Generel model til repræsentative tekster

Modellen "Faglig læsning i religion - guide til eleven" skal bruges i lektiemoduler. Når modulet bliver afviklet som lektiemodul på klassen, skal læreren medtænke ekstra materiale til de hurtige læsere. Fx et YouTube-klip, der uddyber emnet, baggrundsmateriale på nettet m.v.

Ved lektielæsning hjemme arbejder de kun individuelt og læreren har givet et læseformål og en læseteknik.

Før læsning

Læreroplæg om teksttyper i religion (klassiske, repræsentative, baggrundsstof fra lærerbøger) à i dag fokus på repræsentative tekster.

Eleverne noterer dato, fag, forløb, genre/type repræsentativ tekst, og læseformål bestemmes i fællesskab. Lærer nævner den konkrete genre og synsvinklen i teksten.

Eleverne udfylder vedr. forforståelse om religionen, som den repræsentative tekst hører hjemme i, og viden om genren.

Under læsning

Eleverne læser individuelt overblikslæsning. Dvs. de læser teksten igennem, inddeler den i afsnit og giver hvert afsnit en dækkende overskift.

Eleverne nærlæser teksten, hvor de skal have fokus på afsender (hvem taler i teksten?), mediet (i hvilken type medie er teksten offentliggjort?), centrale udsagn (hvad siger afsenderen?), modtagere (hvem siger afsenderen noget til?), argumenter (hvordan og hvilke type argumenter bruger afsenderen?), budskabet i relation til religionen (hvad skal du lære af teksten?) og uddybe centrale holdninger og sammenlign dem med andre holdninger inden for emnet/religionen (hvad får du ud af det komparative arbejde?)

Eleverne udfylder felterne med vigtigste faglige pointer og ukendte ord.

Efter læsning

Eleverne sætter sammen i studiegrupper og fremlægger deres noter fra fasen under læsning for hinanden à del og stjæl runde.

Eleverne hjælper hinanden med at opfylde felterne Hvad har du lært af teksten? Og kan du nu opfylde læseformålet?