Lektielæsningsmodul 2 - innovation

Materiale:

K. Philipsen, P. Petersen og C. H. Christensen, Innovationsbogen C - B, Systime, 2021

Før læsning:

1. Eleverne har ingen lektier for til modulet

2. Eleverne får at vide, at siderne handler om oplevelsesøkonomi, som er et begreb, der ligger i forlængelse af begrebet værdiinnovation, som vi talte om i sidste modul.

3. Eleverne bliver bedt om at reflektere over følgende:

   • Har I hørt begrebet oplevelsesøkonomi

   • Hvad forbinder I det med?

   • Hvis de ikke har hørt om det, skal de komme med bud på, hvad det kan omhandle.

4. Vi scroller sammen igennem siderne og taler om, hvordan de er opbygget (tekst, figur, forklaring på figur, tekst).

5. Vi aftaler, hvorvidt eleverne foretrækker, at jeg læser højt eller, om de hellere selv vil læse teksten hver for sig.

6. Vi taler om, at vi under læsningen skal finde faglige begreber i teksten, komme frem til hvilke dele af teksten, der har mest relevans for os og prøve med egne ord at forklare modellerne.

Under læsning:

1. Vi læser side 1. Eleverne skal under læsningen have fokus på fagbegreber.

2. Vi taler om fagbegreberne f.eks. værdi, forretningsmodel, brugere, markedsføring, produktudvikling, produkter- og serviceydelser, som alle relaterer til tidligere gennemgåede forløb i undervisningen.

3. Vi taler om modellen ”Produktudviklingsstadier – fra råvareøkonomi til oplevelsesøkonomi”: Hvordan den er opbygget: x og y-akse med parametrene hhv. konkurrencemæssig position og prisfastsættelse. Modellen indeholder på y-aksen desuden begreberne ”differentieret” og ”udifferentieret”, som vi relaterer til FNOS-teorien samt Blue og Red Ocean-teorien, som vi talte om i sidste modul.

4. Vi læser side 2. Eleverne skal under læsning fortsat have fokus på fagbegreber. De skal desuden være opmærksomme på, at der med under- overskriften på denne side sker et indholdsmæssigt skifte fra en generel definition på oplevelsesøkonomi til en mere specifik definition på, hvordan forfatterne Pine og Gilmore definerer en oplevelse. Vi taler fælles om, at denne teori er sammenfattet på side 3, så resten af teksten således udtrykkes ved denne ene model. Man behøver derfor ikke ”kunne” hele teksten, men man skal kunne forklare modellen. Vi ser i den forbindelse på, hvordan modellen er opbygget.

   • Hvilke akser består den af?

   • Hvad er modsætninger på akserne?

   • Hvilke 4 såkaldte ”domæner” vises på modellen?

   • Hvad menes med domæner?

   • Hvad betyder den store grønne midte med betegnelsen ”the sweet spot”?

5. Vi læser side 3 med forklaringen på modellen. Eleverne skal mens de læser spørge sig selv, om de virkelig forstår modellen i dybden. Vi taler igen om, hvad de 4 oplevelsesdomæner konkret omfatter.

6. Vi læserne bogens cases på de 4 oplevelsesdomæner på s. 4-5 og taler om, hvorfor de netop passer ind. Hvordan passer det med akserne på modellen? Og Hvorfor er der ikke tale om et andet domæne?

7. Eleverne får nogle eksempler på oplevelser, som er anderledes end de eksempler, som bogen har på de 4 oplevelsesdomæner. Eleverne skal forsøge at placere dem i modellen.

8. Vi læser side 5-7 om events. Eleverne skal under læsning have fokus på ”eventbarometeret”. Vi taler efterfølgende om:

• Hvad viser eventbarometeret

• Hvad er koblingen mellem oplevelsesøkonomi-definitionen, Pine og Gilmores model og event-begrebet og ”eventbarometeret”?

Efter læsning:

1. Igennem hele modulet har vi læst og umiddelbart efter læsningen talt om det læste. Når hele teksten er læst, runder vi af ved at tale om, hvordan eleverne i deres innovationsudfordringer kan bruge den nye viden om oplevelsesøkonomi. Eleverne skal således have en forståelse for, at de i deres kommende innovationsudfordring skal kunne inddrage oplevelsesøkonomiske elementer i praksis.

2. Begynde på lektie til næse gang: Eleverne skal som lektie finde et brand", som de skal udvikle et oplevelseskoncept for.