Det var en tidlig lørdag morgen, og solen var blåt stået op. Solskinnet smilede på Gruplens ansigter og belyste deres kinder.
Leyo: “Simon, kan du så lade være med at fable om subsurface scattering jeg forstår ikke en pind”
Niko havde netop inviteret alle fra gruppen på en dejlig fisketur efter Engis og Simons mange forespørgsler, og de befandt sig alle ved Niko’s fiskebåd som stod klar ved damhussøen.
I Leyo’s arme lå Mowgli spændt og prøvede at slippe fri så han kunne stjæle alle fra gruppens sokker. Da simon udbrød: “Jeg elsker bare fisk :))” “FIISHHH OONNN-”
Leyo og Tae satte en finger over Simon’s mund for at tysse på ham.
“Ikke endnu”, sagde Leyo. “Vi er ikke kommet ud til båden endnu.”
Niko spurgte om alle havde fundet deres gummistøvler frem, og Gruplen begyndte straks at trække dem frem fra deres tasker.
Engi trak et improviseret grillsæt frem fra hans duffel bag, og skreg (af en eller anden grund)
“GUYS, JEG KAN LAVE FISK TIL JER ALLE IMENS VI FISKER :D”
Da gruplen var ankommet til Niko’s fiskebåd trådte de alle ud i vandet, da den lå fastspændt ude ved lorteøen.
Lilli: “Hvorfor har du ikke bare spændt den fast her ved kanten niko?”
“Hvordan skulle vi ellers få brug for vores gummistøvler?”, svarede Niko.
Hele gruppen nikkede i takt imens de trådte ud i det egentligt utroligt rene vand.
Da Alexo04 tog et skridt ud i vandet, lød der et lille pladunk.
Trod søens lavvandede område, hvor alle de andre sagtens kunne bunde, fandt Alexo04 sig selv under vandoverfladen, og kæmpede for at komme op igen.
“Alexo04, kan du ikke bunde?” grinede Lilli, mens hun begyndte lynhurtigt at male et flot maleri af Alex’s nederlag.
“Jeg tror allerede vi har fundet en fisk” Jokede Leyo, imens Mowgli bjæffede fordi han fik vandsprøjt på sig.
Efter at have hjulpet Alexo04 op igen, trådte gruppen op på båden, som stod fint parkeret ved Brøndby fanklub på lorteøen.
Da klubben selvfølgelig var helt tom, kunne Engi nemt sætte sit grillsæt op og forberede hans kokkegrejer.
Simon var den første til at fange noget. En stor, skinnende aborre, som han stolt viste frem og tog massere af selfies med.
“Perfekt! Den her kommer til at smage fantastisk” sagde Engi, der allerede var begyndt at forberede sig på at tilberede den.
Imens havde Lukas sat sin baristastation op, og begyndte at brygge læskedrikke til hele gruppen.
Tae kastede sin line ud, og sad ved siden af Leyo, der sad og stirrede på Mowgli, som allerede havde fundet en vild sok at gnave på.
“Kan du se de sorte skyer?” Spurgte Leyo.
Tae nikkede.
“Hvis regnen kommer herover kommer det ikke til at gå godt for Mowgli. Hans stand vil automatisk aktivere…” Svarede Leyo med en frygt i hans øjne.
“Ja, vi må holde øje med vejret.” Svarede Tae, hvorefter hele gruplen så glemte at holde øje, da de var så besatte af at fiske.
Simon begyndte igen - “FIISIH OONNNNN” “FIIIISH ONNNNN”
Inden længe begyndte de sorte skyer at nærme sig, uden nogensomhelst fra gruppen opdagede det.
De første regndråber begyndte at falde, men alle var så besatte af at fiske at de slet ikke opdagede Mowgli’s piven og rysten.
Inden nogen kunne nå at reagere, ramte 5 små vanddråber Mowgli’s pels, og med et spjæt strømmede der lyn inde i hans krop, og hans Stand begyndte at manifestere sig.
En sokkebamse, som lignede en hund lavet af hundredevis af forskelligtfarvede sokker, formede sig rundt om Mowgli’s krop, som en celle der splittes i to.
Den begyndte at gløde og udsende små gnister af statisk elektricitet.
Gruplen kiggede med frygt i deres øjne, imens dens kraft blev stærkere og stærkere og udviklede sig til at sende lyn gennem luften.
“PAS PÅ!” råbte Niko, da de første elektriske stød ramte bådens metalskelet.
Alle begyndte at hoppe i takt, for at undgå de små, men meget smertefulde stød.
Tae stod dog stille, da han var vandt til at få elektriske sjok hele dagen lang fra hans bord.
“DER ER ET HAVUHYRE!” Skreg Simon, mens han sprang ned i vandet for at søge dækning.
Han opdagede dog hurtigt, at vand er en meget god elektrisk leder, og huskede tilbage til hans daglige arbejde som Apparatreparatør.
“ALLE SAMMEN, SØG DÆKNING LANGT VÆK FRA JORDEN, VI MÅ IKKE BLIVE GROUNDED” Råbte han ud, i et skrig der kunne høres helt ude i Taastrupianernes land.
Imens hele gruppen på kaotisk vis løb i cirkler for at finde et sted hvor de var i sikkerhed, fik Engi en idé.
Han begyndte langsomt at rykke sit grillsæt tættere og tættere på båden, indtil den nu samlede alt strømmen fra Mowgli’s stand.
“Guys!, hvis vi kan få strømmen til at gå ind i min grill, kan vi endnu hurtigere stege vores fisk” sagde Engi med spænding i hans stemme.
Resten af gruppen var skeptiske, men det var den eneste gode idé nogen havde haft siden Dabbing blev til en ting i 2015.
Hele gruppen hjalp så Engi, med at skubbe grillen tættere på Mowgli’s stand, og den samlede nu med en del held, endelig alt den elektriske energi, og omdannede det til varme.
Gruppen var stadig lidt nærvøs for at få stød, men de kunne godt forstå idéen, og begyndte igen på at fange fisk som var det Pokémoner på Simon’s og Jano’s telefoner.
record scratch “øøøhm Tae… Jano bruger altså en Ipad.” -Simon
“Hallo bare læs historien” - Tae.
“anyways”:
Gruplen masseproducerede nu stegte sild, I sådan en grad, at der var mad til de næste to uger. Lilli kunne ikke lade være med at skitsere gruplens store begivenhed, og havde nu malet to hele malerier af formiddagens sjove eventyr.
Efter en masse sjov og hygge begyndte regnen at falde ned, og hele gruppen satte sig ned for at spise alle fiskene som Engi havde tilberedt.
“Det var da godt nok en… anderledes fisketur…” Sagde Niko med et grin.
“Jaaa, men den var fandeme da også god, var den ikke?” Svarede Tae, mens han tog en kæmpe bid af den perfekt tilberede fisk, og slurkede 5 amper’s I én tår.