Lektielæsningsmodul 2, Fagbogslæsning

Modulet kan både anvendes i biologi(NF) og biologi B

Inden modulet indscannes teksten, så denne kan vises via projektor.

Før

1) Hvordan forberedes eleverne på læsningen?

  • Åbn lektien: Se hen over siderne læg mærke til overskrifter, figurer og lign. – hvad handler det overordnet om?

  • Konkret: Overskrifter og overordnet indhold skrives på tavlen som opsummering. Se på læseformål: Hvad skal jeg have ud af lektien?

Under

Tekstlæsning

Læs gerne for eller med eleverne eller lad eleverne læse sammen

  • En spalte læses og alle svære ord skrives ned (og slås evt. op

  • En spalte læses og pointen/-erne noteres ned

  • Evt: eleverne får udleveret post-it, som de skal bruge til at skrive pointerne til de enkelte afsnit i teksten og klistrer dem ind på rette steder i bogen.

  • Undervejs i læsningen reflekteres over læseruter på siden og dermed hvornår det giver mening at læse teksten fortløbende og hvornår, der springes til figurer. Her introduceres figurlæsning.

Figurlæsnig - grafer og modeller/illustrationer

Teknik i figurlæsning gennemgås i fællesskab

Eleverne noterer forståelsesmæssige spørgsmål til figurerne undervejs, men fokus er på figurlæsningsteknikken ikke på den konkrete figur.


Grafer

  • Hvad viser figuren helt overordnet?

  • Hvad er x-værdien og hvad er y-værdien, og med hvilke enheder?

  • Hvordan forløber kurven/kurverne (beskriv)?

  • Hvad er den biologiske forklaring på at kurven/kurverne forløber som den/de gør?


Modeller/illustrationer

  • Overblik over hele figuren: Hvad viser figuren helt overordnet?

  • Baggrundsfarver mm: Hvorfor er der forskellige farver på figuren? Hvad viser pile mm.

  • Teksten: Hvad hedder de forskellige dele på figuren? Hvad betyder de ord, der bruges?

  • Forståelse og sammenhæng: Hvilken sammenhæng er der mellem de enkelte dele af figuren?

Eleverne læser selv eller i små grupper evt. resterende del af lektien efter ovenstående principper.

Efter

Hvordan husker eleven det læste?

Opsummering/refleksion over hvad lektien indeholdt, skim evt. noter – vend tilbage til læseformålet, har du fået det ud af lektien, som var formålet?