Artikel og Arbejdsark om naturvidenskabelig metode
Stort arbejdsark til artiklen: Louis Pasteur og den spontane genese. Artiklen kræver ingen særlige forudsætninger. Artiklen kan f.eks. anvendes i naturvidenskabeligt grundforløb, biologi eller bioteknologi, hvor man ønsker at belyse den naturvidenskabelige metode. Artiklen kan også indgå i et forløb i biologi om ’livets opståen’ eller om ’mikroskopisk liv’.
Udarbejdet af Lone Als Egebo, Ege-bøger.
Fag: Naturvidenskabeligt grundforløb, biologi C, B, A eller bioteknologi A.
Hent arbejdsarket om naturvidenskabelig metode (word-fil).
Evidenspyramiden (og mundbind) https://videnskab.dk/krop-sundhed/virker-mundbind-saadan-bruger-du-evidenspyramiden-til-at-finde-svar/
Om dyreforsøg kan overføres på mennesker: https://videnskab.dk/krop-sundhed/siger-forsoeg-paa-mus-overhovedet-noget-om-mennesker/
I arbejdet med basal videnskabsteori lærer eleverne på grundlæggende niveau at reflektere over, hvordan forskellige fag og hovedområder arbejder, således at fagene og de anvendte metoder betragtes i et mere overordnet perspektiv. Arbejdet med basal videnskabsteori kan fx dreje sig om, hvordan metoder er udtryk for forskellige hovedområders videnskabelige tilgange, hvilke typer af viden der opnås med forskellige metoder, eller hvordan det enkelte fag arbejder sammenlignet med andre fag. Arbejdet med basal videnskabsteori kan desuden indeholde grundlæggende overvejelser om videnskabsetik og videnskabelige idealer, som er fælles for alle fag, fx objektivitet og uafhængighed.
Naturvidenskabelige fags metoder: Omfatter metoder til opsamling, registrering og behandling af kvalitative og kvantitative data, tilrettelæggelse af eksperimenter og feltundersøgelser og anvendelse og formulering af modeller og teorier.
I naturvidenskabelige fag har eleverne lært en række konkrete kvantitative og kvalitative metoder og eksperimentelle designs, fx laboratorieeksperimenter eller feltobservationer, der kan anvendes på forskellige dele af omverden, med en induktiv eller hypotetisk-deduktiv tilgang eller med et teknisk formål. Eksperimentelle metoder kan inddrages i form af egne eksperimenter eller ved en kritisk gennemgang af andres eksperimentelle arbejde.
https://docs.google.com/document/d/1LGH_9RoPHk8vK5YvkHTmDQiULd3UUe1v8r5MtLLXKIc/edit?usp=sharing