I et mørkt hul ude i ingenting og alting, sad Simon en dag… der var stille… Simon var ensom.
Han ville lave en verden,
Så; det gjorde han.
Han sagde “Det udtales; gif, ikke jif, alt andet ville være yderst idiotisk”
Og i denne nye verden skulle han få mange timer til at gå med at sidde og pusle med de små væsner.
Da skabte han får og køer.
Verden var livlig og farverig.
Blomsterne blomstrede og solen skinnede…
Og dog… var Simon stadig ikke tilfreds med sit arbejde.
Der var for stille… ingen konflikt… bare harmoni.
Simon besluttede sig for at bryde denne harmoni, for hvad er en perfekt verden uden konflikt.
Simon lavede disse store øgle-reptil væsner.
Og i en af disse ville han påføre hans sind til dens sidste åndedrag.
Dette væsen skulle opkaldes efter ingen andre end ham selv.
“Simon The T-Rex”
Simon nød den nye verden.
Den lå ikke i perfekt kedelig harmoni, men heller ikke komplet kaos.
Dette var den perfekte verden.
Perfekt balance.
Da… passerede Simon tilbage i hans gude form.
Simon rendt rundt omkring og hyggede sig med den nye kaotisk-balancerede verden.
Men Simon var tom…
Han manglede noget at elske.
Nogen…
Nogen at snakke med.
Simon arbejdede i flere måneder på at finde på et social-praktisk væsen, som han kunne leve med.
Og atter kom Simon på dette nye væsen…
Mennesket…
Simon var yderst udmattet efter at have arbejdet i mange hundrede år, så han tog sig en lang velfortjent lur.
Da Simon vågnede fra hans lur, lå væsenet foran ham.
Det lå og sov dybt.
Simon rejste sig og så ned på det lille væsen.
Væsenet lå så stille, som var den afdød.
Men ikke længe efter Simons vækkelse vågnede det lille væsen også.
“Goddag lille ven.” Sagde Simon til det lille magtesløse dyr.
“E-... En… gi… Engi” Sagde det lille væsen…
“Stille og rolig. Slap bare af min lille ven, her er ingen hast.”
Væsenet rejste sig op.
Simon tilbød sin hånd.
Væsenet tog gavmildt imod dette tilbud.
Simon bar væsenet op på sine skuldre.
“Vi to skal nok opnå noget stort sammen...” Sagde Simon håbefuldt.
Simon og Engi drog da sammen ud på et kreations togt.
De rejste verdenen rundt og skabte liv og unikke menneske overalt.
En verden uden bekymring...
Men Simon vidste at det ikke ville vare længe før folk blev gerrige og begynder at bekrige…
De ønsker intet andet end magt og værdi.
Der skal holdes styr på disse væsner.
De skal have et forbillede. Et Individ med ordentlige hensyn og respekt for andre.