En redegørelse er hverken et referat eller et resume’.

En redegørelse er altid styret af en problemstilling, der angiver, hvad der er relevant at tage med i besvarelsen. I en redegørelse gør man rede for det materiale, man benytter i sin besvarelse. Når man beskæftiger sig med en given problemstilling, har man flere tekster/data.

I en redegørelse skal man være loyal over for materialet. Man skal ikke begynde at forklare eller diskutere materialet, men gengive de vigtigste pointer i dette. Derimod bør man i en redegørelse sortere sit materiale, fremdrage nogle oplysninger eller synspunkter på bekostning af andre og eventuelt ændre på rækkefølgen i argumentationen. Det, der styrer udvælgelsen, er naturligvis problemstillingen. Redegørelsen skal være saglig og dækkende. I en redegørelse må man også gerne bruge sin viden og sine faglige begreber til at bearbejde teksten med. Fx ved at påvise hvilken politisk ideologi, der ligger bag et udsagn. En redegørelse er derfor også en måde at arbejde analytisk. En redegørelse bør som regel afsluttes med en sammenfatning eller en delkonklusion.

Mange af de såkaldte hv-spørgeord, signalerer et redegørelsesniveau, fx ”Hvilke forskellige opfattelser af fattigdom kommer til udtryk i bilaget”?

Andre nøgleord er fx: hvem, redegør, angiv og karakterisér.

Nøgleordet i en redegørelse er Hvad – hvad står der i ens materiale?

Opsamlende om redegørelse:

·  Er en genfortælling

·  Som er reproducerende, men

·  Har et fokus, der er udvalgt af dig

·  Skelner mellem væsentligt og uvæsentligt

·  Stiller hvad, hvem, redegør, angiv og karakterisér – spørgsmål.

Når man har redegjort for, hvad der står i ens materiale, går man et skridt videre til undersøgelsen.

I en undersøgelse skal man forklare resultaterne af ens redegørelse. Her er nøgleordet: Hvorfor? Når man undersøger, skal man forsøge at finde nogle årsager til, hvorfor tingene er, som de er. I undersøgelsen skal man bruge sin viden fra undervisningen (faglige begreber og teorier). Ved undersøgelser går man på opdagelse i materialet, reder trådene ud og påpeger sammenhænge, ofte af statistisk karakter. Fx: Undersøg ud fra tabel 4, hvilke sammenhænge der er mellem etnisk tilhørsforhold og rekruttering til gymnasiet. En forklaring er et godt eksempel på en undersøgelse. Her er de sammenhænge, som man påviser så tydelige, at man kan tale om årsag og virkning. En særlig form for undersøgelse finder man i sammenligningen. I en sammenligning sætter man disse synspunkter over for hinanden og ser på, på hvilke punkter synspunkterne eller forklaringerne adskiller sig. Nøgleordene hvorfor, forklar, undersøg og sammenlign signalerer et undersøgelsesniveau. En undersøgelse bør afsluttes med en sammenfatning/delkonklusion.

Opsamlende om undersøgelse/sammenligning – analyseniveauet:

·  Er opsplitning i bestanddele fx en tekst

·  Er en gruppering af bestanddele

·  Er en påvisning af sammenhænge

·  Er en påvisning af ligheder og forskelle

·  Er en afdækning af strukturer og/eller årsagssammenhænge

·  Er en bearbejdning af viden

·  Stiller hvilke og hvorfor spørgsmål

Når man først har redegjort for en problemstilling, dernæst undersøgt den, kan man bevæge sig videre til næste niveau: diskussionen.

I en diskussion er nøgleordet: Hvordan? Når man diskuterer sin problemstilling, kan man fx diskutere forskellige løsninger på ens problemstillinger. Når det drejer sig om samfundsproblemer, vil der som regel være flere mulige løsninger, uafhængig af ens politiske holdninger. Derfor vil en diskussion i samfundsfag ofte være en diskussion forskellige løsninger.

Det er vigtigt at understrege, at diskussionen ikke blot er en diskussion af ens egne synspunkter. I en diskussion skal man også bruge den viden, man har fra undervisningen. Hvis man vil fremhæve sin egen holdning til, hvordan et givent problem skal løses, er det vigtigt, at man bruger sin viden fra undervisningen til at understøtte ens synspunkter. Man kan blot ikke sige: Jeg synes… Man må sige: Jeg synes, fordi …og så bruge ens viden fra undervisningen til at begrunde sine synspunkter.

De synspunkter og oplysninger, der trækkes frem fra materialet til diskussion, er styret af opgavens problemstilling og ikke af en tilfældig rækkefølge eller tekstens disposition. Diskussionen skal være alsidig og saglig. Den bør også nuancers, dvs. indeholde relevante forbehold. Den må aldrig blive postulerende, dvs. indeholde udokumenterede eller ubegrundede påstande. I en diskussion mellem flere teksters (forfatteres) synspunkter, behøver man ikke selv at formulere sit eget originale synspunkt. Men ved at påpege styrker og svagheder i de forskellige teksters argumentation, kan man vælge at slutte sig til et af disse synspunkter. En diskussion skal indledningsvis, undervejs eller til sidst indehold en konklusion, der sammenfatter de centrale pointer. Det primære i en diskussion er altså at kunne identificere problemstillinger, tage begrundet stilling og kunne argumentere for sine svar. En diskussion afsluttes med en konklusion.

Nøgleordene hvordan, diskutér, vurdér, argumentér, perspektivér og konkludér signalerer et diskussionsniveau.

Opsamlende om diskussion/vurdering/perspektivering:

·  Er at stille synspunkter op overfor hinanden

·  Er at overveje for og imod

·  Er at sætte et emne i relation til andre synsvinkler og sammenhænge

·  Er en selvstændig stillingtagen på et fagligt grundlag

·  Er at reflektere over konsekvenser og muligheder på et fagligt grundlag

·  Stiller hvordan og hvorfor - spørgsmål