Outbreak 6 - Bioinformatik 2

Det molekylære ur

Molekylære ure

I løbet af millioner af år kan mutationer opbygges i enhver given DNA-streng med en pålidelig hastighed. For eksempel oplever genet, der koder for proteinet alfa-globin (en komponent af hæmoglobin), baseændringer med en hastighed på 0,56 ændringer pr. basepar pr. milliard år. Hvis denne hastighed er pålidelig, kunne genet bruges som et molekylært ur.

Når en strækning af DNA faktisk opfører sig som et molekylært ur, bliver det et stærkt værktøj til at estimere datoerne for hændelser, der opdeler slægten. Forestil dig for eksempel, at en længde af DNA fundet i to arter adskiller sig med fire baser (som vist nedenfor), og vi ved, at hele denne længde af DNA ændres med en hastighed på cirka en base pr. 25 millioner år. Det betyder, at de to DNA-versioner adskiller sig med 100 millioner års evolution, og at deres fælles forfader levede for 50 millioner år siden. Da hver slægt oplevede sin egen udvikling, må de to arter stamme fra en fælles forfader, der levede for mindst 50 millioner år siden.

Nogle dele af vores DNA har højere mutationsrater, fx introns og repetetivt DNA, imens andre dele har meget lavere mutationsrater.