Den sakramentale grundfigur --> tegn- det betegnede.
Dåben betydning i en evangelisk-luthersk sammenhæng og hvordan det udfolder sig?
Dåben ER et sakramente
Embedsboblen vs. personboblen.
Dåb som frelseshandling og sakramentet i evangelisk-luthersk forstand.
Indstiftelse --> Guddommeligt løfte og ydre tegn knyttet sammen (61)
"Skænket dig syndernes forladelse..." /
Gud står indenfor dette sakramente
Her handler Gud både for og med mennesket
Gud er den handlende
Vi handler aktivt for at erfare hvad vi modtager passivt.
Altid i den treenige Guds navn!
Dåb som virkningsfuld handling
Før - under - efter
Man ændrer status
Der sker noget i relationen mellem Gud og menneske
Vi lever ikke for os selv længere, men lever for gud
Det ER en frelseshandling
Bevidnet i CA9 / jf. CA2 om dåben
Fordømmelse af dem, der ikke døbes
Arvesynden er her
Dåb som frelseshandling
Dåb, arvesynd, synd, frelse
Dåbens afsæt - det der hindrer og adskiller gudsforholdet (jf. CA2)
Augustins lære påvirker vestlig dåbsteologi
Hvordan kan vi i dag beskrive arvesynden?
Ikke sygdom, seksuelt overført mellem generationer (Augustin)
Selvom mennesket er skabt i Guds billede --> daglig erfaring af det onde og at vi dagligt bidrager til det onde med vores handlinger.
Lige for alle mennesker.
Synd er meget erfaringsnært. Præcis antropologisk beskrivelse hvordan mennesket er --> synd er nødvendig
Dåb er et frisættelsessakramente
Luthers Sermon om dåben (TT230)
Dåben peger altid fremad --> siger ikke noget om de udøbte.
Ritual / liturgi siger ikke noget om hvad der sker UDENFOR ritualet.
Udenfor er 'bare' teologisk spekulation som ikke kan / skal farve dåbsliturgien
Korstegnelsen - korsmærket - døbt men stadig syndige. Korset lægger sig ned over vores synd - Gud ser ikke syndere, fordi vi får lighed med Kristus.
Vi tager ikke i dåben forskud på opstandelsen (vs. nadver, hvor måltid i himlen foregribes --> forsmag / nutidig)
Dåben foregriber ikke herliggørelsen - vi lever under korset. Vi tilhører den korsfæstede (ikke den opstandne).
Vi skal ikke i kloster - kærligheden skal spredes ud i menigheden. Giver det overflod jeg har fået - kærlighedens gerninger.
I dåben fjernes alle hindringer (Markus 10:13-16)
Uhindret genfødsel i Kristus
DÅB ER RELATION
Konkret relationel forbindelse som Guds Barn / Faderen.
Den døbtes virkelighed
Korstegn som syndere
Modtagne syndere (Nu titte til hinanden)
Forvandling / forandring
Fra syndens- til en virkelighed i Jesus Kristus
Til den modtagende synder
Vi kender kun Gud gennem Kristus - og dermed mennesket som den nu modtagende synder
IKKE ofring af barnet, men forbøns-karakter!
Går de døbte fortabt?
For stor vægt på synd og død
Man kan som moderne menneske ikke længere sige, at man er fortabt uden at være døbt (udenfor liturgien (se ovenfor).
Man tænker meget snævert om Gud, hvis kun negative spg til ritualet fremstår.
Problem ift. gudsrelation og horisontal relation.
Dåb som vishedstegn / sjælesørgeriske aspekter.
Tilsiges Guds løfte (Pro Me)
TT / Luthers Sermon
At blive Guds barn (pro me)
Relation - Gud og den enkelte - derefter fællesskabet!
Barnekår og arvinger til Gudsrige
Identificeres som den der er omfattet af Guds kærlighed
Paulinsk --> genfødt påny - Guds barn
Første Peters Brev - genfødt til...
Efeserbrevet kap. 1,5
Vi får lov til at kalde Gud 'vor Far' --> derefter kan 'Fadervor' 'lægges' i munden på barnet, og er derfor placeret bagefter i ritualet.
Vi kan nu insistere på, at Gud er os venligt stemt.
Som klage, skrig, jamren
SKE DIN VILJE
Her bliver Guds Ord os lagt i munden - der KAN vi sige: Din vilje ske!
Grundtvigsk --> Fadervor --> dåbsgave / munds-ord, der overføres
Den døbte kan nu indgå i ny relation
Placering af Fadervor er Grundtvigs fortjeneste
Udtrykker dåbsløftets vedvarende realitet - Fadervor - vi har fået levende ORD på, hvordan vi henvender os!
Guds Barn
Velsignelse (Anders Christian / Sandbeck) eller sakramentalt?
Proklamation
Bekræftelse af, at alle er Guds skabninger
Trinitarisk er vi allerede stemt - og han vil sin skabning.
Ved døbefonden siges det, der allerede er sket?
Trinitarisk tilgang
Den nyfødte er Guds - hvis ellers?
Gud er altings skaber, men tvetydig natur (Løgstrup / skabelse-tilintetgørelse)
Kristus viser os, hvem Gud er --> fra tvetydig --> entydig.
Dåb --> nyskabelse i Kristus - arvinger til Guds Rige
Men kan sige begge dele på en gang (velsignelse og sakramente / dåb som bekræftelse / frelse?).
Sakramente kan stå i vejen for nåden overfor det skabte (1. trosartikel)
Gyldig som personligt tilsagn
Hvorfor skulle Gud ikke også være nådig overfor andre (2. trosartikel)
Gud har bundet os til sine sakramenter, men Gud har ikke bundet sig selv til dem (CA5) --> Hvis Gud VIL. Vi kan ikke dømme Gud.
Lade Guds-Barn-forståelsen være udsagn om den døbte - ikke negativt om den udøbte.
Ritualet svarer aldrig på, hvad der sker med andre / udøbte. Men udsiger kun noget om, hvad der sker med dem, som bliver døbt.
Vi kan ikke vide om andre pagter.
Guds Ord findes i Bibelen - men også i sakramentet --> fortolkningsfællesskab --> Bibelsyn x sakramentsyn.
Det handler ikke om inklusion overfor eksklusion.
Vi har ikke mandatet til at sige, at alle er frelste / fortabte - vi kan kun sige, hvad der er blevet os lovet.
Dåb x tro
Den subjektive troendes dåb eller ej?
Luther er mod subjektiv trosforståelse
Derfor argumenterer han for barnedåb (vs. voksendåb).
Troen er noget objektivt
Kun fordi dåb er Guds handling - ikke min bedrift
Forudsætter ikke menneskets tro, ikke præstationen
Men tro modtages eller vækkes / styrkes med dåben (CA13)
Tillid til Guds løfte (kaldet / opgaven)
Trosbekendelsen er ingen eksamen --> ingen overhøring eller prstation
Dåben er en gaveudveksling --> pagtsslutning mellem Gud og mennesket
Har karakter af ja-tak som udfoldes i troen
Vores 'Ja' i trosbekendelsen som vores genlyds-svar (Grundtvig)
Tillid
Lovsang / invitation til ny tilværelsesforståelse
Udtryk for det, der er værd at sætte sin lid til (fidus)
Gud vil altid kalde på sine børn, så man ikke kan falde ud af dåbspagten
Men for at det får gyldighed --> kristent liv
Bagere bager godt brød --> opgaven / Kald-og-stand.