Hvad er/var Store Bededag?

Hvorfor er der snak om arbejdstid og pensionsalder?

Data afgør politiske beslutninger

I Danmark er der stor debat om arbejdstid. Store Bededag, Krigen i Ukraine og "russerne går ikke hjem fra samlebåndene" (som Mette Frederiksen sagde) fylder meget. Men Arbejder Danskerne for lidt?

Opgave: Læs artiklen

• Fakta fra artiklen (figurer til højre): 

  • • "Den gennemsnitlige arbejdstid om året per person i Danmark er nemlig på 1.372 timer. Kun Tyskland ligger lavere med 1.341 timer. Grækenland og Polen er højdespringerne med henholdsvis 1.886 og 1.815 timer i gennemsnit om året."

    • "den samlede arbejdstid sammen med, at arbejdsstyrken er vokset, men den illustrerer også, at vi faktisk arbejder ganske meget.

    • "I 2023 lavede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse af den faktiske ugentlige arbejdstid per voksen i parfamilier med 0-14-årige børn i 27 EU-lande. Her arbejder den enkelte forælder i gennemsnit 27 timer om ugen, og det er kun overgået af Grækenland med 28 timer og Portugal med 32 timer".

    • "Produktiviteten kan findes ved at sammenholde BNP med antal arbejdede timer og justere for købekraft - og her bliver Danmark kun overgået af Norge, Irland og Luxemborg. Ifølge Thomas Bredgaard viser det en slags “omvendt sammenhæng” forstået på den måde, at de lande med en meget høj gennemsnitlig arbejdstid også er de lande med den laveste produktivitet."

Databaser

For gymnasieelever, der ønsker at sammenligne samfundsøkonomiske data på en enkel og pædagogisk måde, kan følgende fem databaser være særligt nyttige:

1. Statistikbanken (Danmarks Statistik)

Statistikbanken er en omfattende database, der giver gratis adgang til en bred vifte af danske samfundsøkonomiske data. Den tilbyder:

• Brugervenlige søgefunktioner

• Mulighed for at skabe tilpassede tabeller og grafer

• Data om befolkning, arbejdsmarked, økonomi, og meget mere

Eleverne kan nemt sammenligne forskellige økonomiske indikatorer over tid eller på tværs af regioner.

2. Eurostat

Eurostat er EU's officielle statistikkontor og tilbyder:

• Sammenlignelige data for alle EU-lande

• Interaktive visualiseringsværktøjer

• Tematiske datasæt om økonomi, handel, og sociale forhold

Dette gør det ideelt for elever, der ønsker at foretage internationale sammenligninger inden for EU.

3. OECD Data

OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) har en database, der er særligt velegnet til at:

• Sammenligne økonomiske nøgletal på tværs af udviklede lande

• Udforske interaktive grafer og kort

• Downloade data i forskellige formater

Databasen er brugervenlig og giver adgang til pålidelige internationale økonomiske data.

4. Verdensbanken Open Data

Verdensbankens åbne database tilbyder:

• Global dækning af økonomiske indikatorer

• Brugervenlige visualiseringsværktøjer

• Data om udvikling, fattigdom, og globale økonomiske tendenser

Dette gør den ideel for elever, der ønsker at undersøge globale økonomiske spørgsmål og udviklingstendenser.

5. IMF Data

Den Internationale Valutafonds (IMF) database giver adgang til:

• Omfattende makroøkonomiske data

• Finansielle statistikker

• Prognoser for økonomisk vækst

Databasen er særligt nyttig for elever, der ønsker at dykke dybere ned i internationale finansielle og økonomiske forhold.

6. Our World in Data

Our World in Data (OWID) er en videnskabelig online publikation, der fokuserer på globale udfordringer som fattigdom, sygdom, sult, klimaforandringer, krig og ulighed. Databasen tilbyder:

• Interaktive grafer og kort, der illustrerer forskningsresultater

• Et langsigtet perspektiv på, hvordan globale levevilkår har ændret sig over tid

• Data kategoriseret i emner som befolkning, sundhed, energi, miljø, uddannelse og teknologisk udvikling

OWID er særligt nyttig for elever, der ønsker at forstå langsigtede globale tendenser og sammenligne lande på tværs af forskellige indikatorer.

7. Gapminder

Gapminder er en non-profit organisation, der arbejder for at gøre statistisk information om social, økonomisk og miljømæssig udvikling lettilgængelig og forståelig. Databasen tilbyder:

• Interaktive visualiseringsværktøjer, herunder den berømte "bubble chart"

• Tidsseriedata for en lang række indikatorer på tværs af lande

• Undervisningsmaterialer og quizzer designet til at udfordre misforståelser om global udvikling

Gapminder er særligt velegnet til at vise sammenhænge mellem forskellige indikatorer over tid, hvilket gør det ideelt for elever, der ønsker at udforske globale udviklingstendenser.

8. Numbeo

Numbeo er verdens største database med brugergenerede data om levevilkår i byer og lande verden over. Databasen tilbyder:

• Sammenligninger af leveomkostninger, kriminalitet, sundhedspleje, forurening og trafik

• Data for hundredvis af byer og lande

• Mulighed for at sammenligne specifikke aspekter af livskvalitet mellem forskellige steder

Numbeo er særligt nyttig for elever, der ønsker at sammenligne konkrete aspekter af dagliglivet på tværs af forskellige byer og lande.

Samfundsøkonomiske og socioøkonomiske nøgletal

Når man vurderer livskvaliteten i et land, bruges ofte en række socioøkonomiske og samfundsøkonomiske indikatorer, som kan give et helhedsorienteret billede af borgernes trivsel og landets udvikling. Her er ti af de mest anerkendte faktorer:

1. Bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger

   1. 1. BNP per indbygger er en standardmåling af et lands økonomiske output per person og bruges som en indikator for økonomisk velstand. Højere BNP per indbygger indikerer generelt en højere levestandard.

2. Indkomstulighed (Gini-koefficient)

   1. 1. Gini-koefficienten måler indkomstulighed. En høj indkomstulighed kan indikere socioøkonomiske udfordringer, som kan påvirke livskvaliteten negativt, mens lav ulighed ofte forbindes med social stabilitet.

3. Beskæftigelse og arbejdsløshed

   1. 1. En lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse er ofte tegn på en sund økonomi og kan påvirke både økonomisk stabilitet og psykologisk velvære positivt. Kvaliteten af arbejdet (som arbejdsvilkår og jobtilfredshed) spiller også en rolle.

4. Adgang til sundhedsvæsenet og sundhedsresultater

   1. 1. Adgang til sundhedsydelser og sundhedsindikatorer som forventet levetid, spædbarnsdødelighed og sygdomsfrekvens er essentielle for at vurdere, hvor godt et land tager sig af sine borgeres helbred.

5. Uddannelsesniveau og adgang til uddannelse

   1. 1. Uddannelsesniveau og adgang til kvalitetsuddannelse er stærkt korreleret med livskvalitet, da uddannelse giver borgerne flere muligheder og ofte fører til højere indkomst, bedre sundhed og større samfundsdeltagelse.

6. Boligforhold og leveomkostninger

   1. 1. Tilgængelighed af boliger, boligens kvalitet, samt omkostninger i forhold til indkomst, spiller en vigtig rolle for livskvaliteten. Høje leveomkostninger kan reducere disponible indkomster og påvirke livskvaliteten negativt.

7. Social sikkerhed og velfærdssystem

   1. 1. Omfanget og kvaliteten af sociale ydelser (f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse, pension, barselsorlov og børneydelser) påvirker borgernes økonomiske sikkerhed og velvære, især for dem, der midlertidigt eller permanent står uden for arbejdsmarkedet.

8. Miljøkvalitet og bæredygtighed

   1. 1. Ren luft, rent vand, adgang til grønne områder og miljøbeskyttelse har en stor indflydelse på borgernes fysiske og psykiske sundhed. Bæredygtighedsinitiativer og håndtering af klimaændringer er også faktorer i et lands evne til at sikre fremtidig livskvalitet.

9. Sikkerhed og kriminalitetsrate

   1. 1. En lav kriminalitetsrate og høj personlig sikkerhed er essentielle for livskvaliteten. Mennesker, der føler sig trygge i deres omgivelser, har generelt en højere livskvalitet og et bedre psykisk helbred.

10. Socialt sammenhold og civilsamfund

    1. 1. Stærkt socialt sammenhold, tillid mellem borgere og høj grad af samfundsengagement (f.eks. i foreningsliv, frivillighed og politisk deltagelse) bidrager til en højere livskvalitet og en følelse af fællesskab og støtte.

---

Disse faktorer bruges ofte i indikatorer som FN’s Human Development Index (HDI), World Happiness Report, og OECD’s Better Life Index til at give et omfattende billede af livskvaliteten på tværs af lande. Ved at analysere disse socioøkonomiske faktorer får man et dybere indblik i borgernes generelle trivsel og landets socioøkonomiske styrker og udfordringer.

---

Opgave til 8 grupper 

1. Hver gruppe tildeles én af ovenstående database

2. Analyse

   1. 1. Gruppen skal undersøge om deres database kan benyttes til at finde data for hvert af de ti samfundsøkonomiske nøgletal.

      2. Herudover skal gruppen lave en liste over fordele og ulemper ved deres database. Der skal være fokus på:

         1. 1. Er databasen let at komme i gang med? (brugervenlig)

            2. Er det enkelt at finde data, som viser en tidslig udvikling? (tidslig udvikling)

            3. Hvilke lande har databasen data for? (geografi)

            4. Kan databasen let sammenligne lande eller grupper af lande? (sammenligne)

3. Præsentation: Gruppen skal lave 

   1. 1. en kort præsentation af deres svar på ovenstående

      2. en kort demo for klassen af, hvordan man let kan finde data for ét af de ovenstående nøgletal i den tildelte database.

4. KLASSENS FREMLÆGGELSER

Præsentation af data

• Opgave i grupper af tre:

  • • Se dette TV indslag i grupper: Præsentation af videnskabelige nyheder i TV (20 min)

1. 1. 1. 1. 1. Læg mærke til de nedenfor nævnte alle disse begreber og nedskriv gruppen forklaringer på dem: 

               1. Kausalitet (og P-hacking), 

               2. Exploratory/replication study, 

               3. Representativity, 

               4. Transferability (rats -> human).

1. Grupperne præsenterer deres databaser

---

1. Klavs gennemgår: Se her hvordan data kan præsenteres på både gode og mindre gode måder.

---

1. Se denne video for at få et billede af, hvor vigtigt det er, at præsentere data på en god måde: Om værdien af at præsentere data på en god måde (Hans Rosling 5 min)

2. Hvordan kan man bevidst kan snyde ved ikke at præsentere data på en fair måde?

Se eksemplerne til højre ->

Disse eksempler tjener til at illustrere potentielle faldgruber og bør kun anvendes pædagogisk for at øge bevidstheden om vigtigheden af at præsentere data objektivt og retfærdigt. 

Praktisk anvendelse af sådanne manipulationsteknikker bør undgås for at bevare integriteten og troværdigheden af enhver præsentation af data.

3. Og se denne video om Anvendelse af figurer (fx også i Samfundsfag) (7:00)

   1. 1. Er det korrekt, at der er en forskel på 17% i andelen af rygere med folkeskoleuddannelse og rygere med lang videregående uddannelse?

      2. Hvis der er 1 mio mennesker med folkeskoleuddannelse og 5 mio mennesker med lang videregående uddannelse (i år 2000), hvor mange rygere er der så i de to grupper ?

Præsentation af data

1. Læs: 10 ud af 9 bliver snydt

Opgave:

1. Når der kun er en ud af en million sandsynlighed for, at en mand har samme DNA profil som den mistænktes hvorfor er det så en fejlslutning af tro, at en mistænkt er den skyldige som i sagen med Dennis Adams?

2. Hvor mange procent dykkede aktiekursen under finanskrisen 31/5 - 21/8 ?

3. Hvorfor har du flere ben end gennemsnittet?

4. Hvad er problemet med den venstre graf for lemmingebestanden?

5. Lav en figur, der viser eksemplet med kvinder i virksomheden med de to afdelinger A og B og gør rede for, om virksomheden er kvindefjendsk.

6. Bliver man ifølge artiklen nærsynet af at have lyset tændt om natten? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Man dør af at tale engelsk - eller hvad? ---->

1. Forståelse af data og præsentation af data. (12:10)

7. Klavs gennemgår de fire eksempler i dette dokument side 1-4 

8. Opgaver - side 4-10

• • • • • Gruppe 1 laver opgave 1 og derefter valgfrie opgaver efter nummer 10.

        • Gruppe n laver opgave n og derefter valgfrie opgaver efter nummer 10.

        • Svarene forklares for klassen

2. Nu kan du selv lege forsker.

1. Hvis noget skal være videnskabeligt signifikant skal det have en p værdi på under 0,05. Det betyder at sandsynligheden for at der ikke er en sammenhæng mellem data er under 5% selv om det ser ud til at der er en sammenhæng.

2. Du er en samfundsforsker med en hypotese: Den amerikanske økonomi er påvirket af, om republikanere eller demokrater er i embedet. Prøv at vise, at der eksisterer en forbindelse, ved hjælp af reelle data, der går tilbage til 1948. For at dine resultater kan publiceres i et akademisk tidsskrift, skal du bevise, at de er "statistisk signifikante" ved at opnå en lav nok p-værdi.

   1. 1. Åbn linket

      2. Vælg et parti: Demokrat eller republikaner

      3. Hvilke politikere vil du undersøge?

         1. 1. Præsidenter, guvernører, senatorer, medlemmer af repræsentanternes hus?

            2. Hvordan vil du måle økonomisk udvikling: Beskæftigelse, inflation, BNP, aktiekurser

            3. Hvis du medtager Power og Recession skal du forklare, hvad disse begreber betyder.

Se et eksempel på en signifikant sammenhæng til højre ->

Klavs sig noget om p-hacking og korrelation / kausalitet

Senere

NotebookLM

Link

Lad os først lige få et overblik over det samfundsøkonomiske kredsløb. Hvad sker der, hvis man ændrer på en del af samfundsøkonomien?

Vi kan jo ikke ændre ulighed ved at vedtage en lov. Vi kan ændre på 

1. • det offentlige forbrug

   • skatten

   • dagpenge

   • løn (og sådan noget)

     1. Lad os sige, at vi ændrer på skatten op eller ned? 

     2. Se her, hvad der sker

Gini koefficienten

1. Demo i Geogebra af hvordan Lorenz kurven tegnes og GINI beregnes

2. Se en kort forklaring (5:00)

3. Demo 2 i Geogebra af ulighed og Gini

4. Ulighed i klassen:

   1. 1. Indtast det beløb, som du har til dig selv til personligt forbrug hver måned

      2. Beregn GINI-koefficient (Klavs)

5. Opgave: 

   1. 1. Benyt denne Geogebra-graf/regner

      2. Danmark har en GINI koefficient på cirka 0,30. 

         1. Kan du lave et eksempel på:

            1. 1. 1. 1. Indsæt data fra tabellen på billedet til højre i Geogebra-graf/regneren ovenfor og beregn Ginikoefficienten for Danmark i 2015. 

Kilde: https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=35156106237&fo=0&ext=arbe 

5. 1. 2. 1. 1. 1. 1. 2. En Gini-koefficient som i Danmark. Hvordan kan indkomsterne være fordelt, når de 20% med mindste indkomst tjener 10% af den samlede indkomst, og de 20% rigeste tjener 26% af den samlede indkomst  og halvdelen af befolkningen tjener 40% af den samlede indkomst.

                     3. Hvad er den største og mindste ginikoefficient med følgende fordeling? 

                        1. 10% tjener 5% af den samlede indkomst

                        2. 20% tjener 15% af den samlede indkomst

                        3. 30% tjener 27% af den samlede indkomst

                        4. 70% tjener 65% af den samlede indkomst

                        5. 80% tjener 75% af den samlede indkomst

                        6. 90% tjener 80% af den samlede indkomst

                     4. En Gini-koefficient som i Danmark. En indkomstfordeling hvor de 10% med mindste indkomst tjener 3% af den samlede indkomst og de 10% rigeste tjener 57% af den samlede indkomsst

Hypotese:  

Når et land bliver rigere (fx Danmark) falder uligheden så?

• Hvis vi skal teste det i en graf, hvad skal vi så have ud af x-aksen og y-aksen?

• Hvordan forventer vi, at grafen ser ud?

• Test

• Konklusion?

• Prøv at teste andre lande fx USA, Tyrkiet, Rusland, Kina,  Brasilien, Saudi Arabien