsningen til spørgsmålet allerede er hentet af en anden gruppe. Ærgerligt...
4) Træning af (differentiation af) sammensat funktion.
Eleverne opdeles i grupper på 7-8 elever (lidt færre hvis den sammensatte funktion ikke skal differentieres).
8-10 sammensatte funktioner nedskrives på papir i samme antal som antal grupper. Nedskriv på andre papirer de to funktioner, som danner grundlaget for den sammensatte funktion. Hvis differentiation skal trænes, angives også de differentierede ydre og indre funktion på hvert sit stykke papir.
De oprindelige funktioner (og de differentierede funktioner) hænges op på en tavle.
Alle grupper placeres, så de har nogenlunde samme afstand til tavlen. Grupperne lægger nu deres sammensatte funktioner frem på et bord.
I spillet gælder det om at samle de funktioner, som passer til den sammensatte funktion. Når det er lykkedes få man et point.
Hvis man arbejder med differentiation, skal differentialkvotienten selvfølgelig også angives.
En VIGTIG regel er, at hver elev kun må have en seddel af gangen. For at få lov til at hente en ny seddel skal man altså aflevere en af sine sedler.
Bemærk at alle grupper forsøger at samle de samme løsninger - der kan gå lidt taktik i hvilke sedler, man skal levere tilbage.
Point kan registreres ved, at eleverne bag på hver af de korrekte hentede sedler skriver sit gruppenummer.
Nederst på siden er anbragt et dokument, der viser et eksempel på sedler hørende til en given sammensat funktion.
5) Lav et vist antal sammenhørende opgaver og svar. Spørgsmål og svar fordeles i to bunker med lige mange spørgsmål og svar i hver bunke. Sammenhørende spørgsmål og svar skal placeres i hver sin bunke.
Hver halvdel spørgsmål/svar placeres på hver sin tavle, som ikke er for tæt på hinanden.
To grupper skal nu konkurrere med hinanden om at samle flest korrekte par.
Hver gruppe vælger en seddel og prøver at regne ud, hvad der står på den matchende seddel. Når gruppen har et bud på teksten på den ønskede seddel, løber en fra gruppen hen for at hente sedlen på den anden tavle.
Hvis man henter en forkert seddel, så skal den leveres tilbage.
Sådan fortsætter processen til alle sedler er blevet parret.
6) Træning af funktionskarakteristika.
Hver elev i klassen får en seddel med forskriften for en simpel funktion.
Lærerne laver en lang række sedler med sammensætning af funktioner. Eksempler kunne være 1) dig(x) + Ole(x), 2) fodboldspiller(x)*dig(x), 3) dig(x)/pige(x), 4) dreng(Dig(x)).
dig(x) betyder funktionen eleven selv er i besiddelse af. fodboldspiller(x) betyder blot, at man skal finde en elev, der går til fodbold.
Eleverne stilles over for hinanden i to rækker med en vis afstand
Stakken med funktioner placeres bag den ene række af elever.
Eleverne i rækken tættest på opgaverne, trækker nu hver en seddel og skal finde en matchende klassekammerat fra den anden række. Hvis det ikke er muligt, må man vente.
Når man har fundet en matchende kammerat, nedskriver begge resultatet på den kombinerede funktion. Afhængig af niveau kan man desuden bede eleverne bestemme funktionstype for den nye funktion (er det en kendt type?) eller bede om differentialkvotienten for den nye funktion.
Når en opgave er løst, lægger eleven som IKKE trak sedlen, sedlen i bunden af bunken og trækker derefter en ny seddel.
Det gælder om at få løst opgaver.
Pædagogiske formål:
Træning af basale regneegenskaber
Kontaktperson:
Jes Sixtus Jørgensen (jes.sixtus@skolekom.dk)